Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 21 jun 2025 13:08

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 12 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 07 jun 2016 16:18 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 07 jun 2016 16:10
Indlæg: 2
Jeg er kommet på nogle piller der er ret kraftige og de bliver udskilt i leveren.
Derfor må jeg fx ikke drikke alkohol. Mit spørgsmål er: Påvirker hash på nogen måde leveren? :))


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 jun 2016 16:35 
Offline
Moderator

Tilmeldt: 16 jan 2013 20:33
Indlæg: 816
Geografisk sted: Messier 45
THC, det aktive stof i hash, skader i sig selv ikke leveren. Men det meste hash, der købes på gadeplan, indeholder urenheder, biprodukter og cutmidler, der meget vel kunne være knap så sunde. Derudover kan karcinogener, som kroppen indtager i gennem røg, have indvirkning på leveren.

Jeg vil ikke råde fra eller til, når jeg ikke ved hvilke piller du får, og også i det, at jeg ikke er læge eller farmaceut.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 jun 2016 18:34 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 07 jun 2016 16:10
Indlæg: 2
Plejadestjerne skrev:
THC, det aktive stof i hash, skader i sig selv ikke leveren. Men det meste hash, der købes på gadeplan, indeholder urenheder, biprodukter og cutmidler, der meget vel kunne være knap så sunde. Derudover kan karcinogener, som kroppen indtager i gennem røg, have indvirkning på leveren.

Jeg vil ikke råde fra eller til, når jeg ikke ved hvilke piller du får, og også i det, at jeg ikke er læge eller farmaceut.




Så altså... Vil det sige at fx skunk ikke påvirker leven altså sådan ud over røgen?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 jun 2016 19:22 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 okt 2015 22:00
Indlæg: 75
Geografisk sted: Verdens navle
Så vidt jeg ved, har has intet med leveren at gøre. En af mine venner fik piller mod gigt i en periode, og det gjorde også, at han ikke kunne drikke. Men det hash han har røget virkede ikke, til at påvirke ham, mere end man nu bliver.

_________________
Hvad er ingenting? Hvis der ingenting er så er der jo stadig noget. Nemlig ingenting.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 jun 2016 13:04 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 16 okt 2011 00:36
Indlæg: 1364
det påvirker jo leveren hvis det spises, men ved rygning tror jeg ikke at det kommer forbi dernede.. -jeg ved det dog ikke (endnu: løber ud på nettet og kigger)
vil du evt. løfte sløret for hvilken type medicin der er tale om? -det vil gøre det lidt nemmere at svare mere præcist!

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 jun 2016 00:52 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 12 jun 2016 09:29
Indlæg: 17
STWOD skrev:
det påvirker jo leveren hvis det spises, men ved rygning tror jeg ikke at det kommer forbi dernede.. -jeg ved det dog ikke (endnu: løber ud på nettet og kigger)
vil du evt. løfte sløret for hvilken type medicin der er tale om? -det vil gøre det lidt nemmere at svare mere præcist!


men påvirker det leveren negativt, ?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 jun 2016 10:34 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 16 okt 2011 00:36
Indlæg: 1364
Dankfinger skrev:
STWOD skrev:
det påvirker jo leveren hvis det spises, men ved rygning tror jeg ikke at det kommer forbi dernede.. -jeg ved det dog ikke (endnu: løber ud på nettet og kigger)
vil du evt. løfte sløret for hvilken type medicin der er tale om? -det vil gøre det lidt nemmere at svare mere præcist!


men påvirker det leveren negativt, ?

definer negativt? :)
(altså, jeg er ikke så skarp på det område, men jeg går da ud fra at det ikke skader det mindste..)

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 jun 2016 14:12 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 14 apr 2011 00:03
Indlæg: 1360
Rillobillo skrev:
Jeg er kommet på nogle piller der er ret kraftige og de bliver udskilt i leveren.
Derfor må jeg fx ikke drikke alkohol. Mit spørgsmål er: Påvirker hash på nogen måde leveren? :))

Alkohol (ethanol) er ofte et problem fordi dets nedbrydning involverer nogle ret skadelige stoffer. Uden at vide hvilket præparat du tager, er det dog umuligt at sige noget definitivt om hvorvidt cannabis kunne være et problem - måske det er stoffet du tager der har brug for en højt funktionel lever og ikke et spørgsmål om effekterne af metabolitter fra ethanol katabolisme.

Omkring effekten af cannabis på leveren er der helt klart en. Leveren nedbryder og hjælper med udskillelsen af stoffer (ikke blot de sjove) og har derfor en finger med i det meste. Som en svag analogi, tænk på leveren som et filter for blodet. Er det i blodet, kommer det forbi leveren.
Hvorvidt cannabis påvirker leveren negativt er et definitionsspørgsmål. Min holdning er et klart nej, cannabinoider påvirker i sig selv ikke leveren negativt, udover at optage enzymatisk "plads" i kraft af deres behov for nedbrydning. Det at ryge påvirker dog leveren negativt, men her snakker vi mere et kronisk aspekt end et akut.

Om der er et problem ved cannabis brug og den medicin du tager, kommer an på hvad det er du tager.
Citat:
http://www.mayoclinic.org/drugs-supplements/marijuana/safety/hrb-20059701

"Use cautiously in people who have liver disease or those using agents toxic to the liver."


