Psychedelia.dk

Hej alle
Jeg har igennem længere tid læst herinde på siden. Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at lave en bruger!
Ved ikke om jeg poster det rigtige sted, but here it goes!
For at kunne besvare de tilhørende spørgsmål, skal i lige have lidt info om mig.
Jeg er en ung fyr på 22. I mine tidlige teenage år har jeg været typen der altid har haft svært ved at stifte nære bekendtskaber. Men efter jeg startede i 10 klasse med nye mennesker, begyndte jeg at ryge hash med nogle af mine nye kammerater, og hashen gav os virkelig et fedt fællesskab, og for første gang i mit liv følte jeg popularitet og en accept blandt de andre. Som det er set så mange gange før, udviklede hashen sig og vi begyndte at tage hårde stoffer sammen, MDMA, Kokain, amf osv. Jeg elskede det. Jeg elskede den nye plads jeg havde fået i mit liv. Jeg følte mig på toppen af mit liv! Dog skal det lige siges at jeg altid har taget stoffer af lyst og ikke fordi jeg er blevet presset til det eller andet. Derudover har jeg altid haft min sunde fornuft med i det.
Anyway. Eter at tingene havde stået på sådan i 2 år, mødte jeg en rigtig sød pige, som jeg stadig er sammen med den dag i dag. Det er her at problemet ligger.
Min kæreste er ud fra det her miljø hvor man aldrig har omgået stoffer og hvor det bliver set rigtig meget ned på - JA, præcis den type. Min kæreste kunne selvfølgelig ikke acceptere at jeg tog nogen former for stoffer, ikke engang røg hash. Så hun opstillede det typiske dilemma - mig eller stofferne. Nyforelsket som jeg var, valgte jeg selvfølgelig hende. Men jeg havde svært ved at ligge stofferne helt på hylden. Det mundede ud i at starten af vores forhold blev en meget turbulent tid, med mange løgne og at jeg stadig tog stoffer bag hendes ryg. Jeg har nu ikke taget nogle former for stoffer i 2 år. Jeg er typen som virkelig godt gad at have helt åbenhed på området. Men det var jo ikke en mulighed. Jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om at stoffer skal have en plads i mit liv. Stoffer har givet mig så meget selvindsigt, lært mig så meget og givet mig en omgangskreds. Jeg elsker at trippe!
Mine kammerater begyndte stille og roligt at falde fra, da min kæreste helst ikke så mig sammen med dem, dårlig indflydelse og bla bla bla. Jeg savner VIRKELIGT det mig og mine kammerater havde sammen. Den dag i dag, 4 år senere, kører det stadig rundt i mit hoved om jeg valgte rigtig dengang jeg skulle vælge mellem hende eller stofferne.
Heldigvis har jeg fået hendes syn på hash vendt og jeg har "fået lov til" at ryge engang i mellem. Dog føler jeg ikke at hashen giver mig noget længere, og jeg har faktisk ikke lyst til at ryge.
Desværre er hendes syn på hårde stoffer ikke ændret sig en millimeter, og det er totalt no go. Det er specielt MDMA'en jeg savner, og jeg ville ikke have svært ved at holde mig fra de andre substanser, hvis jeg bare fik lov at tage en brænder en gang i mellem.
Det skal lige siges at jeg er sikker på at mine kammerater stadig vil vente på den anden side af hegnet, til den dag jeg slipper ud af mit "fængsel", om det skal være på den ene eller anden måde det sker. Jeg sidder konstant og læser triprapporter herinde på sitet, jeg føler på ingen måde, at jeg har indtaget de stoffer jeg skulle i mit liv. Men samtidig er jeg også super glad for min kæreste og ønsker at være sammen med hende. Så mine spørgsmål lyder således:

Er der nogle der har erfaringer med folk med den holdning, er der noget jeg kan gøre/sige som måske ville ændre hendes syn på det?

Eller er der bare ud af havelågen med hende?

Er det et urimeligt krav at sige at jeg vil have lov at tage stoffer en gang i mellem?

