|
Så får i som lovet min nye teori om tingene. Den er lang, og ta'r mere end 1 joint at komme igennem [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
God spændende eftertænksom læsning til dig hvis du går igang.
Here goes:
Af JEL. Påbegyndt kl 03.27 den 27.oktober 2002.
Hvordan bevæger vi os? Hvordan løfter jeg min arm?
Well, princippet er det samme som det der får en bil til at køre; man tilfører bilen/kroppen noget energi i form af benzin/mad.
I motoren/maven omdannes det så til energi, som så bruges til at frembringe bevægelse.
Uden benzin/mad ville bilen/kroppen hurtigt blive bevægelses-løs og gå i stå/dø.
Men hvor sker bevægelsen så henne?
I bilen er det i cylinderen hvor benzinen presses sammen og antændes med en gnist, så den eksploderer og skubber stemplet op igen, hvilket så sender kinetisk energi gennem kadan-aksel og videre ud i hjulene og ned i vejen, som så bli'r 'frastødt' så bilen triller fremad.
Benzinens molekyler reagerer på gnisten og skifter form til andre der fylder mere, hvilket gør at stemplet skubbes op. Et benzinmolekyle er en række forskellige atomer sat sammen i en særlig kombination og det er denne kombination der går i opløsning når benzinen eksploderer. Blaa kommer der kuldioxid og vand ud af det (udstødningen fra udstødningsrøret)
Jeg ved ikke præcis hvilke atomer et benzin-molekyle består af, men brint atomer og ilt atomer er der ihvertfald med (de 2 ting som vand også består af)
I kroppen foregår det i musklerne. Der findes muskler overalt i kroppen og man har ca. 600 forskellige.
Alle bevægelser i kroppen skyldes muskler.
I hver muskelcelle (eller muskelfiber) findes der to tråde; Aktin og myosin. Det er disse tråde der ved at glide forbi hinanden skaber musklens sammentrækning.
Den kemiske reaktion (benzinen der eksploderer i stemplet i motoren) der skal til for at flytte rundt på de atomer muskelcellen består af, sker ved hjælp af enzymer.
Enzymer er sammensat af aminosyrer som kan ændre form ved hjælp af vand. Afhængig af enzymets form, sker der så en bestemt kemisk reaktion i cellen. Aminosyren og vandet er 2 molekyler der går i forbindelse med hinanden, så ligesom i bilen, flytter kroppen også rundt på atomerne.
Så bevægelsen af vores krop, selvom den består af atomer der i sig selv ingen intelligens eller bevidsthed har, sker altså pga et samspil mellem flere store komplekse anretninger af atom-strukturer.
Men hvordan sættes det overhovedet igang? Min arm flytter sig jo (for det meste) ikke tilfældigt, men kun når 'jeg selv' gør det. Jeg har en fri vilje til hvornår jeg vil flytte visse atomer, selvom jeg selv består af atomer (eller har jeg?).
Det er her bevidstheden kommer ind i billedet.
Bevidstheden.
Hjernen er opbygget af et hav af celler der er inter-forbundet på mange mystiske måder. Hjernen er en stor kemi-central, hvor der forbrændes store mængder energi hele tiden (altså omdannelse af molekyler fra 1 type til andre typer, hvilket egentlig blot betyder at nogle atomer bytter plads enkelt sagt)
Hjernen består naturligvis også kun af atomer, hvis man zoomer tæt nok på.
Der er altså direkte samspil mellem atomerne og vores biologi.
Nuvel, hvis bevidstheden sidder i vores hjerne (i modsætning til feks en 'ånd') så må den nødvendigvis være underlagt de fysiske regler som vores hjerne er underlagt. Dvs at skærer man halvdelen af hjernen væk, vil det ha' indflydelse på bevidstheden (og det ved man allerede at det har)
Vores intelligens og selv-bevidste 'jeg', er derfor en biologisk 'ting'. 'JEG' eksisterer på det biologiske plan og alle mine tanker er skabt biologisk (jeg kalder det biologisk, selvom det dybere nede stadig kun sker fordi nogle atomer bytter plads, fordi det kun gi'r mening på den zoom-level man ku' kalde det biologiske niveau (modsat feks atomart niveau)).
