Psychedelia.dk

Nogen der kan sige nogen noget om hvorfor eller er der nogen der synes noget om, at når man ser/kigger på 'tiden' i et uvilkårligt display (fx et digitalt-/analogt-rundt-ur..(et decideret ur!!)) under påvirkelse af psykedeliske 'ting', hvorfor (dét) føles fælt/usmukt provokerende?

_________________
ta' dig af dig

Fordi selve begrebet tid handler om at ting har en ende.. og dit trip derfor ikke vil vare ved. Plus den ensformige struktur i tid er det modsatte af trippets hoppen rundt.

Jeg synes det er sådan lidt op og ned! Har prøvet på et svampe trip at være sikker på at jeg var ved at være normal igen, så kiggede jeg på klokken og der var kun gået to timer. Det var en meget glædelig overraskelse for det måtte jo betyde at jeg havde mindst to timers trip tilbage og lige da det gik op for mig peakede jeg igen! Der var uret altså en katalysator for at jeg gav min hjerne lov til at trippe igen.

Jeg kan dog godt nikke genkendene til det du siger, men for mig handler det om at jeg generelt ser noget usmukt i menneskets systematisering af alting. Det er ufedt at stå i en kø, det er ufedt at være på facebook, det er ufedt at se fjernsyn osv. Tilgengæld er alt fra naturen smukt pga. den dynamiske struktur og tilfældigheden i hvad man oplever. For mig at se handler den psykedeliske oplevelse om at nedbryde afhængighed af systemer og opbygge barnet i en selv. Der er sku ikke mange børn der synes ure er the shit.

Jeg ved ikke om det giver mening, det er lidt noget lommefilosofi i hvert fald

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

Men er tid ikke netop '''noget'' uden 'ende'? Dvs 'noget' aldrig stopper.

_________________
ta' dig af dig

Det kan man altså ikke sige om 'tiden'. Beklager, min fine ven..

_________________
ta' dig af dig

Provokerer tiden dig? Skal vi fucking smadre den eller hvad?

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Tror vi skal have fat i Demolition Master of Time!

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

En hurtig tanke er, at tid er en arbitrær størrelse. Vores normale komception af tid, er en rytme der giver mening i hverdagslivet. Når du tripper, er din rytme markant anderledes. Det er derfor "irriterrende", eller "forstyrrende" at observere en rytme (dit ur) som ikke harmonerer med din egentlige rytme (dit trip).

Ofte er min oplevelse, at tid enten passerer meget langsomt, eller fremstår helt meningsløst, under et trip. Det er derfor måske lidt provokerende, at se hvor langsomt tiden 'normalt' går. Som at prøve at holde en rytme med 427 sekunders interval. Det bliver blit et frustrerende "dunk", fremfor en rytme.

Dertil er der selvfølgelig en masse psykologiske aspekter og konnotationer man selv propper i oplevelsen, der kan spille ind.

Beklager slåfejl - skrevet i hast på smartphone

jo men alt har en ende, når det bliver målt i tid.

Der er sikkert alverdens grunde, måske bliver man træt af at der allerede er gået x antal timer, måske bliver man skræmt af at der kun er gået x antal minutter siden man sidst kiggede, begge de scenarier har jeg i hvert fald prøvet.

Jeg tror også det er fordi man ved at være opmærksom på hvad "klokken er", fjerner sig selv fra nuet, den oplevede fornemmelse. Man hiver sig selv 'ned' på et mere almindeligt bevidsthedsplan.
Måske psykedelika smelter de distraktioner, vi i vores hverdag gør, som fjerner os fra at være til stede i nuet - såsom at være meget tæt knyttet til diverse elektroniske apparater (smartphones især). Det oplever jeg, og er helt sikkert en af de vigtigste lærestreger jeg har fået af mit knirkbrug, som førte til praksis af IKKE at bruge de kasser vi har sat tiden i.
Det kan altså være meget behageligt at slippe de rammer vi har for tiden, hvis man vil være mere til stede i sig selv.

En anden måde at sige det på, som jeg også synes giver god mening (det er fundamentalt det samme):


Man kan forsøge at huske den forstyrrende følelse, og igennem den til at lære at være mere til stede, og følge sin krops rytme i hverdagen.

