Psychedelia.dk

halløj er en fyr på 18 år jeg fik en hash psykose da jeg var 15 de giver hashen skylden men tror dov også at jeg fik det endnu mere dårligt psykisk da min mor ikke kunne akceptere at jeg sprang ud som homoseksuel og en dag blev alt ting bare for meget jeg så ting som man ikke burde se og kunne ikke sove i et helt mørkt rum uden at jeg forstiller mig nogen syge ting og jeg hørte en del stemmer og så skal det lige siges at jeg havde været cutter i halvanden før alt det her skete men jeg begyndte at ryge hash som 13 årrig og har ikke rigtigt rørt det siden jeg gik psykisk ned når men jeg fik nok af alt jeg følte ikke der var nogen der gad mig og jeg snakker ikke rigtig med min far og min mor hun hjalp mig aldrig og hun ville ikke lytte på mig og hun har aldrig været omsorgsfuld og hun har sgu aldrig været der for mig vis jeg virkelig manglet hende og jeg blev jo kun være og være med tiden for jeg har aldrig haft nogen regler jeg har kunne gøre hvad der passet mig og hun var ligeglad så følte sgu bare til sidst at der er nogen der gider mig så jeg tager en overdosis af piller og skære huld i mit håndled og min mor finder så ud af det og ringer op til skadestuen og jeg bliver derefter indlagt på den lukkede i vordinborg og var der en uge og snakket med en masse folk og de sagde så at jeg havde fået en hashpsykose og så havde jeg også fået paranoid skizofreni og efterfølgende bliv jeg medicineret med ( quetiapin actavis 100 mg) jeg to dem i en måneds tid men bliv helt fuckt i hovedet jeg rendte rundt i min egen lille bobbel og jeg kunne værken passe min skole eller ligene så jeg valgte sgu at smide lortet ud og det et sgu da klart at de hjælper vis man også et helt blæst og plus så bliv jeg ret følelse kold men jeg stoppet det lort og følte sgu endelig jeg endelig var begyndt at have det fedt igen og så begyndte jeg så at feste igen og det skal også lige siges at jeg suger det meste og jeg fik det faktisk super fedt på mit mdma trip men lige i starten og helt efter halvanden år så er det stort set væk og sorry den dårlige grammatik


Jeg ved godt at det lyder huld i hovedet men i starten da jeg to drugs var det for at slippe væk fra både min skizofreni men også en masse lort jeg tænkte på og idag gør jeg det langt fra for slippe væk fra virkeligheden men gør det for at have det sjovt og gøre det kun i socialesamlinger fx fester men har lige nogen spørgsmål jeg håber i kan give mig svar på

1. Nu har jeg taget stoffer siden jeg var 13 og gøre det stadig den dag idag og har sgu ikk oplevet noget negativt vedrørende min skizofreni men jeg synes seriøst at det har hjulpet på skizofreni jeg høre ikke stemmer eller ser ting og har det helt fint med mørke nu er der andre der har oplevet det samme eller lignede ?

2. Nu har jeg været på Amfkur i et godt stykke tid og har ikke oplevet noget negativt psykisk jeg bliver meget mere glad og har aldrig nogen psymtomer på skizofreni mere så det er virkeligt dejligt og suger for det meste hverdag men jeg tit 4-7 dages pause 1 gang on måneden så jeg også nogenlunde kan holde styr på mig selv

3. Jeg ved godt at det er helt sikkert amfetaminen og alle de andre ting jeg også tager men hvor god er jeres hukommelse jeg bliver nød til at skrive det ned med det samme vis jeg skal huske det for jeg mister hurtigt min koncentration og tænker hurtigt på noget andet og så er det glemt

4. Oplever i andre også at man blivet meget følelses neutral altså det er ikke fordi jeg er sur for jeg er sgu altid glad og positiv men jeg griner fx næsten aldrig og bliver aldrig rigtig sur og bliver aldrig ked af det og jo kan da godt blive ked af det vis jeg tænker på nogen ting men jeg glemmer det hurtigt igen og synes endelig det er fint nok men savner bare at grine og se glad ud har i prøvet det samme ?





Ved godt at dette er lidt af et sidespring men kom lige i tanke om det D 21/6 skal jeg opereres i knæet og det er en stor operation og skal være under fuld narkose og kommer hjem næste dag men burde jeg siger til lægerne at jeg suger dagligt amfetamin for tænker bare om det kunne have nogen negative bivirkninger når jeg kommer i fuld narkose og når jeg for en masse medicin mod mine smerter osv ?

Synes du selv det er godt at "selvmedicinere" med et dagligt forbrug af amfetamin? Du er godt i gang med at kneppe dine serotonin depoter og din krop fuldstændigt synder og sammen, og hvis du ikke stopper meget snart, er det ret sandsynligt at det kommer til at have permanente konsekvenser. Det faktum at du allerede føler at din hukommelse er stærkt svækket, burde buldre i alle alarmklokker, om at det er på tide at du stopper dit misbrug.