Atomerne i kroppen er de samme atomer som man finder alle andre steder (vand molekyler i kroppen er vand molekyler ligesom dem i vandhanen. I kroppen er der bare bundet andre ting til dem; feks salt)
Når man ser et ansigt, så sker der en lang process; Først rammer nogle lys-fotoner ansigtet og bli'r så reflekteret ind på de lysfølsomme celler i mit øje, som så sender impulserne videre i hjernen til forskellige centre.
Er det ansigtet på en person man kender, så vil de fleste mennesker 'genkende' personen. Men ikke altid; for hvis man skærer et ganske særligt center i hjernen ud, så vil man kun genkende at det er et ansigt man ser, men ikke _hvems_ ansigt det er man ser på.
Den slags sker for nogle mennesker efter feks blodpropper eller hjerteanfald. De kan se deres kones ansigt, men ikke vide det er deres kone alligevel. Man har så via scanninger fundet frem til at det er et særligt center i hjernen der styrer om man kan genkende ansigter, hvilket samtidig antyder at vores bevidsthed er biologisk baseret (siden biologien kan ændre bevidstheden)
Man har endda fundet hjernecentre som udelukkende bli'r aktiveret når man ser et ansigt fra en bestemt vinkel, så der er tale om et komplekst system.
Bevidstheden er altså biologisk baseret og bygger på biologiske regler. Men hvorfor ville biologien gøre os bevidste? Hvad ville bonussen være?
Darwin'isme er stadig den logiske konklusion vil jeg mene.
Den der får flest børn, vil også få flest børnebørn og de børnebørn's børn vil i de videre led langsomt 'overtage' jorden.
Indimellem bli'r et barn så født med en mutation, altså en anderledes evne end sine med-mennesker. Tit er det et handicap, men det ka' også være noget der gør personen bedre. Hvis barnet med mutationen vokser op og får ekstremt mange børn, som igen får ekstremt mange børn osv osv, så vil denne nye mutation langsomt blive det normale og de fleste mennesker vil til sidst være inddirekte børnebørn af den originale 'mutant'.
Mutering sker blaa ved at universets baggrundsstråling 'beskadiger' (eller ændrer) et gen, sådan at DNA'et får andre og nye egenskaber.
På den måde kan man sige at biologien konstant laver "Trial-and-error" forsøg med hvilke typer mennesker (og dyr og planter osv) der vil klare sig bedst i konkurrencen.
Og netop denne trial-and-error vil med tiden frembringe flere og mere sofistikerede egenskaber hos mennesker. Idag er vi feks væsentligt mere udviklede end vores pre-historiske forfædre, simpelthen fordi de 'fejl' der opstod i menneskets gener gennem tiden har fået den type vi er ligenu, til at 'føre' og være nr1 på listen over antal afkom (børn og efterkommere)
(Gennem gen-teknologi kan vi stoppe eller ændre denne udvikling. Vi kan nu så småt _selv_ lave de mutationer der før i tiden kun skete med mange års mellemrum.)
Min forklaring på hvorfor vi er blevet selvbevidste er så, at det simpelthen har vist sig at være en fordel for vores overlevelse i konkurrencen med de ikke-selvbevidste dyr (og vi fører jo også på planeten ligenu)
Selvbevidsthed er tilsyneladende ikke nødvendig for at opretholde en krop og dens funktioner, for så ville alle dyr være selvbevidste og det mener man ikke alle er. Feks vil nogen dyr gå til angreb på deres eget spejl-billede, mens andre virker som om de genkender sig selv. Om det betyder selvbevidsthed kan man ikke sige 100 procent, men det virker sansynligt.
Så darwinismen er grunden til at vi blev selvbevidste, tror jeg.
Selvbevidsthed er derfor formentlig en nedarvet evne hos menneske-'dyret' og hverken guddommelig eller speciel.
Det sætter jo nogle tanker igang.
