Kære Dextrose
Jeg har vel nok skrevet omkring 500 læser breve om Narkotika. Hvor er dine resultater - Dextrose - Hvor er din insats ?? Her er bare et udpluk
Tag en marinol - eller fyr en FED?
Er det ikke signalforvirring: Cannabinol er både forbudt narkotika og et gavnligt lægemiddel? Med den ene hånd vil man lukke en række hashklubber, med den anden hånd vil man godt tillade øget brug af cannabis.
Det virker selvmodsigende for mange, det hænger ikke sammen.
Som lægemiddel har marihuana utrolig vide sikkerhedsmargener.
Faktisk lader stoffet til at være sikkert i lave doser i mange forskellige situationer.
Marihuana er bemærkelsesværdig ugiftigt, ja faktisk et af de mest ugiftige stoffer der overhovedet findes.
Der er med andre ord ingen logisk holdbare argumenter og intet forskningsmæssigt eller videnskabeligt belæg for at forbyde brug af hash.
Hash har været brugt som lægemiddel i over 2.500 år, og man ved, at der findes cirka 480 forskellige substanser i en cannabisplante.
Indtil i dag har man fundet 66 stoffer i planten, som er farmakologisk aktive, dvs. at de har en eller anden virkning på den menneskelige organisme.
Inhaleret cannabis kan imidlertid være at foretrække af adskillige grunde frem for syntetisk THC oralt i kapselform (Marinol).
Oralt THC’s absorberes ujævnt, uberegneligt og langsomt i blodkredsløbet.
Endvidere kan det være næsten umuligt for en patient, som har alvorlig kvalme og som konstant kaster op, at beholde kapslen i maven.
Således afhænger THC’s effektivitet af, hvor meget der bliver optaget i blodkredsløbet, og forskerne er i stand til at vise, at røget THC bliver optaget mere pålideligt.
De fleste patienter foretrækker røget marihuana frem for oralt (indtaget) THC for at kontrollere den lødighedsbestemme orale dosis THC og for at kontrollere den mængde, der når blodet og hjernen. Således kan røget marihuana både være mere effektivt og mere komfortabelt at bruge end oralt THC.
Uskadeliggør narkomafiaen!
I stedet for at ændre en menneskefjendsk og samfundsdestruktiv narkotikapolitik, er folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Bjarne Burgdorf's reaktion på de stigende stofrelaterede problemer blot at skrige ”mere politi”, ” hårdere straffe” og ”flere fængsler”, hver gang ulovlige stoffer kommer på tale.
Dette sker på trods af, at alt vores erfaring med de sidste 25-30 års narkotikapolitik utvetydigt viser, at det ikke har hjulpet det mindste, men blot været med til at forværre problemerne.
Denne lobby af lov- og ordensfantaster anviser med andre ord mere af den ”medicin”, der allerede har gjort ”patienten” mere syg og er fuldstændig blind for, at den narkotikapolitik som vi i Danmark har håndhævet de sidste 25-30 år – og som netop i vid udstrækning har kørt på temaet ”mere politi”, ” hårdere straffe” og ”flere fængsler”, - har været en ynkelig og utvetydig fiasko.
Ændrede man derimod narkotikalovgivningen og lovliggjorde de nuværende ulovlige stoffer, ville dette, i stedet for de meget store udgifter til narkotikapoliti og fængsler, samt tab af skatteindtægter på grund af skatteborgeres fængsling, give samfundet en økonomisk kæmpegevinst.
Hvis myndighederne i stedet for at overgive kontrollen med stofmarkedet til kriminelle, som derved bliver rige og mægtige, ville lovliggøre disse stoffer, kan det økonomiske tab for samfundet, vendes til en kæmpe økonomisk gevinst, i form af nye skatter, som kunne bruges på uddannelse om stoffer og behandling af stofmisbruger.
Der ville spares ved ikke at kriminalisere en stor del af den danske befolkning. Det er indlysende, at samfundet således kunne uskadeliggøre narkomafiaen og forbedre sin egen økonomi betragteligt ved at legalisere de så kaldt narkotiske stoffer.
Vi er alle på stoffer!
Vi er alle – med ganske få undtagelser – på stoffer. Hvad enten vi er kaffedrikkere eller cigaretrygere, er heroinnarkomaner eller indtager beroligende midler, drikker øl i løbet af dagen eller tager sovepiller ud på aftenen, snupper en whisky-sjus efter middagen eller er på ecstasy i løbet af weekenden.
Med andre ord, de fleste mennesker er mere eller mindre jævnt hen forbrugere af et eller flere beroligende, opkvikkende, søvndyssende, energifremkaldende, angstdæmpende, bevidsthedskrænkende eller bevidsthedsudvidende stoffer.
Lad mig også i denne forbindelse aflive skrønen om, at hashbrug mere eller mindre automatisk fører til brug og misbrug af hårde stoffer.
Vagn Andersen's påstand om, at hashbrug automatisk fører til brug eller misbrug af hårde stoffer, er et ren postulat der savner ethvert grundlag i ansvarlig og seriøs videnskabelig forskning.
Mange junkier røg marihuana før de prøvede opiater, men få marihuanabrugere tager narkotiske stoffer. Mange junkier drak også en masser alkohol, før de opdagede heroin, sommetider i en meget ung alder.
Alligevel er der ingen der vil hævde, at alkohol fører til heroin. Der er ingen egenskaber ved marihuana, der tilskynder dets brugere til at blive konsumenter af andre stoffer.
Der er således ikke mere sammenhæng mellem marihuana og hårde stoffer end mellem spegepølse og whisky.
Ecstasy (MDMA) blev i slutningen af 1970´erne og i begyndelsen af 1980’erne, hvor stoffet stadig var legalt, anvendt af psykiatere og psykoterapeuter som et psykoterapeutisk hjælperedskab, og der var stort set enighed blandt disse om, at stoffet var et fremragende redskab i en sådan sammenhæng.
I juni 1985 gik der panik i de amerikanske sundhedsmyndigheder, og uden videnskabelige eller logisk-ratioelle begrundelser foreløbig forbudt i USA.
Til trods for at MDMA som nævnt i adskillige år havde været et fremragende hjælpemiddel der ikke så ud til at havde nogen bivirkninger eller i det hele taget skadelige virkninger på psyken eller kroppen.
De amerikanske myndigheders forbud mod ecstasy satte imidlertid langt fra nogen stopper for den illegale brug af stoffet.
