Psychedelia.dk

Så er det vist på tide med en musik-tråd på Psychedelia igen. Det handler selvfølgelig om det "perfekte" musik. Altså musik som dels er godt at lamme sig til - men som mere er beregnet til at høre normalt. Kun fantasifulde forslag med musikere, begrundelse, numre/plader ønskes. Det er her ikke interessant bare at få at vide, hvad folk hører af musik, det skal være mere konkret. Hvad er fedt, hvorfor, hvornår, osv. Det skal selvfølgelig helst være en smule fantasifuldt, så hvis du har lyst til at skrive "Skousen & Ingemann... Og osse Infected...", så lad være. Tråden er selvfølgelig startet, fordi jeg gerne selv vil lære noget nyt musik at kende og måske(?) inspirere andre til at høre noget andet end hvad de nu hører.

Jeg starter (og håber at andre også vil dele lidt ud)...

Spiritualized
Først og fremmest er der selvfølgelig Spiritualized. Det kan bedst beskrives som en slags psykedelisk gospel. Hovedfiguren bag Spiritualized er Jason Pierce, som tidligere har været en del af psy-rockgruppen Spacemen 3. Spiritualized arbejder meget med den dér "swooping" effekt, man kender fra eksempelvis postrocken (Godspeed You Black Emperor!s Moya kan være et godt eksempel). Men de "bygger" ikke op til et crescendo på samme måde ved at lade tempoet blive øget (accelerando). Derimod bliver der lagt flere og flere lag på det eksisterende tempo. Netop den gospel-prægede psykedeliske rock kan man med det samme mærke, når man hører Spiritualized. Der bruges alle mulige instrumenter fra guitar, til forskellige analoge- og digitale synths, til messingblæsere, til orgel, elektrisk klaver, og så videre.

Der er på ingen måde tale om repetitiv minimalistisk lydbillede. Selve fornemmelsen af overdådig "orkestrering" helt klart er til stede, og lydbilledet bliver ofte mættet af blæsere og sang tilsat synth-strygere og så videre. Ligesom i traditionel gospel bliver flerstemmig sang brugt flittigt. Ikke bare i den forstand at der bliver sunget det samme i to forskellige stemmer. Der er ofte tale om 2-3 melodier, der bliver sunget samtidig á la gospel. Især vil jeg anbefale albummet Ladies and Gentlemen We Are Floating in Space fra 1997. Og i særdeleshed numrene Ladies and Gentlemen We Are Floating in Space, Electricity og Broken Heart. Ligeledes kan albummet Let It Come Down fra 2001 anbefales. Især nummeret Stop Your Crying er helt fantastisk. Jeg er ret vild med coveret til Ladies and Gentlemen We Are Floating in Space, som forestiller en pilleæske. Teksterne, skrevet af Pierce, handler tit om hans brug af stoffer til at holde sin egen weltschmerz på afstand. Klynkerock på absolut højeste niveau.

Talk Talk
Talk Talk er et band, jeg er begyndt at lytte ret meget til. De startede som et synthpop-band á la Duran Duran engang i 80'erne, men deres 80'er-produktion har jeg nærmest ikke lyttet til. Det er især på deres to sidste albums, Spirit of Eden (1988) og Laughing Stock (1991), at de giver totalt slip på synthpoppen og skaber noget andet og mere. Stilmæssigt læner de sig op af jazz. Deres musik er fyldt med typisk jazzede elementer som saxofon, klaver og whiskers. De giver fuldstændigt slip på synths. Faktisk er der overhovedet ikke brugt synth på hverken Spirit of Eden eller Laughing Stock, og det giver musikken en helt fantastisk "organisk" følelse. Man kan ikke stilplacere Talk Talk overhovedet. Det eneste, Talk Talk minder om rent stilistisk er, øh, Talk Talk. De benytter sig af kontrabas, klaver (klaveret på Inheritance fra Spirit of Eden er utroligt) og alskens andre instrumenter. Men de er ikke blege for også at bruge guitar med distortion - men brugt på en sådan måde, at det understøtter det organiske.

Mange bruger Talk Talk som grundlaget for hele postrock-bølgen, så selvom mange ikke kender dem, er der måske tale om et de bands, der har haft mest indflydelse på den musik, jeg personligt hører. Jeg er fyldt med skamrosende ord om Talk Talk. Der er her tale om noget af det mest fantastiske musik, jeg nogensinde har hørt. Det passer ind i enhver sammenhæng, næsten. Spirit of Eden besidder p.t. en andenplads på min top 10 over yndlingsplader. Kun overgået af Godspeed You Black Emperor!s F#A#oo. Frontmanden fra Talk Talk, Mark Hollis, har udgivet et soloalbum (Mark Hollis, 1998), som jeg desværre ikke har fået fingrene i endnu. Men både Spirit of Eden og Laughing Stock er umådeligt anbefalelsesværdige! Især numrene Rainbow og Inheritance fra Spirit of Eden samt numrene After The Flood og Ascension fra Laughing Stock er uhyggeligt stærke. Mark Hollis' tekster er for voksne mennesker og kredser som regel om det eksistentielle. Og hans stemme er intet mindre end (fucking) fantastisk. Jeg tror, Talk Talk er det eneste musik i verden, jeg ville kunne holde ud at høre på Salvia.