For hjernen består jo stadig kun af atomer og alt hvad der sker på det biologiske plan består af atomer. Hvad får disse atomer til at bevæge sig på netop den måde de gør? Er det biologien der 'trækker' rundt med atomerne, eller er det atomerne der bestemmer hvad vi oplever biologisk?
Vi har en række sanser der måler på kroppen og vores omgivelser hele tiden; øjnene 'ser', ørerne ' hører', men også internt i kroppen måler vi om vi føler smerte, sult, søvn og en masse andre ting.
Alle disse målinger er tilførsel/påvirkning at atomer udefra; lys fotoner der rammer vores nethinde er fremmede atomer der støder ind i vores, lyd er når luftens atomer skubber og hiver i vores trommehindes atomer. Men også målingerne internt i kroppen sker på samme måde; nervebanerne sender impulser til hjernen efter at ha' 'målt' hvordan feks atomerne i min finger er placeret (om den er strukket eller bøjet feks). Det er lidt kompliceret, men man kan sige at når min finger er strukket vil den måde atomerne er placeret på, automatisk sætte visse kæde-reaktioner igang som i sidste ende gør at visse atomer i hjernen bli'r omfordelt på lige præcis den måde der gør at jeg psykisk føler den er strukket.
Bøjer jeg fingeren vil dens atomstruktur ha' ændret sig og derfor vil en anderledes kædereaktion sættes igang videre op mod hjernen, hvorved jeg i sidste ende vil føle den er bøjet (samlet set går der kædereaktioner på kryds og tværs af hinanden i alle retninger frem og tilbage).
Det der er forskellen på de 2 positioner af fingeren, er placeringen af atomerne og molekylerne, og da de vekselvirker med alt hvad der er i nærheden af dem, vil det også påvirke min hjernes atomstruktur.
På den måde er det atomer 'udefra' ligesom ved lys og lyd ("udefra" skal ikke forstås så firkantet, for et atom kan ikke være indenfor eller udenfor, men mere ses som de atomer hjernen ikke består af; feks min fingers atomer)
Spørgsmålet er hvor henne der tilføres 'orden' på disse kædereaktioner, for jeg vælger jo selv om jeg vil sidde ned eller stå op ligenu...eller gør jeg?
Hvis summen af alle de kædereaktioner der tilgår hjernen får os til at opføre os på en bestemt måde, så kan man faktisk ikke tale om fri vilje.
Hvis den samlede blanding af mine sansers indtryk gør at jeg føler noget bestemt, så vil jeg altid føle lige præcis dét hvergang atomerne i min hjerne står på lige præcis dén måde. Hvis man feks tog et billede af min hjerne lige præcis...NU!, så ville man få et billede hvor alle atomerne i hjernen stod på lige præcis et bestemt sted og hvor jeg tænkte lige præcis en bestemt brøkdel af en bestemt tanke.
Men passer atomernes præcise placering sammen med min præcise tanke? Forstået sådan at atomerne SKAL stå på en særlig måde før jeg tænker en bestemt tanke.
Tog man et nyt billede af min hjerne NU, ville atomerne stå anderledes og jeg ville tænke en anden tanke end før. Men ku' man nogensinde ta' et billede hvor atomerne stod ens, men tankerne var forskellige?
Hvis atomernes struktur afgør hvad vi tænker, så er vi såvidt jeg kan se styret af næsten rent kaos. Vi har ingen umiddelbar kontrol over hvad lys der rammer vores øjne (før det har ramt) og vi bestemmer heller ikke selv om vores mave sender sult signaler til hjernen, så som sådan rammes vi af kaos-agtige signaler hele tiden.
Når vi rammes af en bestemt kombination af signaler udefra, vil vores hjernes atomstruktur se ud på en bestemt måde og vi vil så tænke en bestemt tanke. Vi kan derfor ikke selv bestemme om vi vil sidde ned eller stå op, for det er summen af inputs der afgør hvad hjernen 'vælger' at gøre. Det er derfor ikke mig-selv der vælger, men summen af alt det som påvirker mig i dette sekund.