I den sidst halvdel af 1990’erne er ecstasy blevet et særdeles populært og meget udbredt stof, især blandt unge, og dets popularitet og udbredelse ser ud til kun at blive overgået af hash.
Næsten alle dødsfaldene i forbindelse med ecstasy skyldes hedeslag. Dette rammer kun dem, der tager ecstasy mens de danser i timevis under varme og fugtige omstændigheder uden at drikke tilstrækkelig med vand – omstændigheder som ville forårsage hedeslag selv uden et stof.
Det bør i denne forbindelse nævnes, at der er beretninger om dansersteder, hvor lokaletemperaturen bevist holdes høj, og hvor der ikke er adgang til gratis drikkevand – angiveligt fordi ejeren håber at tjene flere penge på drikkevarerne.
Hvis dette er tilfældet, er det naturligvis dybt uetisk og ikke mindst ecstasy-brugere bør undgå sådanne dansesteder.
Et andet potentielt faremoment ved ecstasy, er problemet overdosering. Problemet er dog ikke støre end at man kan løse det ved blot at undlade at tage mere ecstasy end 250mg indenfor et kortere tidsrum.
Giftige urenheder kan forårsage alvorlige hjerneskader. I forbindelse med problematikken om ecstasy's mulige skadevirkninger, er det i øvrigt meget sigende, at chefen for narkotikapolitiet i Amsterdam nu går ind for at lovliggøre køb og indtagelse af dette stof, bl.a. for at undgå problemet med urent eller forfalsket ecstasy, eller ecstasypiller/-kapsler, hvis stofmængde man ikke kender.
Amsterdam overvejer som den første by i Europa, at oprette forretninger, hvor man lovligt kan købe Ecstasy. Altså et kontrolleret salg og en praktisk håndtering af stoffet på linie med Amsterdams håndtering af salget af hash og marihuana som kan fjerne de værste farer.
Legaliser hash
Kun Holland har indtil nu, som det eneste land i vesten, mod og fornuft nok til at tolere indtagelse af cannabis - bemærkelsesværdigt nok uden at landet af den grund er gået under i en syndflod af narkotikaproblemer eller anden form for social ragnarok.
Tværtimod er Holland et af de lande, der har færrest narkotikaproblemer. Dette skyldes i høj grad, fordi landet har gjort noget af det bedste man kan gøre, for at holde brugerne af hash adskilt fra det egentlige narkomiljø, nemlig tolerere hash og acceptere offentlig indtagelse af disse stoffer.
Holland er den vestlige verdens mest lysende eksempel på en fornuftig, human og ikke-formynderisk stofpolitik, og ved klart at holde de blødere stoffer adskilt fra hårde stoffer, har de hollandske myndigheder uden tvivl været stærkt medvirkende til at forhindre at mange (unge) mennesker er blevet misbrugere af hård narkotika.
Det hollandske eksperiment har nu varet over 25 år, og vi har på nuværende tidspunkt tilstrækkelig med viden om de psykologiske, sociale, kriminologiske og økonomiske følger af dette eksperiment, til at kunne betegne eksperimenteret som en utvetydig succes.
I modsætning til visse andre lande har Holland en langt mere nøjagtig og mere langvarig statistik der viser, at antallet af narkomisbrugere, jeg taler her om de hårde stoffer, i de sidste 30 år har ligget stabilt omkring 25.000 (Holland har over 15 millioner indbyggere).
Der er ikke kommet flere i den periode, hvor Holland har ført den meget liberale politik over for de bløde stoffer med coffee-shops og så videre.
Teorien om at man let går fra de bløde til de hårde stoffer, er yderst tvivlsom. Selvom de Hollandske myndigheder endnu ikke har legaliseret de bløde stoffer fuldt ud, tolererer man helt klart salg og indtagelse af hash og marihuana inden for visse grænser.
Enhver by i Holland med respekt for sig selv har en coffe-shop, alene i Amsterdam er der hen ved 400. Der er adgang fra 18 år og opefter. Det hollandske politi holder øje med, hvad der foregår i de mange coffee-shops.
Det hollandske politi fortager hele tiden uanmeldte besøg, og finder de så meget som et gram kokain bliver nøglen drejet om og licensen inddraget.
For de der evt. kunne frygte, at det hollandske eksempel med let tilgang ville begynde at indtage dette stof end før forbudetspolitikkens ophævelse virke beroligende.
Statistikker viser, at trods det at cannabis i realiteten er legalt i Holland, er der kun 6% af den voksne del af befolkningen, der har prøvet rusmidlet. Det er færre end i Danmark, hvor 22% har prøvet hash, og langt færre end i USA, hvor man ellers gør alt for at håndhæve forbuddet.
Så øget tilgængelighed fører ikke nødvendigvis til øget forbrug.
Der er ingen logisk holdbare argumenter og intet forskningsmæssigt eller videnskabeligt belæg for at forbyde brug af hash samtidig med, at man tillader brug af tobak, alkohol og de fleste former for psykofarmaka.
En nøgtern vurdering af hash tilsiger derfor, at det som rusmiddel må sidestilles med alkohol, dvs. legaliseres sådan så pengene kom i den danske statskasse.
Personligt tror jeg, at den hollandske model kommer indenfor 10 år, ikke på grund af åbne grænser. Men fordi den er sober og har fornuftig styr på hvad der forgår.
Vejen frem bør dog ikke være lovgivningsforbud mod stoffer fra statsmagtens eller religiøse trosretningers side som for eksempel Kristelig folkeparti, men en lovsikring af det enkelte individs ret til selv at vælge sine nydelsesmidler og øvrige ”stoffer”.
Re; Legaliser hash
Jesper Ørsted's påstand om, at hashbrug automatisk fører til brug eller misbrug af hårde stoffer, er et ren postulat der savner ethvert grundlag i ansvarlig og seriøs videnskabelig forskning.
Lad mig også i denne forbindelse aflive skrønen om, at misbrug af hash mere eller mindre automatisk fører til brug og misbrug af hårde stoffer.
Påstanden om, at hashbrug automatisk fører til brug eller misbrug af hårde stoffer, er et rent postulat, der savner ethvert grundlag i ansvarlig og seriøs videnskabelig forskning.
Mange junkier røg marihuana før de prøvede opiater, men få marihuanabrugere tager narkotiske stoffer.
