Jeg lider af stærke kroniske smerter og har derfor fået ordineret depotmorfin og almindelig morfin af min læge. Problemet er bare, at depotpillerne ikke virker i så lang tid som de burde og jeg bliver abstinent

Det er VILDT ubehageligt!! Jeg må derfor tage dem hver 6 time i stedet for hver 8 time. Min krop har også vænnet sig til den ordinerede dose (80 mg dgl) og jeg skal op på 120 mg for ikke at blive abstinent. Jeg er åben omkring det her med min læge og han vil ikke rigtig øge mig, hvilket jeg godt kan forstå. Jeg overvejer at begynde på plaster i stedet, da min forbrænding af stoffer må være meget høj! Er det normalt, at kroppen forbrænder morfinen så hurtigt? Depotpillerne skulle jo i princippet vare i 12 timer og de virker 4-6 timer på mig

Jeg var på plaster i en periode og da virkede de kun i 2 dage og ikke 3 som foreskrevet. Jeg havde ikke abstinent problemer med plasteret, men de var besværlige i forhold til at gå i bad og sole sig om sommeren. Derfor skiftede jeg til piller. Jeg er ikke psykisk afhængig, men min krop er godt nok blevet fysisk afhængig af det lort!!

Jeg får simpelthen så hurtigt abstinenser!! Er der noget jeg kan gøre, har I nogle tips eller ideer?

Jeg har været på morfin siden Januar 15 og man kan vel ikke leve et helt liv med at skulle være på morfin hele tiden?
Jeg har det svært ved at tage morfin, men grundet mine smerter, så er det svært at undvære

Jeg ville helst stoppe, men så kommer jeg til at leve i et smertehelvede! Min læge og jeg har talt om en henvisning til smertecenter hvor de anvender cannabis i pilleform. Er der nogen der har erfaringer med dette?