Den eneste orden der findes, er den atomare (altså den måde molekyler sætter sig sammen på) og det er dén orden der skinner igennem op på det biologiske plan. Det er altså ikke fordi jeg ser en biologisk bjørn at jeg løber væk, men fordi lysfotoner der reflekteres fra de atomer bjørnen består af og videre ind i min hjerne, skaber en særlig unik atomstruktur i hjernen som, fordi den er lige netop denne unikke atomstruktur, får mig til at løbe væk.
Jeg kan ikke stille spørgsmålstegn ved min handling, da det ville kræve en anderledes atomstruktur at stille spørgsmål og løbe samtidig (og en tredie struktur hvis jeg kun skal stille spørgsmål osv osv).
Hver enkel tanke og hver enkel handling og alle kombinationer af disse, er betinget af 1 enkelt præcis atomstruktur i hjernen (hvilket altså betyder at hjernen må ha' en forståelses begrænsning)
Før jeg kan bestemme mig for at rejse mig (ligenu sidder jeg nemlig, hehe), SKAL min hjernes atomstruktur påvirkes af et eller andet.
Præcis som en billard ball først flytter sig hvis den stødes eller man tipper bordet. På samme måde skal de atomer mine tanker består af 'stødes' af andre atomer, før de ændrer sig og jeg dermed tænker noget andet.
Man kan forestille sig billedet af hjernen som et kæmpe monster jpeg billede, hvor hver pixel er et atom og så forestille sig at alle pixels kan ændres individuelt. På den måde er der uanede kombinations muligheder pixels'ne imellem, men ikke Uendelige og derfor må der også findes en grænse for hvad vi kan (og hvad vi kan forstå) med vores nuværende hjerne.
Det ved vi allerede at der er, for jeg kan ikke se atomer med mine egne sanser, men må ha' et mikroskop til hjælp. Sådan vil man sikkert også ku' lave andre 'mikroskoper' der vil ku' se 'andre' ting og strukturer og så ad den vej forstå mere eller mindre ALT.
Vores psykologi er ligeså fysisk som vores muskler og derfor også ligeså begrænset, men med hjælpemidler kan vi muligvis se alt (men ikke nødvendigvis).
Hvis det ER sådan tingene hænger sammen, så vil det være teknisk muligt at fjernstyre hvad et menneske tænker, oplever og gør, fra det øjeblik man kan manipulere alle atomer (eller jpeg pixels) fuldstændig præcist. For kan vi genskabe en atomstruktur præcis magen til den vi tog billede af ligefør, så vil man også genskabe den præcist samme tanke (og så skal man 'bare' lære at gå fra still billeder til levende film/video, for at fjernstyre et menneske som robot (eller 'blot' manipulere visse tanker, feks for at helbrede psykisk syge med vrangforestillinger))
Hvis man ikke spiser, så dør man. Eller sagt anderledes; man mister evnen til at bevæge kroppen.
'Død' er det samme som en bil hvor motoren er gået i stå, den ka' ikke køre og holder derfor stille.
Hvis cellerne i kroppen ikke forfaldt over tid, ville man teoretisk set sagtens ku' genoplive en person der havde været død i 1000 år, uden problemer.
Et menneske der dør, dør faktisk ikke mere end en bil der går i stå. 'Ånden' forvinder ikke ud af kroppen, men kan genstartes ligesom man starter en bil igen. Sålænge hjernen rent fysisk findes i perfekt form, vil den selvbevidsthed den indeholder også ku' 'tændes' igen.
Mennesket kan derfor rent faktisk leve forevigt (hvis man kan finde en måde at undgå celle-forfald på, eller ved at erstatte cellerne med andet materiale (man eksperimenterer med silikone chips og har vist go'e resultater, blaa med blinde der ka' få noget af synet igen i en hvis udstrækning)
Det hele er atomer og biologi blandet sammen på samme tid. Biologien er afhængig af atomerne for at eksistere (men er atomerne også afhængig af biologien? Jeg tror; nej).