Mange junkier drak også en masser alkohol, før de opdagede heroin, sommetider i en meget ung alder.
Alligevel er der ingen der vil hævde, at alkohol fører til heroin.
Der er ingen egenskaber ved marihuana, der tilskynder dets brugere til at blive konsumenter af andre stoffer.
Der er således ikke mere sammenhæng mellem marihuana og hårde stoffer, end mellem spegepølse og whisky.
Der er heller ikke nogen særlig stærk statistisk sammenhæng mellem brug af hash og brug af hårde stoffer.
Spørgsmålet om legalisering kan ikke afvises med en socialpolitisk eller moralsk begrundelse om, at vi i forvejen har rigeligt med lovlige rusmidler. Samfundet kan heller ikke være tjent med, at deres lovgivning bygger på fordom og forstillelse.
Og da specielt ikke, når hashforbudets bedst dokumenterede effekt ikke har forhindret forbruget, men tværtimod er en kriminalisering af brugerne samt en væsentlig indtægtskilde for kriminelle grupper.
Hashforbudet er ligesom de seneste 30 års kamp mod hård narko slået fejl trods en meget betydelig og bekostelig indsats især af politiet, retsvæsen og kriminalforsorg.
Kampen mod narko, altså forbudet mod narko, skaber f.eks. langt mere vold end selve brugen af narko nogensinde ville kunne gøre.
En indsats, der ifølge de implicerede parter i bedste fald er nytteløse, i værste fald direkte forværrer problemet ved at danne grobund for kriminalitet. Dette skaber blot organiseret kriminalitet.
Vil du være venlig at dokumentere de af dig påstået problemer, med at holde de hårde stoffer ude af de Hollandske coffe shops?
Marihuana – Et af de mest ugiftige stoffer der findes
Marihuana er bemærkelsesværdig ugiftigt, ja faktisk et af de mest ugiftige stoffer der overhovedet findes. Der er ingen der er døde af en hashoverdosis, men mange er faldet i søvn på grund af en "overdosis".
Så i den henseende er det meget mere sikkert end alkohol, hvor der er faktor 10 fra det niveau, hvor vi er berusede og til det niveau, hvor folk slår sig ihjel i en akut rus.
Som lægemiddel har marihuana utrolig vide sikkerhedsmargener. Faktisk lader stoffet til at være sikkert i lave doser i mange forskellige situationer.
Sammenligner man cannabis med tobak og alkohol, er der ingen tvivl om, at det er de to sidstnævnte stoffer der er mest sundhedsskadelige og har flest ødelæggende virkninger både for brugeren og vedkommendes medmennesker.
Der dør ca. 10.000 danskere hvert år på grund af tobaksrygning og ca. 2.800 danskere dør hvert år på grund af alkohol, men ingen dør af indtagelse af cannabis.
Jeg vil også minde om de mange mennesker, der hvert år bliver dræbt eller kvæstet i trafikken som følge af spirituskørsel og hvor spritbilisten slipper med samfundstjeneste eller to år for uagtsomt manddrab.
Marihuana er bemærkelsesværdig ugiftigt, ja faktisk et af de mest ugiftige stoffer der overhovedet findes. Der er med andre ord ingen logisk holdbare argumenter og intet forskningsmæssigt eller videnskabeligt belæg for at forbyde brug af hash samtidig med, at man tillader brug af tobak, alkohol og de fleste former for psykofarmaka.
Dit svar har i hvert fald intet med en seriøs videnskabelig holdning at gøre. Det er dybt irrationelt. Det er fuldstændig ulogisk. Det hænger ikke sammen. Vi skal have en nuanceret debat om emmet.
Og hvem er så vor tids "kættere", vor tids "hekse" med deres "heksebryg", vor tids "vantro"?
Vi lever i en tid hvor Sønderborg - med restauratørerne i spidsen – presset af bevillingsnævnet- ser ud til at være blevet grebet af en slags massepsykose, en form for kollektivt vanvid, der i betænkelig grad minder om tidligere perioder i vor egen kulturs historie, hvor kætterforfølgelser, heksebrændinger og korstog mod de "vantro" hørte til dagens "orden".
Og hvem er så vor tids "kættere", vor tids "hekse" med deres "heksebryg", vor tids "vantro"? Det er såmænd et bredt spektrum af ganske almindelige medborgere, hvis eneste "brøde" er at de indtager bevidsthedspåvirkende stoffer som statsmagten ikke synes om.
Medborgere som fornuftigvis mener at det er det enkelte menneske, den enkelte frie samfundsborger, og ikke statsmagten eller andre mennesker, der suverænt bestemmer, hvad vedkommende selv må indtage af bevidsthedspåvirkende (herunder bevidsthedsudvidende) stoffer.
Ja, som mener, at dette er en grundlæggende menneskeret. Medborgere som af gode grunde er "vantro" med hensyn til en temmelig stor del af de informationer om "narkotika" som medierne, ja endog myndighederne, sender ud i informationskredsløbet.
Med andre ord medborgere som indtager (for tiden) ulovlige bevidsthedspåvirkende stoffer i stedet for, eller sideløbende med, de af statsmagten tilladte lovlige.
Her kunne nogle læsere måske tro, at dette skyldes at videnskabelig forskning har fundet ud af, at de ulovlige bevidsthedspåvirkende stoffer generelt er skadelige for mennesket at indtage, medens de lovlige bevidsthedspåvirkende stoffer ikke er det. Men så enkelt er det ikke.
Tværtimod er det i vid udstrækning sådan, at de lovlige bevidsthedspåvirkende stoffer - og ikke de ulovlige - er de farligste for mennesket at indtage.
Hvad angår antallet af danskere, der er på benzodiazepiner, "Ifølge en redegørelse fra Sundhedsstyrelsen fik ca. 360.000 danskere i 1995 ordineret benzodiazepin som angstdæmpende middel, og 250.000 fik medicin af samme kategori som sovemiddel." I Det drejer sig om 200-300.000 mennesker, der er afhængig af benzodiazepiner i Danmark.
Det er her vigtigt at være klar over, at et voksent menneske uden det mindste besvær kan gå op til sin læge og på sit glatte ansigt få udskrevet benzodiazepiner ved blot at klage over søvnløshed eller angst i hverdagen.