Hvis du gerne vil nå at blive over 40, foreslår jeg dig at du stopper med at tage amfetamin dagligt, og i stedet begynder at motionere og spise sundt, i stedet for at bruge amfetamin som et slankemiddel. Du kommer alligevel til at tage på, når du stopper med at suge dagligt, og du smadrer kun din økonomi og dit helbred ved at suge amf.

_________________
It is no measure of good health, to be well adjusted to a sick society.




Alt jeg skriver og tidligere har skrevet, er baseret på fantasi, eller mangel derpå, og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger er baseret på opdigtede scenarier, har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Du bør helt sikkert oplyse din læger om dit amfetamin forbrug. Det kan have slidt dit hjerte i en grad, hvor de er nødt til at vide at du måske har svagheder her, og samtidig skal de vurdere om du eventuelt skal have en større dosis bedøvende for at falde helt i søvn. Samtidig kan der være 100 interaktioner, jeg ikke kender noget til.

Jeg synes det lyder vanvittigt at de på kun én uge diagnosticerer dig som skizofren. Ville tro det er noget der kræver måneders udredning. Så jeg synes du skal få din læge til at kontakte en psykiater og få en orden vurdering af din psykologiske tilstand.

Selvmedicinering som 18-årig er meget tidligt og hvis du ikke gør noget nu, bliver det bare værre. Jeg vil virkelig håbe, at du vil overveje at snakke med den psykiater. Du behøves ikke stoppe med at tage stoffer med det samme, og du behøves ikke skjule det for ham. Vær åben overfor ham og se hvordan han hjælper dig.

I mine unge dage blev jeg fejldiagnosticeret i psykiatrien. Det jeg TROEDE at jeg havde en sygdom havde en kæmpe negativ effekt på mig. Pludselig mente jeg, at jeg havde alle mulige symptomer, som en person med den diagnose burde have. Diagnosen gjorde det hele værre for mig. I sidste ende vidste det sig at jeg "kun" fejler af nogle personlighedsforstyrrelser, som er langt mere behandelige end den oprindelige diagnose. Lad ikke folks forsøg på at putte dig i kasser afgøre hvilken identitet du danner. Dan din egen identitet. Find ud af hvad du interesserer dig for. Find ud af hvad du er god til.

Du kan godt på nogle måder lyde som mig. Jeg har også problemer med at FØLE og VÆRDSÆTTE glæden, som opstår i nogle situationer, hvor jeg burde være glad. Hvis jeg får 12 til eksamen tænker jeg "nå det var da fint" og tager videre. Bliver jeg forelsket i en pige tænker jeg "alle skal jo være i et parforhold, så det er godt nok på tide jeg er i et". Får jeg et jakkesæt af mine forældre tænker jeg "Jeg håber ikke de forventer jeg begynder at gå i sådan noget hele tiden. Får jeg et job jeg har jagtet længe og håbet af få tænker jeg "Jeg ville også være en taber, hvis jeg ikke kunne få jobbet, så det er da det mindste jeg kan opnå". Samtidig nægter jeg at vise og fortælle når jeg er såret og ked af det. Hvis folk viser store følelser, finder jeg det ubehageligt og tænker "jubelidioter, har de ikke lært at styre deres følelser". Følelser er noget svage mennesker viser, ikke? Nej, følelser er noget de stærkeste personer tør udtrykke og vise og føle. Er man ked af det gør det ONDT at føle det, så vi tager stoffer for at slippe for følelser. Men man er nødt til at få behandlet følelsen. Den forsvinder kun midlertidigt med stoffer og jo flere gange man gør det, jo mere negativt bygges der op inden i en. Men lærer ikke at håndtere modgang. Man lærer ikke at være glad, når der er medgang. Man er lige glad. STÆRKE PERSONER TØR FØLE OG TØR VISE DET TIL ANDRE.

Når du oplever noget imorgen, så overvej "hvad får det her mig til at føle. Hvorfor får det mig til at føle sådan?". Gør det ved alting. Selv små ting. Du ser et smuk træ, istedet for bare at gå videre tænkt "Naturen er fandeme flot. Jeg bliver glad af at være uden for". Når din ven siger "hva så ven, godt at se dig" tænkt "Jeg er glad for at se min ven. Jeg sætter pris på, at han vil være min ven" og fortæl ham at han er en rigtig god ven og at du sætter pris på ham. Tro mig, følelserne er der, vi har bare gemt dem væk og tænker ikke på dem. Behandl hver eneste følelse. Hvis du bliver ked af det, så find ud af, og løs den ting, der er årsagen til tristheden. Hvis du er ked af noget, som du ikke kan løse, så prøv at tænk på noget andet. Det hjælper ikke at være ked af at du ikke kan flyve, du kan aldrig opnå det. Brug din energi på at opnå noget andet. Lav eventuelt en dagbog, hvor du noterer et par gode ting, du har oplevet hver dag.