Det er intet mindre end fantastisk, for atomerne er stadig det eneste der som sådan eksisterer (eftersom alt er bygget af atomer, kan man ikke sige at en ske er en ske; den er istedet summen af en særlig gruppe atomer og molekyler og derfor stadig kun atomer. Den bli'r først en ske i den biologiske verden hvor den overordnede struktur opfattes, mens den underliggende (nemlig atom-strukturen) ikke opdages.
Dermed er skeen en ske for et menneskes øje, mens den er en gruppe atomer for et atom-mikroskops øje. Skeen er altså 2 ting og alligevel samme ting på samme tid.
Kigger man kun gennem atom-mikroskoppets øje, vil man ikke umiddelbart ku' se at det er en ske. Man vil ikke ku' genkende formen, eftersom formen af en ske først opstår når man ser på hele gruppen af atomer i en sammenhæng.
Man skal altså ikke se selve atomerne, hvis man vil se skeen, men derimod opfinde et helt nyt begreb; nemlig at det er en ske og ikke en sådan-og-sådan sammenhæng af atomer og molekyler.
Det er lidt i retning af når man kalder vand for vand, istedet for at sige "jeg ta'r lige og drikker mig en forbindelse af 2 frie-protoner + 2 elektroner (2 hydrogen/brint atomer) og 8 protoner + 8 elektroner (1 oxygen atom), plus det løse i neutroner", for slet ikke at tale om feks kvarker osv, vælger jeg at at sige jeg bare ta'r mig et glas vand [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
De mange protoner, neutroner og elektroner er i sig selv kun atomer. Men alligevel er de også vand.
De er altså 2 ting på samme tid, men alligevel uafhængig af hinanden (atomerne kan feks aldrig blive våde, da vand kun findes på over-atomart niveau.)
Der er dog stadig mange spørgsmål tilbage; nemlig om intelligens kan skabes andre steder end i hjernen, eller om der SKAL en særlig atomstruktur til.
Er det hjernens fysiske opbygning (altså at den er bygget af biologiske 'levende' celler) der gør at den kan rumme vores bevidsthed? Eller ku' hjernen ligeså godt være bygget af elektriske 'døde' computer-chips? (atomstrukturen i de 2 systemer ville jo være forskellig, da det ellers ville være den samme fysiske ting. En hjerne er sat sammen med en anderledes atomstruktur end computer-hjernen)
Jeg vil ikke gå så langt som til at sige at dette beviser at gud ikke findes, for det synes jeg ikke det beviser. Enhver der tror på gud vil altid ku' sige at gud er et skridt "længere ude" i linien og derfor ikke ka' bevises eller afvises, og det er også rigtigt nok indtil videre.
Det modviser ikke gud at vi teoretisk kan leve evigt, men det modviser den traditionelle gudedyrkelse der altid har et element af døden med i sig (man skal i himlen eller nirvana osv)
Men man kan måske nok med go' grund sige at alene modsætningerne mellem feks biblens tekst og så at mennesker pludselig lever evigt, i sig selv vil være nok til at man må afvise religionen som misvisende (og derved erklære gud død).
Dette er dog stadig kun en teori, men lidt groft sagt; skal vi 'kun' finde ud af hvordan vi hindrer at hjernens celler går til grunde. Resten af kroppen skal vi såmænd nok snart ku' erstatte fuldt ud [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Men genetisk skal vi omprogrammere dna så hjernen ikke ældes i negativ forstand (hvis det er muligt), eller ihvertfald så den holder længere end idag.