Den knebne plads tillader mig ikke at komme ind på de neuroleptiske og antidepressive psykofarmaka samt lykkepillerne, men problemerne i forbindelse med virkningerne af disse stoffer har også vist sig at være ganske alvorlige. Hvad angår det lovlige stof tobak at dør der hvert år omkring 320.000 mennesker i USA på grund af tobaksrygning, og for Danmark ca. 12.000 dødsfald om året.
Bemærkelsesværdigt nok overgår disse tal antallet af samtlige dræbte amerikanske soldater, nemlig 300.000, under hele anden verdenskrig. Det er i øvrigt vigtigt at være klar over, at tobak er et stærkt afhængighedsskrabende stof - (mindst) lige så afhængighedsskrabende som heroin.
Hvad angår det lovlige rusmiddel alkohol, er der tale om et stof, det er meget let at blive misbruger af, og som i misbrugssammenhæng er yderst destruktivt. Afhængighed af alkohol er virkelig stofafhængighed, karakteriseret ved en voldsom "hunger" efter stoffet, tilvænning og abstinenssymptomer..., Nogle af dens (alkoholnedtrapningens) værste former, såsom delirium tremens kan være fatal og alvorligere end nedtrapning fra narkotika.... Alkoholisme er også en af de mest hårdnakkede former for stofafhængighed og er meget vanskelig at behandle.... Fordi alkohol er et så stærkt og giftigt stof, kan langvarig regelmæssig brug af det forårsage voldsomme fysiske skader.
Skrumpelever, hvor normale leverceller erstattes af ubrugeligt fibrøst væv, er en direkte og almindelig følge af et overforbrug af alkohol, og fører til mange plagsomme symptomer, bl.a. manglende seksuel potens og manglende evne til at fordøje maden.
De andre organer, der tager det værste stød af alkohols forgiftende virkninger, er hjernen og det perifere nervesystem. Alkoholikerne udvikler efterhånden rystesyge, hukommelsestab og et svækket intellekt, hvilket kan afspejle permanent beskadigelse af nerverne."
I en række artikler i Berlingske Tidende den 6. oktober 1996 kunne overlæge dr. med. Finn Hardt, Alkoholenheden på Rigshospitalet, meddele, at antallet af dødsfald som følge af alkoholmisbrug nu stiger støt og stærkt år efter år, og at 1.204 danskere med en såkaldt alkoholrelateret hoveddiagnose døde i 1993.
Man må konkludere, at tobak er ca. 30 gange så farlig, og alkohol ca. 10 gange så farlig som kraftige psykedelika, marihuana, kokain og heroin (tilsammen). Man kan således ikke sige, at det er berettiget, at ulovlige stoffer er ulovlige, fordi de er farlige, så længe stoffer, der tydeligvis er langt farligere er lovlige.
Alle disse meningsløse, og for manges vedkommende meget pinefulde, dødsfald på grund af tobaksrygning eller alkohol bør også ses i sammenhæng med især de store, magtfulde og pengestærke tobaksfirmaers, ølbryggeriers og spiritusfabrikkers svimlende indtægter.
Det er ikke pebernødder vi snakker om, men milliardbeløb som disse firmaer indkasserer - på bekostning af mange menneskers liv, sundhed og velfærd.
På mødet den 9.august blev der nedsat en arbejdsgruppe, der i løbet af kort tid, skal komme med konkrete forslag til bekæmpelse af Ecstasy i Sønderborg. Restauratørerne mister naturligvis omsætning, på grund af forbruget af Ecstasy.
Derfor må Borgmester A.P. Hansen, være vores garant for at skatte kronerne ikke bliver brugt, på forslag fra arbejdsgruppen, som er med til at øge alkohol forbruget i Sønderborg.
Men på forebyggelse der handler om reel, relevant oplysning og som giver mennesker livs- og rusmiddelkompence, der skaber et grundlag for at træffe de valg de hele tiden vil blive konfronteret med.
Krav om lovlig narkotika
Spørg en tilfældig borger, om han kunne tænke sig at mindske berigelseskriminaliteten i Danmark med 80 %. Han svarer garanteret med ja. Ca. 80 % af berigelseskriminaliteten i vort vestlige samfund skyldes narkotika. Problemet er gammelt, og har vokset sig stort.
Problemet har været en kendt trussel i mange år. I Holland undersøger statens misbrugskonsulenter tabletterne for at mindske dødsfaren og forklare de unge, hvad stofferne gør ved deres krop og hjerne.
Den generation, som f.eks. Sundhedsminister Sonja Mikkelsen repræsenterer, har i over 30 år ikke løst narkoproblemet.
Vores generation har ikke kun overtaget en stor menneskelig tragedie, men også et globalt problem, der har uoverskuelige økonomiske konsekvenser for vores samfund. Sonja
Mikkelsens løsningsmodel er blevet afprøvet igennem 30 år - og har spillet fallit. Hvis staten selv leverede narkotika, ville den kriminelle økonomi bryde sammen og kriminaliteten falde.
I 30 år har politikkerne kastet problemet over til politiet, der skulle holde Danmark fri for narkotika. Politiet kan ikke, og bliver aldrig, en løsning på problemet.
Det ser ud til at samfundet vil koncentrere sig om en massiv målrettet oplysnings- og påvirknings kampagne mod ecstasy. Dem, som tror på, at det løser problemet, lever ikke i virkelighedens verden.
Hvordan vil samfundet forklare ungdommen forskellen på at dø af lovlige eller ulovlige giftstoffer?
Ecstasy er de unges ungdomsoprør mod sprut, mod en hel livsstil.
Der dør flere danskere af alkohol og cigaretter, end af narkotiske stoffer. Det er lovligt at dø af alkohol og cigaretter.
Narkotika er forbudt, det er kriminelt og strafbart. Et ungdomsoprør vil altid se stort på lovgivningen, det er en del af oprøret. Som ung er man usårlig.
Ecstasy-problemet er kommet for at blive. Hvis vi ønsker at undgå, at flere unge mister livet ved at indtage pillerne, er det nødvendigt at udstikke en ny kurs.
30 års forgæves forbudskamp mod narkotiske stoffer gør det nødvendigt at se på de kommende generationer af misbrugere med nye briller.
De danske myndigheder må tilbyde at teste de indkøbte piller anonymt ude i nattelivet og på laboratorium.
Den eneste løsning er, at staten producerer og sælger lovlig ecstasy, hvis samfundet ikke vil opleve dele af den nutidige ungdomsgeneration som veluddannede zombier med uhelbredelige hjerneskader, ødelagte nyrer og dybt invaliderede nervesystemer.
