Uafhængigt af "et utal af metafysiske problemer" tror jeg, at langt de fleste filosoffer, der beskæftiger sig med metafysik, tilslutter sig B-teorien for tid i en eller anden grad. Derved også, at tid er en form for rumlig dimension (i.e. spacetime). Det gælder i hvert fald de filosoffer, jeg kender. Det betyder ikke, at du tager fejl - ej heller er det min mening, at du skal ændre mening. Jeg tror helt klart, at tid er et af de steder hvor metafysik bare ikke har en chance for, at gøre meget andet, end at spekulere, mens vi venter på data.
Ideen med stenen er egentligt blot, at en metafysik der forsøger at forklare tid fænomologisk, allerede har fejlet. Det at sanse og tænke, kan ikke være en faktor for, at forstå tid, da det vil gøre tid til et mærkeligt begreb i relation til ting, der -ikke- sanser. Tid må altså være en kvalitet som er uafhængig af, hvordan man tager den ind. Effekten af tid er den samme på os, som på f.eks. på en sten, og derfor er dette perspektiv langt mere relevant, end et fra et menneskeligt perspektiv. Ellers snakker vi ikke tid, som et fysisk begreb, men derimod som et koncept.
Det at der er forskellige enheder, gør mig ikke så meget; både længde og tid er størrelser der kan ses på en skala, måles i bidder og bruges som målestok. Måske kunne man endda argumenterer, at da meteren nu er defineret ud fra et antal svingninger af lys med en bestemt bølgelængde, er meteren knyttet intimt til tid, da lys med en bestemt bølgelængde også har en bestemt svingningstid. Ligeledes er sekundet en fast enhed, defineret udfra antallet af emissioner fra et bestemt grundstof ved 0K. Antager vi, at lysets hastighed reelt er en fast størrelse, er der altså en fast sammenhænge mellem sekundet og meteren, selvom de ikke måler samme ting. Som en "naturvidenskabsfyr" giver 4. dimensionalisme også god mening, da det er den position fysikken understøtter bedst. (Ikke derved, at den forståelse er ultimativt rigtig)
Det med udstrækning i tid, synes jeg nu ikke er så abstrakt. Du kender nok visualiseringer, men
her er alligevel en. Tænk f.eks. på, hvordan alle celler i din krop, set som en "spacetime worm", danner en ubrudt linje hele vejen tilbage, til den tidligste celle. Hvis ikke det er udstræking i tid, hvad er det så?