[VÆK]

Lækker musik:

Death in vegas - det er to fyre der laver hele lortet, blander genrer sammen og propper det på CD, at lytte en af deres plader helt igennem giver en rigtig lækker oplevelse, du kommer på en rejse til rock-land, psy-land og til mit ynglingsland kvindesang-land... Det er ikke til at forklare hvor fedt det er, det skal sku opleves... jeg vil ikke anbefale et bestemt album, da de begge byder på ovenstående..

Mr. Bungle - Mike Patton fra Faith No More synger også her - med dette musik, som er funky, syret, teknisk lækkert går man aldrig galt i byen.. virkelig eksperimenterende musik, fedt på mdma hvis man går træt i det elektroniske... men helt sikkert også fedt i upåvirket tilstand..

Der findes masser, det er sku bare at åbne ørerne..

Symphony X ...!!!

Neo-klassisk, syfonisk, episk, progressiv metal... Det er nok den bedste genrebeskrivelse af mine helte fra New Jersey. Jeg ER en sucker for riddere, mytisk middelalder mv.

Blandingen af helt fænomenale musiske egenskaber, de klassiske harmonier inspireret af især Beethoven og de fantastiske fortællinger og fortolkninger af bla.a. The Odyssey og Through The Looking Glass (2. bog i serien om Alice i Eventyrland) gør dette band til et af de mest komplekse og interessante musiske bekendtskaber jeg nogensinde har gjort mig!

Björk> Hun synger ret specielt (og er generelt lidt af en freak). Der er ingen tvivl om, at hun er dygtig, men mange kan dog ikke helt kapere hendes næsten skabagtige vokal, der springer fra skrig og skrål til hvisken, stønnen og klynken.
Jeg er selv fascineret af den charmerende islandske skovtrold.

Jeg kan bedst lide hendes to nyeste albums, "Homogenic" og "Vespertine".

"Homogenic" er meget storslået med samplede skratte-larme-lyde, et pompøst symfoni(?)-orkester og Björk der skriger og skråler. Björk har selv udtalt, at dette album var inspireret af Islands storslåede og vilde natur, og hun har vadet rundt omkring og samplet gejsere, lyn, torden osv. og så twistet lydene og brugt dem til de "knasende" beats.
På album-coveret står en syret japaniseret og næsten umenneskelig udgave af Björk. Hun har selv udtalt, at hun er "en kriger for kærligheden".
Björk har også sagt, at dette album var en slags eksperiment, hvor hun kunne forestille sig, hvordan det ville have været, hvis hun i stedet for at joine den sære punk-digter-gruppe The Sugarcubes i stedet havde blevet på det klassiske islandske musik-akademi og udannet sig til klassisk komponist.
Jeg er specielt glad for numrene "Hunter", "Jóga", "Bachelorette", "All Neon Like" og "All is Full of Love" (versionen hun spillede live på Roskilde i år er dog bedre end den på albummet).

"Vespertine" er mere enkel og skratte-lydene lyder denne gang mere som insekter end torden. Dette album handler mere om "den indre verden", og er derfor mere neddæmpet og intimt end "Homogenic". Der er stille pauser og breaks hvor der på "Homogenic" næsten konstant er en torden af elektroniske beats og strygere. Albummet starter meget sigende med nummeret "Hidden Place".
Björk har på dette album samarbejdet med duoen Matmos der har specialiseret sig i at sample dagligdags ting og bruge dem i musik. Det er f.ex. dem der har samplet fødderne der går i en bakke grus, som udgør "fodspor-i-sneen-introen" til nummeret "Aurora".
Desuden bruger Björk den islandske klassiske stryger-sektion som hun også brugte på "Homogenic" og et grønlandsk pige-kor.
På coveret er et ret nært og intimt sort-hvid-foto af Björk i hendes svane-kjole liggende på en strand, dækket af Björks egen kruse-dullede tegning af en svane.
Jeg har endnu ikke hørt dette album nok, men numre som "Hidden Place", "Pagan Poetry" og "Aurora" springer umiddelbart mest i ørerne.

[VÆK]

Så, nu har jeg lige ryddet lidt op. Jeg vil ligesom Jonas X henstille til at man lige læser oplægget igennem og holder sig nogenlunde indenfor retningslinierne, hvis man poster i dette emne.