I Holland mindsker statens misbrugskonsulenter dødsfaren og forklarer de unge, hvad stofferne gør ved deres krop og hjerne. Den hollandske model, der liberaliserer marihuanaen, skaber ingen kriminalitet, den har mindsket den.
Det samme gælder den schweiziske model, der omfatter hårde stoffer. 80 % mindre kriminalitet kræver 100 % politisk mod.
80% mindre kriminalitet kræver 100% politisk mod
Mit svar til Ralf Cüppers, læge og psykoterapeut:
I 1997 offentliggjorde de schweiziske sundhedsmyndigheder deres rapport over forsøgsprojektet med statssanktioneret udlevering af heroin til hårdt belastede narkomaner.
Et forsøg med udlevering af gratis heroin til 1146 stærkt afhængige narkomaner igennem en periode på 3 år med positive resultater. Det mest slående resultat var, at deltagernes kriminalitet sank med hele 60%.
Hvis man alene ser på ”anskaffelseskriminalitet” - altså røveri, indbrud, tyveri af håndtasker og lommetyveri, var det sågar et fald på over 90%. Vigtigst: deltagernes indblanding i handel med hårde stoffer gik tilbage med 87%.
Det er betydningsfuldt, fordi man ved, at mange nye narkomaner er kommet ind i brugen af hårde stoffer fordi de narkotikaafhængige har sørget for afsætning.
Nedsættelsen af kriminaliteten er så vidt en logisk følge af heroinudlevering, men afkræfter samtidig en meget udbredt forestilling om, at narkomaner er kommet så langt ind i kriminaliteten, at de ikke mere kan komme ud af den.
Resultaterne viser derudover, at sundhedstilstanden for deltagerne blev væsentligt forbedret under forsøget. Derudover faldt antallet af nye tilfælde af HIV-smitte og hepatitis B og C drastisk. Der var intet tilfælde af dødsfald som følge af overdosis. Dødelighedsraten lå på 1% om året – halvt så meget som hos de øvrige narkomaner.
Socialt gjorde den gratis heroin også en stor virkning. Allerede efter de første 6 måneder havde samtlige deltagere i forsøget skaffet sig en bolig, af hvem mange hidtil havde været hjemløse.
Antallet af socialhjælpsmodtagere forblev konstant, men med en forskydning: En tredjedel af de oprindelige modtagere kunne give afkald på hjælp. En anden tredjedel, som tidligere havde levet af ulovlige indtægter, gik nu på socialhjælp.
De har fået energi sat fri til at bygge en normal tilværelse op, idet de ikke mere skal skaffe så mange penge som før, til køb af heroin. De betaler omkring 70 kr. om dagen for deres stof, som de tidligere har kunne give 20-30 gange så mange penge for.
Myndighederne har fortaget en beregning af, hvordan omkostninger og gevinst for samfundet forholder sig til hinanden. Resultatet er, at de økonomiske fordele for samfundet overstiger udgifterne. Det er især bortfaldet af omkostninger ved kriminaliteten, der tæller positivt.
De gode resultater har ført til en interessant opfordring, nemlig fra 94 af de førende schweiziske erhvervsledere, til en udvidelse af den kontrollerede udlevering.
De schweiziske sundhedsmyndigheder lægger nu op til en ændring af lovgivningen, der kan udvide den kontrollerede heroin-udlevering til alle villige inden for gruppen af stærkt afhængige narkomaner, som skønnes at ligge på 3000. Det er fakta.
I Sønderborg har vi skurvogne. Længere er vi politisk set ikke kommet. Der er et akut behov for en ny narkotikapolitik. Det næste bliver vel en skurvogn til ecstasy-brugere.
Du skriver: ”jo mere alkohol koster, jo mindre bliver der drukket”. Et rent postulat, der savner ethvert grundlag i ansvarlig og seriøs videnskabelig forskning.
Min opfordring er, at man ligesom i Holland og England koncentrerer sig om at begrænse narkoens skadevirkninger, både for misbrugerne og samfundet, i stedet for at fastholde den utopiske målsætning om et narkotikafrit samfund.
Narkomaner koster hvert år politiet, retsvæsen og kriminalforsorg 2.000 mio. kr. plus erstatninger fra tyveriforsikring på 500 mio. kr.
Under alle omstændigheder viser erfaringen, at den gældende narkobekæmpelse er grundlæggende forkert, og kan ikke oprettes med et par millioner hist og pist.
80% mindre kriminalitet kæver 100% politisk mod!
Vi er alle på stoffer!
Arthur Stiem skriver i Jydskevestkysten: ”Blot tanken om statslig ecstasypille-produktion og derved produktion af statslige, livsvarige invalide og selvmordskandidater er for mig usmagelig, og at amt og kommuner i denne forbindelse i sidste ende skal være behandlingssystemet”.
Mit svar: Vi er alle – med ganske få undtagelser – på stoffer.
Hvad enten vi er kaffedrikkere eller cigaretrygere, er heroinnarkomaner eller indtager beroligende midler, drikker øl i løbet af dagen eller tager sovepiller ud på aftenen, snupper en whisky-sjus efter middagen eller er på ecstasy i løbet af weekenden.
Med andre ord er de fleste mennesker mere eller mindre jævnt hen forbruger af et eller flere beroligende, opkvikkende, søvndyssende, energifremkaldende, angstdæmpende, bevidsthedskrænkende eller bevidsthedsudvidende stoffer.
Lad mig også i denne forbindelse aflive skrønen om, at hashbrug mere eller mindre automatisk fører til brug og misbrug af hårde stoffer.
Påstande om hashbrug automatisk føre til brug eller misbrug af hårde stoffer er et ren postulat, der savner ethvert grundlag i ansvarlig og seriøs videnskabelig forskning.
Mange junkier røg marihuana før de prøvede opiater, men få marihuanabrugere tager narkotiske stoffer. Mange junkier drak også en masser alkohol, før de opdagede heroin, sommetider i en meget ung alder; alligevel er der ingen der vil hævde, at alkohol fører til heroin.
Der er ingen egenskaber ved marihuana, der tilskynder dets brugere til at blive konsumenter af andre stoffer. Der er således ikke mere sammenhæng mellem marihuana og hårde stoffer end mellem spegepølse og whisky.