Du begyndte at ryge hash den gang du var 13. Den gang var du ikke voksen, og du var ikke mentalt og intellektuelt i stand til at løse de "voksen-problemer" du stod over for. Det her lyder åndssvagt, men lov mig du prøver det. Sæt dig alene og helt i ro. Tænk på dig selv, som du var, da du var 13 år. Gå tilbage til den 13-årige dig i fantasien og sig til ham "Du skal ikke være ked af det længere, jeg er her nu, jeg kan løse dine problemer nu. Fortæl mig om dem og vi løser dem en efter en. Du skal ikke være bange længere". Det lyder åndssvagt, men lov mig at du giver det et seriøst forsøg. Find eventuelt et billede af dig i den alder, så du for alvor kan forestille dig, hvordan du så ud den gang.

Mange af dine problemer kan føres tilbage til dårlige oplevelser, du havde den gang. Hvis du i fantasien hjælper den 13-årige dig, hjælper du den 18-årige dig i dag. Jeg forsøger at føle min følelser hver dag, selvom det er svært. Jeg forsøger hver dag at fortælle om en af mine følelser til en person. Du huskede min fødselsdag i dag min vej, det betyder virkelig ubetydeligt meget for mig. Du har reddet min dag.

Jeg håber du kan bruge mit indlæg til noget.
Spørg mig endelig om mere. Jeg har stået med nogle af de samme problemer som dig, lyder det til. Snak om dine problemer, det hjælper. Allerede i din post har du udtrykt nogle af dine følelser og hvad de betyder for din hverdag.

Hej Lovedruggie,
Jeg bliver lige lidt vred på dine vegne, når jeg læser at du som 13 årig røg på den lukkede og fik diagnosen hashpsykose og paranoid skizofreni, uden at der blev stillet spørgsmålstegn til det åbenlyse omsorgssvigt din mor havde udsat dig for. Myndighederne burde have hjulpet dig der, og set dit råb om hjælp. Istedet gav de dig en diagnose du skal døje med resten af livet, samt nogle ødelæggende piller. Flot!
Jeg tror ikke der er noget rigtig galt med dig, andet end at du har lært at gemme dine følelser væk, som nitrat skriver. Jeg håber at du vil begynde at overveje at drosle ned på amfetamin-forbruget, og begynde at lære dine følelser at kende. Evt. skrive om hvordan det går hver dag, her i denne tråd.
Hvis du vil det, skal du sgu nok komme ud på den anden side

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Ja, jeg tror bestemt ikke det ville være dumt, hvis du forsøgte at skrive i denne tråd et par gange om ugen. Du skal virkelig ikke stå med det, du står med der, alene og i så ung en alder. Tag i mod hjælp fra alle de steder du kan.

Som en mand, mener man måske ikke, at man bør have brug for hjælp. Men igen vil jeg sige, at det er de modigste der tør spørge om hjælp. Det er egentlig heller ikke fordi det skal karakteriseres som hjælp. Det er intet andet end en samtale med folk, der forstår dig, fordi vi selv har været hvor du er.

I dag havde jeg en skidt dag og jeg har følt mig presset i et par uger, da jeg har en deadline, der nærmer sig. Dette betød desværre at jeg hentede noget kokain og tog et par streger af dette, selvom jeg har været væk fra det i over et halvt år. Nu ville jeg ønske, at jeg var taget hjem til en ven og fundet støtte der, istedet for at vælge den lette og forkerte løsning. Så lige nu er jeg ret skuffet over mig selv. Har du handlet på lignende måder i lignende situationer?

nitrat, har sgu ondt af dig på dine vegne, det lyder til at have været sindssygt hårdt! synd at du slettede kommentaren ven

_________________
Jeg tager ikke stoffer, stofferne tager mig.

Det blev lige personligt nok til at jeg kunne dele det på et offenligt forum. Selvfølgelig skal jeg lige opdage sådan en ting i en periode, hvor jeg allerede er presset og hvor jeg lige har "relapset" og taget kokain. At finde ud af det gør det ikke lige frem nemmere.

Men tak for dit input

nitrat@ "At falde i" er ikke at ryge tilbage til hvor man startede Du har gjort mange indsigter, og jeg er sikker på at du nok skal fortsætte din kurs mod et stærkere jeg, dog sikkert med lidt slinger af og til

Hvordan går det Lovedruggie?