_________________
Jeg har aldrig haft problemer med at ramme klimaks, i amfetamin-påvirket tilstand.. Tværtimod. Jeg har engang fået udløsning af at trække i skinkelynet 4 gange/dryppe den af, efter jeg havde pisset.
- Halose 2018

Tempus fuckit

_________________
All perverts may not be marijuana smokers, but practically all marijuana smokers are perverts.

Colonel Garland Williams, former head of U.S. Narcotics Enforcement

Idag kan vi dø af at elske med hinanden
Så vi lever som vi gør. fordi vi ved vi' på spanden
Verden er for fuld af lort, til jeg kan sortere
Så jeg prøver bare på at få mit liv til at fungere

Måske psykedelika smelter de distraktioner, vi i vores hverdag gør, som fjerner os fra at være til stede i nuet - såsom at være meget tæt knyttet til diverse elektroniske apparater (smartphones især

Pfffff mega ja! Har hvert fald oplevet at mit ego bogstaveligt talt har siddet i den forpulede firkant.

_________________
Men jeg kan intet huske om dette indlæg.

Det er også nice at opleve samme slags tab af tid uden at være på drugs. Nogle gange er jeg helt fordybet i <thing>, kigger på uret og får samme sådan fuuck-fornemmelse. Så kan jeg kun lave <thing> i 30 minutter endnu, fordi jeg skal i seng osv, og det mega provokerende. fuck you time. men det er også nice nogle gange at kigge på uret og se, at man har 5 timer tilbage at lave <thing> i.

v ik hvorfor j skriver sådan her stop mig pls
heh

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Tak for svar fellas. Kan især godt følge det som reandomname og andre skriver med at man kommer ind i 'en anden rytme', hvor tiden som vi kender/fornemmer den ikke længere hører til/giver mening.



Det er helt sikkert! Den kan bare komme an(d) på en prøve.

_________________
ta' dig af dig

Tid er bare irritererende, også i filosofien hvor man i flere tusinde år har diskuteret hvad tid er for en størrelse. https://plato.stanford.edu/entries/time/
Den første jeg kan komme på, der har forsøgt at begribe tiden var Parmenides og Zenon omkring år 500 fvt.

Der er også dem der hævder at tid er den fjerde dimension, på linje med de rummelige dimensioner (højde, længde og bredde). Det har jeg aldrig abonneret på, synes det virker ret absurd/tilfældigt at gruppere tiden som dimension, den adskiller sig markant fra de andre i gruppen, og har ikke rigtig nogen sammenfald i karakteristika, ud over at være en betingelse for eksistens.

^^Det er så vidt jeg husker dét filmen Interstellar fx prøver at beskrive. I øvrigt er det en virkelig god film efter min mening. Ved dog heller ikke hvor stor tilhænger jeg er af dén teori. Det lyder for overdrevet i mine ører. Men ikke desto mindre, så ku' det være overdrevet sejt hvis det passer/passede.

_________________
ta' dig af dig

Jeg beklager, at jeg både genopliver tråden, og samtidig kører den lidt off-topic, men jeg synes det kunne være interessant at dykke ned i, hvad der er galt med billedet af tid som en 4. dimension. Altså, hvis der er andre der vil dykke med..

Jeg synes, at noget af charmen ved det billede, du beskriver er, at hvor vi normalt tænker på bevægelse som et objekts bevægelse langs en, eller flere, akse(r), kan tid beskrives som en akse alle objekter kollektivt bevæger sig langs. Vi tænker på dimensioner som noget man kan bevæge sig i. I den relation, er tid vel blot en dimension, hvor det kun er muligt at bevæge sig én vej(?). Jeg kan umiddelbart ikke se, hvilke karakteristika der adskiller de "normale" tre dimension fra en 4. tids dimension. Rent subjektivt er der selvfølgelig en enorm forskel forbundet med, hvordan man interagerer med forskellige dimensioner. Men er der så stor forskel på tid og rum, hvis man f.eks. er en sten? Alle 4 dimensioner lader til, at være noget man er udbredt i - hvilket netop også er hvad fysikken fortæller os.

Anyway, egentligt er jeg nysgerrig, fordi jeg altid har tænkt denne model / tanke som værende meget intuitiv - specielt ifht f.eks. B-teorien om tid. Den påstår, at al tid findes hele tiden - altså at alt eksisterer samtidigt og at fortid/fremtid og nutid er lige virkelige. Derved også at begreber som "nutid", "datid" og "fremtid" essentielt er meningsløse. Dét synes jeg, er noget mindre intuitivt og ret fortænkt.