Ecstasy (MDMA) blev i slutningen af 1970´erne og i begyndelsen af 1980’erne, hvor stoffet stadig var legalt, blev det anvendt af psykiatere og psykoterapeuter som et psykoterapeutisk hjælperedskab, og der var stort set enighed blandt disse om, at stoffet var et fremragende redskab i en sådan sammenhæng.
I juni 1985 gik der panik i de amerikanske sundhedsmyndigheder og uden videnskabelige eller logisk-ratioelle begrundelser foreløbig forbudt i USA.
Til trods for at MDMA som nævnt i adskillige år havde været et fremragende hjælpemiddel, der ikke så ud til at havde nogen bivirkninger eller i det heletaget skadelige virkninger på psyken eller kroppen.
De amerikanske myndigheders forbud mod ecstasy satte imidlertid langt fra nogen stopper for den illegale brug af stoffet. I den sidst halvdel af 1990’erne er ecstasy blevet et særdeles populært og meget udbredt stof, især blandt unge, og dets popularitet og udbredelse ser ud til kun at blive overgået af hash.
Næsten alle dødsfaldene i forbindelse med ecstasy skyldes hedeslag. Dette rammer kun dem, der tager ecstasy mens de danser i timevis under varme og fugtige omstændigheder uden at drikke tilstrækkelig med vand – Omstændigheder som ville forårsage hedeslag selv uden et stof.
Det bør i denne forbindelse nævnes, at der er beretninger om dansersteder, hvor lokaletemperaturen bevist holdes høj, og hvor der ikke er adgang til gratis drikkevand – angiveligt fordi ejeren håber at tjene flere penge på drikkevare.
Hvis dette er tilfældet, er det naturligvis dybt uetisk og ikke mindst ecstasy-brugere bør undgå sådanne dansesteder.
Et andet potentielt faremoment ved ecstasy er problemet overdosering. Problemet er dog ikke støre end, at man kan løse det ved blot at undlade at tage mere ecstasy end 250mg indenfor et kortere tidsrum. Giftige urenheder kan forsagede alvorlige hjerneskader.
I forbindelse med problematikken om ecstasys mulige skadevirkninger, er det i øvrigt meget sigende, at chefen for narkotikapolitiet i Amsterdam nu gå ind for at lovliggøre køb og indtagelse af dette stof bl.a. for at undgå problemet med urent eller forfalsket ecstasy, eller ecstasypiller/-kapsler, hvis stofmængde man ikke kender.
Amsterdam overvejer som den første by i Europa at oprette forretninger, hvor man lovligt kan købe Ecstasy. Altså et kontrolleret salg og en praktisk håndtering af stoffet på linie med Amsterdams håndtering af salget af hash og marihuana, som kan fjerne de værste fare.
I jyskvestkysten skriver Arthur Stiem: ”Ecstasy (MDMA) bliver da ikke mere eller mindre skadeligt, og dræbende uanset hvem der producerer det” Vil du være venlig at dokumentere skadevirkningerne af MDMA?
Arthur Stiems narkotikahysteri
Inden Naturvejleder Arthur Stiems narkotikahysteri helt går over gevind og befolkningsflertallet bliver fuldstændig hildet i den vrangforestilling, at Ecstasy (MDMA) er det narkotiske stof, der er den største og alvorligste trussel mod menneskets sundhed og overlevelse, kunne det være passende at kaste et blik på planetens økologiske tilstand.
Sammenligner vi de egentlige narkotiske stoffer med den syndflod af sundhedsskadelige og livstruende stoffer, som ikke mindst det åh så private erhvervsliv dagligt dumper i det offentlige rum i form af forskellige miljøgifte, der forpester vores luft, drikkevand og fødevarer, ja så har fordomsfri, videnskabelig undersøgelse af denne problematik efterhånden gjort det krystalklart, at det er de sidstnævnte miljøgifte, der hinsides enhver tvivl er den egentlige trussel mod alle menneskers liv og sundhed. Ja i sidste instans er den største og mest dødelige materielle trussel mod hele biosfærens eksistens.
Men Arthur Stiems misinformation om Ecstasy (MDMA) fungerer under alle omstændigheder som afledningsmanøvre, der kan bortlede folks opmærksomhed fra de aller farligste ”dræberstoffer” – den moderne teknologiske industriproduktions miljøgifte.
Tager man grundstrukturen i MDMA, består denne af en benzenring, en ethylgruppe og en aminogruppe. Denne kemiske struktur findes i olien fra en lang række planter så som dild, persille, muskatnød, krokus.
Hvordan vil Naturvejleder Arthur Stiem få stoppet anvendelsen og salget af disse planter?
Vil han pudse civilpolitiet på naturen? Vil han forbyde naturen?
Det er indtil dato ikke videnskabeligt holdbare undersøgelser eller eksperimenter der uigendriveligt har kunnet bevise – eller blot på rimelig måde sandsynliggøre – at MDMA fornuftigt anvendt forsager hjerneskade.
Millioner af mennesker i den vestlige verden gennem især de sidste 10 år har indtaget betydelige mængder ecstasy, uden at dette åbenbart har bevirket, at disse mennesker har fået ødelagt deres hukommelse, reduceret deres tænkeevne m. m.
I den forbindelse skriver Saunders: ”Nyere forskning viser den spændende mulighed for, at MDMA faktisk kan havde en positiv virkning. De ecstasy-brugere, der er blevet undersøgt har større blodgennemstrømning i deres hjerner en normalt.
Blodtilstrømningen til hjernen bliver normalt reduceret, når folk bliver gamle, og man mener, at dette er årsagen til mange alderdomsproblemer, såsom demens og Alzheimers sygdom”. (Se
http://www.benneke.dk).
Jeg vil anbefale at Naturvejleder Arthur Stiem læser Rick Doblins artikel i tidsskriftet MAPS VI 1, før han igen skriver sådan en gang vrøvl i avisen.
Vi har med udgangspunkt i grundlovens principper
Vi har med udgangspunkt i grundlovens principper opbygget et sæt lov regler der sigter mod at beskytte det enkelte menneske. Enkeltpersoners, virksomheders og myndigheders magtmisbrug er herigennem søgt undgået.
Når jeg i dag tager Sønderborg med i en overvejelse om borgernes frihedsrettigheder, er det for at sætte fokus på forhold, der kan udvikle sig på en måde der kan føre til, at borgerne i Sønderborg i en vis udstrækning kan føle sig ufrie.
