Altså jeg er af den overbevisning, at DMT nok er et af de mere harmløse psykedeliske substancer, og at langvarige negative effekter er mere sjældne, end på de andre psykedelika.
30min efter jeg har røget det, er alt på det normale igen, og sådan har det været hvergang indtilvidere.
Dog vil jeg mene, at det vil være nærmest umuligt at opnå egodød på freebase DMT, hvis ikke man formår at give slip, af den grund, at man stopper med at inhalere pga chokket, før man opnår den fulde breakthroug. Changa har jeg ikke prøvet, så det kan jeg ikke udtale mig om.
Derudover synes jeg, at der har været kæmpe forskel på egodøden jeg havde på LSA og Cannabis, og dem jeg har haft på DMT. På DMT er man bare væk, også er man tilbage og føler sig befriet. Ofte forstår jeg ikke så meget af det, andet end at det er "Waw", og opleves for mig guddommeligt. Men det er afsindigt svært at ryge mere end 50mg i et hug, det meste jeg har formået at fordampe og inhalere rigtigt, er lige omkring de 70mg. At ryge det over flere hit, fungerer ikke så godt for mig, da jeg hverken kan se piben, lighteren eller noget andet, efter første hug.
Men jeg synes, at jeg har fået mere konstruktivt ud af min egodød på LSA. Jeg trippede ikke i 2.5 måneder efter den oplevelse, fordi at jeg havde det så ubeskriveligt fantastisk, at jeg ikke følte behov for at opsøge mere på den tid.
Men hvorfor vil du så gerne opleve egodød? Jeg er ikke overbevist om, at det er den sundeste måde at gøre det på. Jeg har aldrig opsøgt egodød, og da slet ikke før jeg havde oplevet det, og vidste hvad det var. Det er noget der bare tilfældigt er kommet, når alt har spillet sammen til, at nu skulle det være, også blev det sådan.
jeg har faktisk også oplevet totalt egoloss uden at kende mit navn osv. på Salvia, men det synes jeg ikke, på nogen måde kan sammenlignes med de andre oplevelser, jeg har haft på LSA og DMT.
Under LSA oplevelsen oplevede jeg, at få vist hele mit liv fra start til dengang foran mig, sammen med en anden bevidsthed, der prøvede at guide mig til at forstå, hvad var godt og hvad var dårligt, som jeg havde gjort. Jeg havde ingen anelse af, om jeg var død eller levende. Var nok mere i den tro, at jeg var død.
Fik også vist mange personer, jeg kender og holder af, som arbejder for et bestemt formål, og har samme "karakter". Det hjalp mig rigtig meget, da jeg før havde været i lidt af en svag identitets krise, uden at være 100% sikker i, hvad det var jeg selv ville arbejde for, og hvad for en karakter jeg havde/har.
Jeg lærte så, at jeg var samme "karakter", som alle disse mennesker jeg fik vist under oplevelsen, og at der faktisk er et stort hold, der står for, og arbejder for det samme som jeg.
I dag er det ikke så tungt og det giver meget mere mening, at kæmpe for det jeg gør, da jeg ved, at vi er mange der står sammen om det.
Håber du kan bruger noget af det, men nogle gange synes jeg, at du sætter dig selv for store mål, og af samme grund tænker lidt for meget, og ender med at køre i ring