Jeg ved ikke så meget om nedfrysning af mennesker, men kan man undgå at beskadige hjernen ved nedfrysningsprocessen, så vil jeg mene at metoden burde ku' virke til at gemme din selvbevidsthed til senere, hvor en civilisation med det rette udstyr ku' aktivere din hjerne igen (du ville nok ikke føle tiden der var gået, men opfatte det som at du lige var 'slukket' inden du nu var blevet 'tændt' igen. Ligesom de gange hvor man vågner, men føler man lige er faldet i søvn)
Så for at opsummere:
Lidt abstrakt sagt; Det fungerer ligesom en magnet; den ene pol frastøder, mens den anden tiltrækker. På samme måde udsættes vi konstant for en enorm mængde impulser, som alle enten frastøder eller tiltrækker noget andet (og dermed hele tiden ændrer vores hjernes atomstruktur). Det samlede resultat er det vi 'gør' eller 'tænker' (en bestemt atomstruktur i hjernen afstedkommer en bestemt tanke)
Vi er nået til vores nutidige biologiske reationsmønster, pga Darwins teori om "survival of the fittest" baseret på kaotisk "Trial-and-error" (hvor naturen afprøver alle muligheder hele tiden, men kun de mest vel-egnede overlever) og gør som vi gør, fordi nogen før os (som også gjorde det) har fået en masse børn og udkonkurreret andre 'racer'.
Det er altså ikke fordi menneskeracen 'lærer' hvad der er rigtig og forkert at gøre for at overleve. Det er istedet kun dem der er sat sammen på bestemte måder i hjernen der overlever (og så fører slægten og de vel-egnede gener videre).
Det problematiske (medmindre man vil godtage at vi som mennesker er meget mere begrænset end frie) i denne teori er at alt hvad vi kan tænke og gøre, nødvendigvis må være forudbestemt og 'præ-programmeret' i vores hjerne i kraft af dens opbygning (dens præcise sammensætning og struktur af atomer)
Hjernens præcise sammensætning og struktur af atomer (som følger den bestemte orden der findes mellem atomer) må gøre det forudsigeligt hvad en tilførsel af et bestemt atom vil føre til...medmindre der også findes et element af kaos her (som feks i vejret, eller en sky, hvor molekyler ser ud som om de kaotisk bevæger sig tilfældigt mellem hinanden uden orden, selvom de jo stadig følger den atomare orden)
Vejret og bevidstheden ligner hianden som system (en masse atomer der bevæger sig rundt mellem hinanden), men jeg tror ikke der er nogen der kan bevise eller afvise om 'kaos' er et reelt element, eller om den grundlæggende atom-orden reelt gør alt forudsigeligt.
Spørgsmålet om vi har egen fri vilje, kan sammenlignes med problemet at forudsige hvordan en sky vil se ud i fremtiden. Kan man forudsige hvordan molekylerne i en sky vil bevæge sig, kan man også forudsige dens fremtidige form. Og når man kan det, har skyen ikke længere en kaotisk og fri måde at bevæge sig på, men er underlagt de regler vi endnu ikke kender (hvis de altså findes)
På samme måde vil vores bevidsthed og hvad vi tænker og gør, kunne forudsiges fuldstændig præcist, hvis alle molekylerne i hjernen bevæger sig efter en særlig orden istedet for kaotisk.
I praksis vil det nok aldrig blive muligt, for for at ku' forudsige hjernens molekylers placering, skal vi også ku' forudsige hvilke ydre atomer og molekyler der vil ramme vores hjerne i fremtiden og det er jo temmelig uoverskueligt (men alligevel næppe helt umuligt teoretisk set)
Hvis teorien passer vil det også ku' forklare at nogle forskere mener at vores 'psykiske' kraft ku' måles blaa den 11. september (en påstand jeg ikke kender så meget til, men som jeg har set omtalt ganske kort i nyhederne på enten DR1 eller TV2)
Nemlig fordi vores hjernes aktivitet er atom-aktivitet (præcis som en computer (og alt andet) også fungerer ved atom-aktivitet) kan den godt ha' indflydelse på ting som computere.
Man har med succes testet hvordan forsøgspersoner kunne bevæge en markør på en computer-skærm ved hjælp af tankens kraft. Det lykkedes personerne at styre markøren op og ned, men kun i meget grove og upræcise bevægelser. Det er i sig selv ikke så mystisk, for da forskellige dele af hjernen aktiveres når vi laver og tænker bestemte ting, kan man måle magnetfeltet omkring hovedet og så udnytte forskellen der opstår, til at 'udløse' bestemte aktioner i en computer feks.