Der er fare for, at Sønderborgs drug-tester patrulje, dørmænd m. m, bliver den udøvende og dømmende myndighed overfor den enkelte borger.
Dette angriber grundlovens principper, der sigter mod at beskytte det enkelte menneske. Den almindelig borger bør ikke have sådan myndighedsbeføjelse ude i det offentlige rum. Selv i et frit, rodfæstet demokrati som det danske gror der let tvangsfaktorer op. Der opstår et meningsmonopol.
Det er myndighedernes pligt på alle borgeres vegne at sikre love og regler overholdes, og at alle behandles lige for loven. JydskeVestkystens Journalist Holger Jepsen stiller borggruppens talsmanden Niels Isaksen følgende spørgsmål.
"Er det et etisk problem, at en dørmand dømme en ung mand på en test der er tvivlsom?"
Dertil svarer Niels Isaksen." Der er så meget pladderhumanisme. Det er muligt, at nogle få vil blive udelukket på forkert grundlag, men jeg vil hellere sige, at målet helliger midlet."
Det her handler ikke om pladderhumanisme, men om grundlovens principper.
Om et sæt lov regler der sigter mod at beskytte det enkelte menneske, at lov og orden skal opretholdes af myndigheder og politiet i Sønderborg, og ikke af borgergrupper, eller tilfældige drug-tests.
Det handler om at forhindre et retsskred hvor målet helliger midlet, og hvor tilfældigheder er retsprincipperne.
Om at forhindre at fortidens gabestok og træhest skal genopstår i moderne form. Det handler om familier der får en narkotest med hjem til weekenden.
Om kommunalt beredskab når unge, skyldige eller uskyldige, der bliver testet positiv og kastes ud på gaden. Det handler om, hvordan det føles når det rammer den unge, familien, og hans arbejdsplads.
Om 250 lovlige stoffer der på nuværende tidspunkt gør drug-testen positiv på et forkert grundlag - deriblandt Vick næsespray.
Om brugen af 300.000 skattekroner på en kampagne der stirrer sig blind på symptomerne, selve stofbruget, og ikke retter opmærksomheden mod det, der er årsagerne til symptomerne.
Ydermere handler det om JydskeVestkystens repræsentation i borgergruppen, og om avisens dobbeltrolle. Udgaveredaktørens brug af aviskommentarer efterlader indtrykket af, at det er meningen at hænge byens skoler ud, og sætte dem under pres for at fremskaffe materiale til den borgergruppe han selv er medlem af.
Det eneste det IKKE handler om er pladderhumanisme.
Sønderborg Kommune og information om Ecstasy
Det er imidlertid også vigtigt, at kommunen retter det kritiske søgelys mod sig selv, ikke mindst når det drejer sig om information om de såkaldte narkotiske stoffer.
Tager vi f.eks. Sønderborg kommunes nyligt udsendte folder om ecstasy. Så er den fuld af forkerte, mangelfulde, fordrejede, tendentiøse eller fordomsfulde ”oplysninger”, som ikke er en kommune værdig.
Ecstasy klassificeres som et amfetaminbaseret hallucinogen o.s.v. En sætning som skal lede tanken hen på amfetamins voldsomt energiforøgende ”speedede” virkning som ecstasy ikke har og på lsd´s ofte stærkt visionsfremkaldende virkning, som ecstasy heller ikke har.
Pjecen hævder, at der forekommer egentlige hallucinationer – lidt senere i folderen forstærket til ”skræmmende hallucinationer” på trods af, at ecstasy er et stof, der almindeligvis netop ikke fremkalder ”hallucinationer”, eller for at sige det fordomsfrit – visioner.
Det er med andre ord ret sjældent, at man på ecstasy har egentlige visioner eller hallucinationer – selv om det naturligvis ikke kan udelukkes, at enkelte mennesker af og til kan komme ud for noget sådant.
Kommunen hævder at MDMA er et hallucinogen, hvilket simpelt hen ikke er rigtigt. Med ecstasy kommer vores unge mennesker ikke ud for en opløsning af identiteten, og kan ikke komme ud for mangfoldigheden af sælsomme uhyggelige hjernespind, som man kan opleve under et LSD trip.
Mere end noget andet psykedelisk stof ser det ud til at ecstasy (MDMA) fremkalder ret ensartede oplevelser i forskellige mennesker - oplevelser der generelt beskrives som kærlige og følelsesmæssig åbne.
Pjecen får også fremmanet en fejlagtig forestilling om, at man bliver en slags amfetaminvrag ved at indtage ecstasy, eller at sidstnævnte stof er lige så let at blive misbruger af som amfetamin, hvilket ikke er tilfældet.
Hvem siger man har overanstrengt kroppen og har undladt at spise og drikke ordentligt?
Mange mennesker der tager ecstasy overanstrenger ikke kroppen, men slapper af på ”turen” indtager rigeligt med væske m .m.
At man føler sig lidt træt efter turen er kun naturligt, efter så mange intense oplevelser og stemninger man tit kommer ud for, når man tager af sted på dette stof.
Et andet sted står der i folderen, at ”ecstasy giver leverskader eller varige hjerneskader” til trods for at ingen seriøs videnskabelig forskning til dato har kunnet bekræfte en sådan mistanke.
Folderen hævder også, at ” ecstasy giver anledning til tolerans, dvs. at man efter en tids brug skal have stadig større doser for at opnå samme virkning” sætningen er tilstrækkeligt tåget og uklar (stofindtag hverdag?) til at give indtryk af, at man ved almindelig brug (og altså ikke misbrug) af ecstasy, skal havde stadig større doser af stoffet for at opnå den samme virkning, hvilket ikke er rigtigt.
Tolerans overfor ecstasy opstår almindeligvis kun, hvis man tager stoffet hyppigere end en gang om ugen. Tolerans kan med andre ord opfattes som kroppens eget signal om, at man er på vej ud i et misbrug af ecstasy, og gør sig altså ikke gældende ved almindelig fornuftig brug af stoffet dvs. hvis man kun indtager stoffet med mere end en uges mellemrum.
Ecstasy er et stof som generelt ikke er skadelig eller sundhedsfarlig, hvis det vel at mærke anvendes på en hensigtsmæssig måde. Bundskraberen når pjecen, hvor der står ”I ren form er ecstasy et hvidt pulver med stærk smag af medicin” Til sidstnævnte udsagn vil jeg blot spørge, hvordan smager ”medicin”? Det er simpelthen kommunalt ecstasy vrøvl.
