Jeg har læst bogen ja, og det du hentyder til, passer overhovedet ikke.
George havde været udsat for nogle forløb, der var gået galt fordi, at han havde haft nogle sittere, der ikke var mere erfarne end ham selv. På daværende tidspunkt, var det svært at finde en terapeut i DK, der var mere erfaren end George. Derefter mistede George tilliden til processen, der gjorde, at processen aldrig kom igang igen, på en hensigtsmæssig måde.
George turde heller ikke, under en ny LSD session, da han havde opbygget, en angst overfor stoffet. Han forsøgte sig så med MDMA og Ketamin, men hvis man crasher på LSD, bliver man nød til, at få tingene forløst igen med LSD, eller et andet psykedelisk stof i samme klasse, altså Meskalin, Psilocybin eller DMT. MDMA og Ketamin er pænt sagt ikke kraftige nok, i sådan en situation.
Jeg har selv prøvet, at crashe i den psykedeliske verden. Men jeg har også formået, at forløse tingene igen.
Det understøtter også det, som jeg sagde før med, at LSD er mere risikofyldt at arbejde med, end f.eks. Meskalin, Psilocybin og DMT.
Men hvis det er den tillid, du har til processen, som du udstråler her, er det måske bedst, hvis du holder dig fra denne terapiform. Jakob understreger også klart og tydeligt i bogen, at tilliden til processen er altafgørende.
Læs bogen engang mere ven