-Child

_________________
Der er ingen planet B.

Tjah, jeg er mest til elektronisk musik, men jeg vil da gerne komme med et par anbefalinger. Du skulle tage at lytte til noget Opiate, han er nok en af de bedste chillout/electronica acts i Danmark. Han har desuden lavet en del for Björk, og på hans "While you were sleeping" fra 2002 er et af hende numre i et lækkert remix der hedder "1% in 2/3 speed", og som er uden vokal (heldigvis fristes man til at sige).

Manuals "Ascend" som udkom her i 2003 er også utrolig dejligt, især til morgenfester og når man står op. Der er en dejlig atmosfære over hele albummet, og det første track, "Midnight is where the day begins" er klart det bedste chillout lavet i 2003 efter min mening.

Af det lidt hårdere elektroniske jeg lytter til for tiden er Krumelur's "Minimal Animal" fra 2002 (crotus records), den mand er virkelig dygtig. Han har en lyd som ingen andre nærmer sig, og han forstår at gøre et nummer spændende at lytte til hele vejen igennem. Frogacult kom også med en promo i starten af 2003 som er en af mine favoritudgivelser i år, sammen med Der Dritte Raum's "Klubraum" som også holder hele vejen, selv om den er noget poppet.

Af ikke-elektronisk lytter jeg for tiden til Lampshade, Austin, Pale Saints og Cranes, men jeg gider ikke til at skrive om dem nu, jeg tror du er bekendt med dem.

EDIT: så jonas ikke kommer efter mig; Frogacults promo hedder "Femme Fatale". Stilen er progressiv/deep trance. Krumelur er vel næsten psychedelic, men han svinger over så mange genrer at det er svært at afgøre.

Har valgt i denne omgang ikke at inkludere psykedelisk trance og psykedelisk ambient/chillout, selvom det er en genre som ligger mig meget på hjerte.

Ret interessant med et topic som afspejler den musik vi hver især hører, på en mere detaljeret vis, tak for det.

Deuter
Vi er ovre i en genre, som man hovedsageligt kan beskrive som New Age. Alligevel er det hele ikke sukkersød og klam New Age, men også musik vekslende mellem det dramatiske, intense og indimellem harmoniske. Der er brugt harper, klaverer, fløjter og et væld af andre instrumenter i musikken, og Deuter har formået at konstruere en hel masse forskellige stemninger i sin musik. Meget af musikken er også optagelser fra hav, jungle/skov og hverdag. Jeg finder hans musik ret fascinerende, det er også ret meditativt at lytte til det. Melodierne er mange og forskellige.

Jeg lyttede en del til musikken som barn. Netop derfor er musikken for mig også musik til eftertænksomhed, til minder.

Anbefalinger: Light, Brazilian Love, La Ilaha Il Allah.
Det skal nævnes at en del af hans musik er det mere almindelige kedelige og lalleglade New Age, men det er ikke denne del af reportoiret som interesserer mig. Valget er jo heldigvis frit

Future 3
Fenriz nævnte Opiate, og Future 3 er et sideprojekt af samme mand, Thomas Knak (med to yderligere medlemmer). Også chillout. Musikken er jazzy, let, flydende med sprøde beats. Opløftende, let krydret med svævende finurlig melodi. Stort set det hele kan anbefales. Ret svært at komme i dårligt humør af dette musik

Solar Quest
Ret trippet musik er jeg kommet frem til. Åndende (ikke åndeligt), dybt, svævende, pulserende, melodisk chillout. Virkelig dejligt musik fyldt med stemning, som skal opleves. Det er ret varierende fra nummer til nummer. Levitation har et ret specielt nærmest asynkront beat som man kan vende som man vil, det fascinerer mig

Det er som sagt chill-out, men jeg har svært ved at definere om det er psykedelisk eller ej. Det må være op til den enkelte at vurdere.

Anbefalinger: Hele Orgisms -albummet (Fremhævet: Levitation, Misantrophy, Singtree, Save The Whale).

Nåå, sådan hér?:

Jaj ga got li Marn Wiss Någe Najm, fårdi d r fedt når marn r på K3X!

Jeg kan også prøve at lave et seriøst et:

Gustavo Lamas - Brotes

Supernajs album der er fedt med en spliff..hahah..sorry..nej, seriøst, så er det skrabet house musik, med en del svævende lydflader, og en masse, små underlige glitches og klik der udgør lidt latinamerkanske rytmer. Der er også en god portion reggae/dub i hans ting. Og det er en god plade at have kørende når man læser en bog eller lignende hvor man ikke vil høre på tekster. Det er dansemusik der nok egentlig er bedst at sidde ned og lytte til ( PÅ K3X!...hahaha..undskyld, ka ikk la vær). Gustavo kommer fra Argentina, og dette er hans andet album. Det første er lidt mere ambient og er ude på Kompakt Records, men er bestemt anbefalelsværdigt hvis man kan lide det rigtigt dybt.

