Lungefisk skrev:
men det er nok ikke helt sådan det er gået til... nogen der ved præcist hvor længe menneskeheden har lammet sig på svampe ?
Ifølge McKenna går det jo helt tilbage til de første Homo Sapiens, da der i deres miljø (savanne) kunne foregå svampevækst. Man har endvidere fundet hulemalerier i det sydlige Sahara, hvor der danser mennesker rundt med svampe i hænderne og ud af kroppen. De dateres til ca. 20.000 år siden, da Sahara da stadig var en savanne, hvor vækst af Cubensis menes at kunne have foregået.
Jeg aner ikke, om der overhovedet er hold i denne teori - i øvrigt den samme som Halifaxx omtaler tidligere i emnet - men jeg mener ikke, at man umiddelbart kan afvise den. Jørgen Lumbye, som fortæller om teorien i 'Brug og misbrug - vi er alle på stoffer!', ser modstanden mod den, som samme modstand Darwins teori mødte, og det er jo måske nok rigtigt, men det gør jo ikke teorien mere rigtig. Teorien tiltaler mig, og jeg synes nu umiddelbart, at der argumenteres ganske udmærket for den.