Debat
9.november 2002
Lederartikel i JV
Narkotika - nej tak
(med efterfølgende svar på den dummeste leder i JV)
Kan man ikke fjerne narkohandlerne, må man fjerne narkomanerne. Sådan lyder et forslag fra Venstre-gruppen på Københavns Rådhus til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i et forsøg på at fjerne »indbrud, usselhed og utryghed«, som det stigende antal narkomaner fører med sig ikke mindst i de store byer.
Idéen er, at politiet skal tage fat i armen med stikmærkerne og anholde narkomanen. Inden for 24 timer skal han eller hun for en dommer, og så er valget frit mellem tvangsafvænning eller fængsel - første gang tre måneder, anden gang seks måneder og tredje gang ni måneder bag tremmer.
Med disse lidet lokkende fremtidsudsigter håber hovedstadens Venstrefolk, at narkomanerne vælger at benytte sig af chancen til at prøve at blive svøben kvit til glæde for både sig selv, familien og samfundet.
Ministeren er på forhånd skeptisk indstillet over for idéen, men han forstår den alvorlige frustration, der ligger bag. Han mener ikke, tvang er den rigtige vej frem i forsøget på at nedbringe antallet af narkomaner og den stribe af menneskelige og materielle ulykker, der følger i deres kølvand.
Men hvorfor kunne tvang ikke være brugbart - i det mindste i en testperiode? Al anden narkopolitik har hidtil stort set slået fejl, problemet bliver større og større og mere og mere synligt. Blødsødenhed har ikke vist sig at løse problemerne. Der må stadig søges nye veje i arbejdet med at rydde op i narkojunglen.
Selv formanden for Landsforeningen for pårørende til stofmisbrugere fastslår, at det kunne lyde som en god idé. De fleste narkomaner drømmer om at kunne slippe ud af deres helvede, men kan ikke overskue hvordan.
Vi må dog aldrig glemme, at lige meget om afvænningen er frivillig eller tvungen, så er der tale om medmennesker, det er gået gevaldigt skævt for og som skal have al mulig hjælp og støtte til at finde et værdigt og helst stoffrit liv.
Det kan lade sig gøre, og derfor er det en vældig god idé at tage alle metoder i brug - i det mindste afprøve dem i stedet for bare at snakke.
Svar på den dummeste leder jeg nogensinde har læst i JV
Vil JydskeVestkysten sende Alkoholikere og tobaksrygere i fængsel?
Af Michael Benneke
Hvad angår det lovlige stof tobak, dør der hvert år ca. 12.000 mennesker i Danmark på grund af tobaksrygning.
Det er i denne forbindelse i øvrigt vigtigt at være klar over, at tobak er et stærkt afhængighedsskrabende stof. Mindst lige så afhængighedsskrabende som heroin.
Hvad angår det lovlige rusmiddel alkohol, er der tale om et stof, som det er meget let at blive misbruger af, og som i misbrugssammenhæng er yderst destruktivt.
Afhængighed af alkohol er virkelig stofafhængighed, især karakteriseret ved en voldsom "hunger" efter stoffet, tilvænning og abstinenssymptomer.
Nogle af dens (alkoholnedtrapningens) værste former, såsom delirium tremens, kan være fatal og alvorligere end nedtrapning fra narkotika.
Alkoholisme er også en af de mest hårdnakkede former for stofafhængighed, og er meget vanskelig at behandle - bl.a. fordi alkohol er et så stærkt og giftigt stof.
Langvarig regelmæssig brug kan således forårsage voldsomme fysiske skader. Skrumpelever, hvor normale leverceller erstattes af ubrugeligt fibrøst væv, er en direkte og almindelig følge af et overforbrug af alkohol, og fører til mange plagsomme symptomer, bl.a. manglende seksuel potens og manglende evne til at fordøje maden.
De andre organer, der tager det værste stød af alkohols forgiftende virkninger, er hjernen og det perifere nervesystem.
Alkoholikerne udvikler efterhånden rystesyge, hukommelsestab og et svækket intellekt, hvilket kan afspejle permanent beskadigelse af nerverne."
I en række artikler i Berlingske Tidende den 6. oktober 1996 kunne overlæge dr. med. Finn Hardt, Alkoholenheden på Rigshospitalet, meddele, at antallet af dødsfald som følge af alkoholmisbrug nu stiger støt og stærkt år efter år, og at 1.204 danskere med en såkaldt alkoholrelateret hoveddiagnose døde i 1993.
Man må konkludere, at tobak er ca. 30 gange så farlig, og alkohol ca. 10 gange så farlig som kraftige psykedelika, så som marihuana, kokain og heroin - tilsammen!
Man kan således ikke sige, at det er berettiget at ulovlige stoffer er ulovlige, fordi de er farlige, så længe at stoffer, der tydeligvis er langt farligere er lovlige.
Her kunne nogle læsere måske tro, at dette skyldes at videnskabelig forskning har fundet ud af, at de ulovlige bevidsthedspåvirkende stoffer generelt er skadelige for mennesket at indtage, medens de lovlige bevidsthedspåvirkende stoffer ikke er det. Men så enkelt er det ikke.
Tværtimod er det i vid udstrækning sådan, at de lovlige bevidsthedspåvirkende stoffer - og ikke de ulovlige - er de farligste for mennesket at indtage.
Alle disse meningsløse, og for manges vedkommende meget pinefulde, dødsfald på grund af tobaksrygning eller alkohol bør også ses i sammenhæng med især de store, magtfulde og pengestærke tobaksfirmaers, ølbryggeriers og spiritusfabrikkers svimlende indtægter.
Det er ikke pebernødder vi snakker om, men milliardbeløb som disse firmaer indkasserer - på bekostning af mange menneskers liv, sundhed og velfærd.
Er det disse narkomaner JydskeVestkysten og Venstre-gruppen på Københavns Rådhus vil anholde, fængsle og tvangsafvænne?
JydskeVestkysten har ret i én ting, når den i sin leder bl.a. skriver, at det er en vældig god idé at tage alle metoder i brug - i det mindste afprøve dem i stedet for bare at snakke.
Her er min idé: Al form for narkotika lovliggøres og produceres af den danske stat. Prøv det i stedet for bare at snakke. Mere information på min hjemmeside
http://www.benneke.dk Med venlig hilsen
Michael Benneke
Løkken 22 - 6400
Sønderborg
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
)
