Jeg beklager, at jeg både genopliver tråden, og samtidig kører den lidt off-topic, men jeg synes det kunne være interessant at dykke ned i, hvad der er galt med billedet af tid som en 4. dimension. Altså, hvis der er andre der vil dykke med..
Bismann skrev:
Der er også dem der hævder at tid er den fjerde dimension, på linje med de rummelige dimensioner (højde, længde og bredde). Det har jeg aldrig abonneret på, synes det virker ret absurd/tilfældigt at gruppere tiden som dimension, den adskiller sig markant fra de andre i gruppen, og har ikke rigtig nogen sammenfald i karakteristika, ud over at være en betingelse for eksistens.
Jeg synes, at noget af charmen ved det billede, du beskriver er, at hvor vi normalt tænker på bevægelse som et objekts bevægelse langs en, eller flere, akse(r), kan tid beskrives som en akse alle objekter kollektivt bevæger sig langs. Vi tænker på dimensioner som noget man kan bevæge sig i. I den relation, er tid vel blot en dimension, hvor det kun er muligt at bevæge sig én vej(?). Jeg kan umiddelbart ikke se, hvilke karakteristika der adskiller de "normale" tre dimension fra en 4. tids dimension. Rent subjektivt er der selvfølgelig en enorm forskel forbundet med, hvordan man interagerer med forskellige dimensioner. Men er der så stor forskel på tid og rum, hvis man f.eks. er en sten? Alle 4 dimensioner lader til, at være noget man er udbredt i - hvilket netop også er hvad fysikken fortæller os.
Anyway, egentligt er jeg nysgerrig, fordi jeg altid har tænkt denne model / tanke som værende meget intuitiv - specielt ifht f.eks. B-teorien om tid. Den påstår, at al tid findes hele tiden - altså at alt eksisterer samtidigt og at fortid/fremtid og nutid er lige virkelige. Derved også at begreber som "nutid", "datid" og "fremtid" essentielt er meningsløse. Dét synes jeg, er noget mindre intuitivt og ret fortænkt.
De eneste, som jeg kan tænke på, der vil afskrive tid som en 4. dimension, er fysikere der mener, at der er 4 rumlige dimensioner - men ingen tid. Jeg er ikke sikker på, at det er specielt bedre i relation til formålet her, men nærmere en generel konceptionel pointe. Se evt.
Dette link for en lettere populær artikel)