Er man nysgerrig er afsnit 2.3 af denne gratis artikel ret informativ:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2689518/ - "Human Cannabinoid Pharmacokinetics"
Eller:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3739469/ - "Marijuana Smoking Does Not Accelerate Progression of Liver Disease in HIV–Hepatitis C Coinfection: A Longitudinal Cohort Analysis"


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 jul 2016 15:17 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 14 aug 2012 03:38
Indlæg: 509
Kunne også godt tænke mig at vide lidt mere omkring dette. Jeg var så uheldig at tage en morfin OD og lå ret længe før der blev ringet efter ambulance(de mener jeg kan have været død helt op til 1 time) dette har selvfølgelig skadet mine organer men mest leveren der ikke er kommet sig helt endnu. Har jeg noget at bekymre mig om? er stadig på kraftig antibiotika pga. lungebetændelse og har hostet blod den sidste uge det er dog stoppet nu og mærker ikke meget til lungerne mere men igår da jeg havde røget et par bong hoveder synes jeg at jeg fik lidt ondt i maven dog i nedre venstre side.(og der sidder leveren jo ikke) Jeg tænker selv at det ikke er noget og muligvis bare fordi jeg for første gang i næsten 2 uger har lavet noget fysisk arbejde og efter et par hoste ture fik jeg lidt ondt. Men evt. en der kan sige god for at jeg kan ryge igen eller skal jeg vente længere tid endnu?(4 dage tilbage med medicin)

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 jul 2016 13:16 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 14 apr 2011 00:03
Indlæg: 1360
Hvorvidt cannabis er skadeligt for din lever er nærmest et irrelevant spørgsmål set i lyset af dine lungers tilstand og at du stadig ryger, særligt bong. Jeg ville klart revurderer min situation hvis jeg var dig.

Det er decideret dumt at ryge mens du har en lungebetændelse og er i behandling. Både røg og cannabis hæmmer dit immunforsvar og særligt partiklerne i røgen er ekstra skadelige for dit "lunge immunforsvar". Det er nærmest at tigge om en vifte af følgelidelser som emfysem, ardannelse og nedsat lungefunktion. Ingen i deres rette sind kan sige god for at du ryger i din tilstand. Jeg kender naturligvis ikke din alder eller historik, men mit gæt er, at du ville være bedst tjent ved at droppe bongen og investere i en vaporizer, eller som minimum holde en pause på flere uger (og hvis du er ældre, overveje helt at stoppe).


Mht smerten tror jeg den er relateret til dit kredsløb og ikke muskelbelastning, men det er blot et gæt. "Nede i venster side" er jo også en lidt vag beskrivelse. :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 jul 2016 17:53 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 14 aug 2012 03:38
Indlæg: 509
Men mine lunger har det jo fint det er 9 dage siden nu og har jo fået massere antibiotika lige siden og skal måske også lige siges jeg kun har røget 3 mikro bonghoveder der den anden dag og er stoppet helt med at ryge smøger. Alle andre gange jeg har haft lungebetændelse har jeg haft røget fra dag 1 til slut ved godt det nok ikke er så smart men har sku ikke kunne lade være. Jeg er i midt 20'erne og jeg ville selvfølgelig slet ikke overveje at ryge hvis jeg stadig hostede betændelse eller andet op.
Har også tænkt mig at hoppe på vaporizeren men har ikke råd lige pt. og gider ikke bruge penge på noget billigt lort.

Kan det virkelig være så slemt alt taget i betragtning nu når det er sidst i mit sygdomsforløb(forhåbentlig)? tænker sku mest på immunforsvar føler selv lungerne er kommet ovenpå igen.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 jul 2016 09:17 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 14 apr 2011 00:03
Indlæg: 1360
Definitionen på, hvorvidt noget er slemt, afhænger naturligvis af perspektiv. Fornuftigt at droppe smøgerne, det lyder også lidt mere afslappet nu, end den første beskrivelse. Hvis du har hostet betændelse og blod op, er der dog også en del regeneration tilbage for dit lungevæv. Dine lunger føles fine, fordi de skal være ret slemt tilredt, før man mærker noget til dem. Da dine lunger skal kunne holde dig forsynet med ilt ved hårdt arbejde, er det ret let for dem at levere tilstrækkelig ilt ved hvile. Typisk opstår der fx ikke symptomer på emfysem før 50 % af det totale lungevæv er permanent skadet.
Derfor er lungesygdomme også luskede, man opdager dem tit ikke før det er rigtig galt.

For immunforsvaret er det værste ovre, når du påbegynder antibiotika. Der er dog to problemer forbundet med røg alligevel (specielt dybt inhaleret, som ved bong). Det ene er, at netop den del af immunforsvaret røg inhibere mest er den del der rydder op efter infektion (makrofager). Den anden er, at grunden til at man tager antibiotika så længe er, at det kan tage tid for den at nå alle inficerede områder. Specielt lokaliserede infektioner. Ved at ryge risikerer man derfor både at gøre sygdomsforløbet værre, men også at få lagt kimen til en lungebetændelse der let vender tilbage.

Hvis det skal være lidt mere teknisk, hæmmer tobaksrøg - og da bestemt bong røg - proteinet alpha-1-antitrypsin. Dette protein slukker for de proteaser (proteiner der nedbryder proteiner) som frigives når immunforsvaret er i gang. Normalt ville proteinet beskytte det raske væv mod de permanente skader proteaserne forsager, men ved rygning bliver dette forsvar hæmmet markant. Dette leder til de permanente skader i lungevævet. Partikler i røgen bliver også fagocyterede ("spist") af makrofagerne, der burde rydde op, hvilket hæmmer eller, ultimativt, dræber dem. Slutteligt hæmmer det blodcirkulationen hvilket hæmmer healingsprocessen.


Men selvfølgelig, jeg har også tidligere røget i mange år, og døden skal jo have en årsag og alt det dér. Jeg remser bare facts, der er da nogle få rygere der når at blive ret gamle, før symptomerne rigtig melder sig.
God idé med en ordentlig vaporizer, ellers bliver det heller ikke noget man nyder. Selv er jeg stor fortaler for Storz&Bickel's Volcano.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 12 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team