Når man 'lærer' hvorfor man ikke skal stikke fingeren ind i et levende lys (og alt andet man lærer), så tror jeg forklaringen er som følger;
Atomstrukturen i ens hjerne tvinger en til at stikke fingeren ind i lyset, hvilket medfører en stærk RE-aktion som sættes igang med sensorer i fingrene og sidst ender med at påvirke atomernes placering i hjernen. Denne nye ændrede atomstruktur gør så også at ens bevidsthed er ændret; nu ved man at man ikke skal stikke fingeren ind i det levende lys.
Minder og hukommelse er altså dybest set en reorganiseret atom-sammensætning i hjernen. Næste gang man så ser et levende lys, vil de lysfotoner man bombarderes med på øjnene, møde den nye hjerne og dermed vil man trigge en anderledes reaktion end dengang man ikke vidste lyset ville brænde fingeren (for dengang havde hjernen jo en anden atomstruktur og dermed ville lysfotonerne ha' sat anderledes kædereaktioner igang).
----------------------------------------------
Min personlige konklusion:
----------------------------------------------
At naturens orden findes på det atomare plan og ikke på det biologiske, hvor menneskets bevidsthed findes, hvilket betyder at _vores_ bevidsthed er et tvunget resultat af den orden der findes mellem atomer.
Dermed er vi slaver af den atomare orden og ikke biologiske væsner med fri vilje.
Den biologiske verden er blot den illusion der findes når man beskuer fra vores synsvinkel. Ligesom man ikke kan se konturerne for landet Danmark, medmindre man zoomer ud i rummet (men Danmarks konture findes jo på trods af vi ikke kan se dem)
Derfor kan der også teoretisk findes mange andre synsvinkler VI ikke kan se tingene fra, men som alligevel eksisterer. Vi ser fra en bestemt zoom-level, men hvem ved om universet samlet set er selv-bevidst fra en anden zoom-level (det kan man ikke umiddelbart sige noget om, så det er ren spekulation) og måske enten opfatter planeter som under-atomare partikler set fra 'dens' synspunkt, eller måske ikke kan se ned i denne detalje og ikke er bevidst om planeter og mennesker. Hvem ved hvilke systemer der besidder bevidsthed, når systemets bevidsthed måske kun er umiddelbart synligt fra systemets egen synsvinkel?
Bevidsthed er ikke noget guddommeligt eller unikt, men nok snarere en opstået egenskab som kun opfattes af egenskaben selv. Vi mennesker synes vi er bevidste, på trods af at vores bevidsthed er fysisk funderet i et bestemt afgrænset system der kan måles og vejes objektivt.
Derfor kan vi heller ikke 'se' andres bevidsthed (eller tanker), for den er kun åbenbar for systemet selv, da den netop eksisterer i kraft af det system.
Man kunne argumentere at selvbevidsthed er unødvendig hvis vi alligevel er tvungne til visse handlinger af atomernes indbyrdes ageren.
Hvis jeg ikke i virkeligheden selv bestemmer om jeg vil sidde eller stå, men det bestemmes af de udefra-kommende atomer der i sidste ende 'påvirker' min hjerne (og ændrer dens atomstruktur), så behøver jeg jo ingen selv-oplevelse for at udføre mine handlinger.
Men dét modbeviser jo ikke at teorien er korrekt, for atomerne er jo ligeglade med om man er selvbevidst eller ej (og man mener jo allerede at der findes masser af ikke-selvbevidste dyr, så selvbevidsthed er muligvis 'blot' en biologisk 'evne' (blandt mange andre), der er opstået efter Darwins teorier om trial-and-error (faktisk er det jo ikke Darwins teori, eftersom han jo sagde "Survival of the fittest", men mit "Trial-and-error" (via mutationer) gi'r (biologisk set) samme resultat som Darwins, men kombinerer blot atomar-niveauet med det biologiske niveau.))
Der er ingen der siger denne teori er korrekt, men personlig synes jeg den gi'r en go' forklaring på hvordan atomer kan hænge sammen med biologi.
Af JEL. Afsluttet kl 22.08 den 28.oktober 2002.
[ 28 Oktober 2002: Besked ændret af: JEL ]
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