Skal jeg tage stoffer og forsøge at holde det skjult?

Håber i vil hjælpe med mit dilemma. På forhånd tak!
Mvh
Drugster

Personligt synes jeg det lyder som et skidt miljø. Du havde ingen venner, og da du så fandt et miljø, hvor du kunne være med, så hoppede du i med hale og ben. Fordi du fandt en accept. Selvfølgelig skal der være plads til stoffer, men ligefrem at hele ens omgangskreds og fællesskab skal gå ud på at blive skæv og fucked op, lyder for mig ikke som en god ting.

Den er svær.
Jeg har været i et forhold hvor jeg løj omkring hva jeg indtog og det var med til at koste det.
Ud af havelågen virker også forkert da du tydeligvis er glad for hende. Jeg tænker det vil være en god ide og tage en snak med hende om hvor vigtigt det er for dig.
Se om i kan få en aftale om at du hver 2.-3. Mdr må have en blæser weekend, hvor du får tid alene sammen med gutterne.
Vigtigt i den sammenhæng er så at du hvis du får lov holder de interne aftaler og efterfølgende ikke presser på for at få lov til at gøre weekenden efter eller en mdr tidligere.
Samt at du efter en friweekend viser og fortæller hende hvor meget dette frirum betyder for dig og hvor dejlig hun er for at give dig lov.
Stejler hun helt over det så må du have gjort dig selv klar hvad der er vigtigst for dig hende eller mdma.
Som krølletop er inde på virker det ikke som et sundt miljø og du skal være klar over dropper du hende for at tage narko, så kommer du højst tænkeligt til at tage rigtigt meget.
Hvilket faktisk ikke er så fedt i længenden.

Hej Drugster

Du kan forsøge at vise hende nogle af de mange artikler der kommer for tiden, om hvordan MDMA, psilocybin svampe, eller LSD, bliver brugt konstruktivt til behandling, og meget peger på at det vil blive en del af det fremtidige behandlings system. Altså at det syn på stoffer de fleste har idag, er forældet, og ikke særlig objektivt. Jeg synes slet ikke der er noget galt i at tage stoffer, det er en hobby som så mange andre, og grundlæggende tror jeg på ens ret til at gøre hvad man har lyst til med sin krop, og sit liv. Men, det vil desværre formentligt ikke virke, hvis hendes drømmeliv inkludere dig som værende en helt almindelig familiefar og mand (som jo ikke tager stoffer).

Jeg sidder selv i rigtig meget samme situation, og med samme historie, bare et år ældre. Hvor sikker er du på at hun smutter, hvis du insistere på at stoffer er godt for dig? Synes du er lidt for sød, og burde prikke noget mere til hende på den kant, vis hende hvor meget det betyder for dig, og at det ikke er så slemt (det er jeg næsten klar over du allerede har gjort, men jeg tror sgu ikke den slags skal tages i en ultimativ diskussion). Man skal selvfølgelig være villig til at rykke sig i et forhold, men hvis du ender som en tom skal af den du engang var, og gerne vil være, så bliver ingen af jer glade alligevel - går i så fra hinanden efter flere år, hvem har så tabt?

Kort opsummeret: Insister på at være den du er stille og roligt (selvfølgelig ikke så hun får det værre end det du selv føler ved at lade være), og hvis hun smutter, så kommer der altid en pige og en sporvogn til, og den næste vil nok være en der er tættere på det liv du ønsker, fordi du er fortsat ud af en den vej.

Er klar på at diskutere det, for der er mange ting man kun kan gætte sig til udfra det du skriver her, og du sender også bare en PM hvis det er

Nu hvor jeg læser hvad de andre skriver, så kommer det også lidt an på hvad det er for nogen venner, laver i en masse andet end bare at tage stoffer, og udvikler jer til det bedre sammen, så står jeg ved det jeg skriver, hvis det bare er NARKO! og din kæreste lidt er redningen fra det, så det en lidt anden snak.

_________________
Tilgiv Tilbliv