De eneste, som jeg kan tænke på, der vil afskrive tid som en 4. dimension, er fysikere der mener, at der er 4 rumlige dimensioner - men ingen tid. Jeg er ikke sikker på, at det er specielt bedre i relation til formålet her, men nærmere en generel konceptionel pointe. Se evt. Dette link for en lettere populær artikel)

Jeg synes problemet med den tilgang er at man betragter/teoretisere tid som noget lineært, som så derfor kan blive afbilledet i et koordinatsystem som en lineær linje/akse, eller som du siger en fjerde akse som de andres flyttes af, hvorved det gøres rummeligt. Det er derfor fristende at lade måden man matematisk teoretisere/afbilleder tid på, f.eks. som variabel eller akse gøre tiden "rummelig målbar" og i en forstand fysisk. Men man laver en teoretisering af tiden (der kan være nok så brugbar) for så at bruge teoretiseringen som værende ensbetydende med tiden, altså at tiden er rummelig fordi teoretisering er det. Jeg er helt med på at man kan tænke tiden, som var den rummelig, men der er forskel på det og så opfatte det som en rummelig dimension i ontologisk forstand. For mig at se er tiden fundamentalt af en anden beskaffenhed end de rummelige dimensioner. Tid er både konkret og i overført betydning 'uhåndterbart'. Man kan ikke pege på tid. Tid er mere af metafysisk end fysisk beskaffenhed. Tid er mere oplevet end det er en faktisk værende entitet. Alene det, at når man matematisk forsøger at afbillede tid, er man nødt til at gøre det indenfor de tre andre dimensioner/akser, er nok til at jeg har vanskeligt ved at opfatte tid som dimension, på linje med de rummelige dimensioner.
Jeg har også lidt svært ved at forstå dit eksempel med stenen, er der noget som helst (i hele Verden), der ville gøre en forskel hvis man var en sten?

Pointen med eksemplet var blot det simpleste scenarie hvori det subjektive aspekt ikke skulle betragtes. Pointen er, at for at dit argument holder, er det nødvendigt at demonstrere hvordan tid askiller sig fra rum. De fleste ontologier, der beskriver tid, gør det gennem relativitet og "space-time worms", eller f.eks. "spotlight". Begge disse konceptioner, må da siges at betragte tid som en lineær dimension. Der er derfor, til syneladende, ikke nødvendigvis metafysiske problemer forbundet, med tid som en lineær dimension. Det kan man selvfølgelig være uenig i, men jeg ser ikke hvor du har retfærdiggjort, at der er nogen forskel på dimensionen tid, og dimensionen rum - andet end at du mener at tid og rum føles anderledes. Her kommer stenen ind i billedet. Den føler ikke, den er bare. Den udstrækker sig i rum, og den udstrækker sig i tid. Jeg ser ikke hvor du viser forskellen på, at udstrække sig 10 cm og på at udstrække sig 2000 år.

Som f.eks. en "space-time worm", er tid vel heller ikke uniformt lineær, men måske nærmere en ujævn flade, der repræsenterer "nu", og en komplet samling af alle konfigurationer af masse bag sig. Så linearitet er nok ikke nødvendigvis et krav for, at kunne tænke på tid som en dimension.

Min pointe er at måder man har forsøgt at anskueliggøre et metafysisk vanskeligt begreb som tid, har gjort at man har konkretiseret og gjort tiden fysisk, for nemmere at forsøge at begribe, hvad det er for en størrelse. Om det er linjer, plader, spiraler, donuts eller hvad nu man har forestillet sig tiden konkretiseret som, er mindre relevant i den sammenhæng. Det er for mig at se mere en abstraktion, som er ledsaget af hvordan man kan behandle diverse variabler matematisk.

Der er et utal af metafysiske problemer med tid, både som lineær dimension, og i øvrigt, tid er et af de største emner indenfor metafysikken.

Jeg tror stadig ikke jeg forstår helt hvad dit eksempel med stenen skal bruges til, er det ikke bare bevidst at lukke øjnene for de sanser og øvrige måder vi har at erkende tid og rum som, hvis vi skal forestille os at vi er foruden dem. Jeg mener i øvrigt også, at der er ret stor forskel på hvordan noget kan siges at udstrække sig i rum, og udstrække sig i tid. Udstrækning i tid er er imo.også på kanten til concept stretching.

Jeg mener da jeg har nævnt nogle forskelle på tid og rum, der gør at tid afviger for meget for at kunne grupperes blandt de ellers meget homogene dimensioner, længde, bredde og højde. Jeg tænker da også at en naturvidenskabsfyr som dig, kan se at enhederne er markant forskellige. Man kan ikke måle tid i meter og man kan ikke måle højde i sekunder..