Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 26 sep 2020 01:22


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 08 nov 2016 14:58 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 08 nov 2016 13:53
Indlæg: 0
Stof: Changa
Setting; I stuen på sofaen
Dosis: 0,1 gram changa røget på bong
Erfaring: Meget erfaring med psykedeliske stoffer heriblandt DMT, ayahuasca også
State of mind: Afslappet, spændt

For 2 år siden røg jeg DMT freebase for første gang, og havde kort fotalt den smukkeste, mest dybe spirituelle oplevelse i mit liv og mødte en entitet, der fjernede min frygt for døden og gav mig modet til at foretage nogle drastiske ændringer i mit liv, der har gjort mig lykkeligere, roligere og et bedre menneske. Jeg kendte derfor godt til DMT, inden min kammerat for et par dage siden, fortalte mig om changa og at han kunne skaffe det. Efter lidt læsning fandt jeg ud af, at det var DMT og tænkte endelig fik jeg muligheden for at prøve det samme som sidst.

For et par dage siden sad vi så fire venner sammen og røg. Jeg blev meget distraheret af deres tilstedeværelse, og fik kun en brøkdel af den oplvelse jeg fik for 2 år siden. Dog med nogle smukke geometriske visuals da jeg lukkede øjnene, og meget sensitiv over for lys. Vi røg ikke det hele, og der var nok tilbage til to ture til. Det var allesammen deres første erfaringer med changa, og de snakkede og larmede for meget, til at nogen af os kunne få et breakthrough, komme over på den anden side - folk med erfaring ved hvad jeg mener.

I går aftes røg jeg for første gang Changa alene og fik i den grad et breakthrough - på samme dosis som sammen med vennerne. Jeg gik i panik og fik en stærk følelse af dødsangst, og var i tvivl om jeg overhovedet var i live. Tinitussen var stærk, og jeg kunne ikke mærke min krop. På trods af, at det hele var velkendt, var det som om, at jeg ikke var velkommen. Jeg havde i hvert fald meget vært ved at håndtere det vanvid, jeg følte overtog mig, og råbte fra mit indre, at jeg skulle slappe af, for det er bare midlertidigt og et kort trip. Prøvede at fokusere på det smukke. Jeg lukkede øjnene, og de to stearinlys, som var den eneste belysning, forvandlede sig til en blændende sol. Alt var frakteret, fractals, også mig selv. Jeg kiggede efter ting, som jeg kunne genkende. Prøvede at tage min guitar op, men den var forvandlet og tilhørte i hvert fald ikke denne verden. Mine arme voksede og blev længere foran mine øjne og mine hænder var i bølgeform. Jeg kiggede på det slukkede fjernsyn, der stod i tusindvis af lag og fyldte meget mindre end det plejer. Jeg blev enig med mig selv om, at denne gang var jeg gået for vidt. Denne gang var jeg for alvor blevet vanvittig, og der var ingen udvej.

Effekten aftog efter et par minutter og roen sænkede sig igen over min krop, som stadig var fyldt med adrenalin. Jeg snakkede højt til mig selv, spurgte "hvad fuck skete der" og genkendte min stemme.

I dag, for en times tid siden, tænkte jeg, at jeg ville ryge resten. Nu var jeg mere forberedt, jeg ville acceptere vanviddet og lade trippet føre mig derhen hvor det nu ville. Jeg ville møde den entitet, jeg mødte for 2 år siden. Hilse pænt på ham.

Jeg sugede kraftigt til, og nåede lige at sætte mig tilbage i sofaen med tanken om, at det nok ikke ville blive lige så vildt som i går aftes. Bang! Og jeg forlod min krop endnu en gang. Jeg var konstant i tvivl om mine øjne var åbne eller lukkede, jeg kiggede rundt og alt fik en ny dimension, en ny dybde, og jeg følte en stærk paranoia, som om alt spillede mig et puds for at hive mig over vanviddets afgrund.
Jeg prøvede at genvinde kontrollen og lod mine hænder køre rundt på kroppen, men mine hænder rørte ved en anden krop, og min krop blev berørt af en andens hænder. Jeg lagde mig ned og accepterede vanviddet. Satte mig hurtigt op igen, kiggede til højre, men vidste at jeg så på det der befinder sig på min venstre side - total forvrængelse af den virkelighed jeg normalt befinder mig i.

Forvirret rejste jeg mig op og armene kørte stadig rundt på min krop, jeg genkendte mine muskler og fandt jordforbindelsen igen. Jeg gik ud i køkkenet og kiggede på mine arme, akkurat som i går lignede de ikke mine egne arme og ændrede karakter foran mine øjne. Jeg var omgivet af en løs struktur af små glasagige kugler, der svævede over min hud og forbandt mig til mine omgivelser.

Herefter kiggede jeg rundt på de forskellige malerier i huset, alt var anerledes, smukt og ondskabsfuldt på samme tid.

De fleste mennesker, især folk uden psykedelisk erfaring, ville kalde disse to sidste gange for bad trips. Angsten var meget stærk, og de 4-5 mest intense minutter var totalt og aldeles uden for min kontrol og meget svære at kronologisere for mig nu. Hvorfor jeg ikke kunne slappe af forstår jeg ikke, især ikke anden gang her i dag, hvor jeg virkelig forberedte mig på at give slip. Jeg formåede det kun kortvarigt, og der var effekterne aftaget og jeg genså ikke entiteten fra første gang.

Jeg undres mest af alt over hvor forskellige oplevelser jeg havde i dag og i går aftes i forhold til sidste lørdag, hvor vi røg det i en gruppe sammen. Vi røg allesammen den samme mængde, og ingen af os fik så stærke oplevelser som jeg fik i dag. Er det et spørgmål om, at der er en dybere ro over sindet når man ved der er andre mennesker i lokalet - hvis de vel og mærket tier stille?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 nov 2016 17:51 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 13 sep 2014 17:34
Indlæg: 709
Geografisk sted: I kassen
Jeg tror der er flere faktorer der spiller ind. Samtidigt er det også nævneværdigt at understrege at ikke to trip er ens!
Jeg tolker lidt din oplevelse med dine venner, som mangel på roen - eller den gennemgribende gensidige forståelse for sjælens søgen efter sandhed, i og med det var dine venners jomfrurejse.
Fordi selvom man roligt observerer og er bevidst om alt der sker i lokalet, er en masse forsvarsmekanismer stadigvæk aktive! Det kan være dem der forhindre en at bryde igennem - det er dog bare en spekulation. Jeg tænker at det er lettere at give slip når den indre ro er etableret i selskabet - da man derved lettere kan tune sig ind på den frekvens der omgiver en i situationen.


Jeg sad for et par uger siden i godt selskab hvor vi også røg changa - på et tidspunkt bryder jeg igennem og føler mig opslugt af mørk energi, jeg kan mærke kolde, våde og døde hænder der griber om min rygsøjle og hiver mig ned, men jeg bryder fri - jeg mærker en skikkelse på altanen som jeg beder om at holde sig væk, døren smækker og lyset blinker og jeg falder tilbage fra mit indre.
Med hvilket jeg forsøger at pointere at det handler om at abstraherer fra de ting der begrænser en i sammenhængen, hvis muligt!

_________________
Der er værdi i alt.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team