"Brotes" er i øvrigt ude på Oni.Tor Records.

SNUP EN K3X!

Det her slettede jeg første gang du skrev det, og nu har jeg gjort det igen. Læs hvad Jonas X og jeg skriver længere oppe!

_________________
Der er ingen planet B.

sry! havde ikke lige set det!

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Jeg vil gerne have lov til at bringe en hel genre på banen som er alt for undervurderet i Danmark. Genren vi taler om her er happy hardcore, hvilket jeg har genfundet min kærlighed for. Som det fremgår af navnet, så er det hardcore (dvs. gabber/gabba), altså sådan noget som Thunderdome, men med et happy twist. Jeg var meget begejstret for det da jeg var yngre, og nu hvor jeg har stukken min næse i miljøet igen, så er jeg blevet helt fanget. Der er sket en hel del på det område som jeg ikke har fulgt med i, men genren er blevet langt mere trance/hardcore orienteret og har fået hardere basslines og tungere beats, men samtidigt er det utroligt melodisk og glad i det.
Jeg synes at genren er meget bred og kan minde om flere forskellige, men er trance og gabber overlegen i den forstand at det ligger lige midt i mellem, og at der derfor både er godt med gang i det, men det er ikke bare forvrænget støj. Det er mit indtryk at happy hardcore er genialt at lytte til mens man er på MDMA.

DJ's at anbefale på det område:
Scott Brown (han har bevæget sig rundt indenfor mange genrer).
Dj Hixxy .
Dj Sharkey.
Dj Silver (ejer af happyhardcore.com, spiller nogle geniale sets som virkeligt kendetegner genren som den ser ud i dag).
Dj Phosphor (en canadier som er meget hårdt og trancet i lyden).
Dj Sy & Unknown (sy er kendt for at have en rigtigt god scratch-teknik).

Det var vidst lige det i første omgang, håber ikke at denne post bliver slettet.

The Residents - Wormwood (1998).
En fantastisk musikalsk tolkning af biblen. Med en lyd af højtidelig ondskab og noiahed, uden at det er heavy eller dødslort... men bare rigtig originalt musik. Helt sikkert en af mine yndlingsskiver.

http://www.theresidents.co.uk/theme/wor ... index.html

der kan man læse om rejsen

The residents - Eskimo (1979)
Endnu en klassiker. Skaber en eskimoisk stemning, blandet med deres vanlige galskab og noiastemning. Rigtig fedt bliver det i nummeret Arctic Hysteria, som genskaber den stemning der opstår når en kvindelig eskimo, det sker primært for kvinder, oplever dette fænomen. Fænomenet forekommer midt om vinteren. De mange timers mørke, sanse deprivation, leder til en mangel på greb om virkeligheden... og vedkommende mister den totalt...
Meget spændende album!!!

det var det for denne gang!

-Satori

_________________

Jeg vil kort nævne nogle kilder som jeg finder særdeles brug bare. For det første hørte jeg noget meget sært trance for flere år tilbage fra en australsk kunstner, pludselig lå der et helt album kaldet Fuck Peice. Det særeste musik men samtidig det fedeste, Nam Shub of Enki. Pladeselskabet hedder DemonTea (http://www.demontea.com/) og beskæftiger sig med de mere sære egne af det som jeg vil betegne som Psy-Trance, Psychedelic Trance. Ja vi skal jo til det, det (onde) tråd, som nutidens toner endu engang er blevet døbt. Mange titler er nævneværdige men her er 3:
V/A - "Not My Cup Of Tea", PeLinPaLa - "My CD Has Landed On The Next Door Neighbours Dog" og Loopus in Fabula's debut album(det er lidt "house't" men fedt og langt federe end det nye)
Desuden skal det nævnes at ovenstående selskab har nær-fremtids drømme om at udgive albums fra vores egne bysbørn:
COMING SOON :
PINK CAMELS IN DRESSES : Full length album from Danish Crew
MUSSY MOODY: Exciting new project ffrom Denmark, extreme acid psytrance. First female artist on Demon Tea!!!
Hip hurra, for det skal lige nævnes at: er der noget der er fedt så er det århusiansk trance...
Og det leder mig frem til følgende EMMA-festival! Det ondeste line-up i Århus siden Harald Blåtand slog et smut forbi, KinDzaDza og Digital-Talk er øjeblikkets konger indenfor ond hård tråd, og har begge 3 udgivet på (http://www.parvati-records.com/) i Århus, bonus; sjovt nok. Mange andre(alt for mange)inden for genren er værd at nævne men... en anden gang, jeg håber det er et ok bud på lidt musik i den hårdere elektroniske afdeling.