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Halløj alle sammen tak for alt den, positive feedback i må undskylde at jeg ikke har skrevet nået før. Men bliv opereret i knæet så har bare gået til en masse genoptræning, og har lige smidt mine krykker og startet på Ernæringsassistent hvordan går det med jer. ?

Dejligt at høre operationen gik godt(lyder det til) og mega fedt at du er kommet i uddannelse!! Ernæringsassistent er bestemt ikke en dum uddannelse, kender flere med samme uddannelse da jeg har været på hold med mange via slagtergrundforløb.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
It ain't real, it ain't a dream... Then what is it? - Psychedelic Reality!

Loveddrugie -> Godaften, og super skønt at du viser dig selv den respekt og rækker hånden ud og spørger om hjælp. Det kræver sku mod. Jeg er helt vildt træt lige nu, så jeg vender tilbage i morgen, og byder ind der hvor jeg nu kan
Til jer andre så varmer det virkeligt med jeres inputs. Især dig, nitrat, fortjener et skulderklap og et stort kram. Dine indlæg er meget konstruktive, hjælpsome og fulde af guldkorn. Jeg synes fandme det er flot. Er vild med hvad jeg læser.
Jeg sender jer positive tanker og masser af kærlighed.. :

Mange tak

Hvordan står det til med genoptræning, skolestart, familieforhold, stofforbrug, medicin og følelsesliv, Lovedruggie?
MVH

wow det var mange ting du spurgte om på engang .

1. Genoptræningen: jeg for ikke rigtig gået til det da jeg ikke rigtig har tid, ved god det er dumt men synes bare ikke rigtig jeg for nået ud af træningen.

2. skolestart: det går helt fint jeg følger godt med og kommer hver dag, og så har lige haft prøve i hygiejne og fik 7 i karakter så er fint tilfreds.

3.familieforhold: det går ok jeg snakker fint med min far og min søster, og min mor er bare fuckt upt hun var gået fra sin kæreste her fornylig. Ikke fordi det er nået nyt for de går fra hinanden hver 2 uge, men ikke nok med det så er han alkoholiker og amfetaminmisbruger og så har han også en depression. Så han han udnytter min mor for sygt, min mor giver ham alt og betaler begge hans misbrug og hans smøger. Osv og plus så er han voldelig og slår hende og brænder hende med smøger, og ødelægger hendes tøj og sviner hende til men alligevel så er hun sammen med ham. Men det er kun fordi hun er bange for at være alene selvom hun ikke selv ville indrømme det, men jeg ved at hun har det sonden. Plus hun også selv tager en del stoffer og drikker en masse sprut, men det jeg endelig er sur over er at hun har min lillesøster på 10 år. Og hun er ret følsom og alligevel fucker min mor alt op, og min lillesøster har mistet tilliden. Fordi hun har prioriteret sin kæreste, stoffer og fester højere ind min lillesøser, og for nogen måneder siden passet jeg min lillesøtser 4 gange om ugen. Og sov der os og min mor skulle på arbejde fra 16 - 22 og og det var over 2 måneder jeg passet min lillesøster, og det tarveligst var når hun lovet at komme hjem og sove sammen med min lillesøster. For så overholdte hun det ikke så to hun hjem til sin kæreste istedet, og så måtte jeg lyve om at hun var på overarbejde men jeg fortalt min lillesøster sandheden. Og så har hun også holdt fest og drukket sig fuld, og hørt højt musik i hverdagene så min lillesøster ikke har kunne sove. Men det stopper dog nu når hun flytter hjem til sin far, og så er hun lige gået til tilbage til sin fuckt up kæreste igen. Jeg forstår hende ikke han er en idiot han slå hende hende og narkomisbruger, og alkoholiker og ryger en masse hash og er psykisk syg. Og bruger alle hendes penge han skylder hende over 20.000kr, som hun nok aldrig for at se jeg forstå hende ikke. Og det er det samme med at da jeg blev 18 år der havde hun ikke råd til og give mig nogen gave, men hun kan godt 3 dage efter gå ud og købe sko til ham, for 1600kr men ja hun ændre sig nok aldrig min mor er bare fuckt.

4. Stofforbrug: jeg suger bare lidt amfetamin som jeg plejer, men ikke nået helt vildt. Og så har jeg indtil vider holdt en pause med ecstasy og mdma i næsten 3 uger, så det er meget godt i forhold til hvad jeg plejer.

5. medicin: jeg tager ikke nået som sonden kun vitaminer osv.

6. Følelsesliv: hvad mener du helt præcis.?


hvordan har du det ?

Undskylder for det sene svar Loveddruggie!

1. Damn LD.. Den er altså ikke god Jeg har selv haft den tilgang til min genoptræning. Jeg gav mig selv ret i, at jeg ikke ville profitere nok til, at bruge tid på øvelserne. Det har givet bagslag idag Havde jeg blot prioriteret min tid og energi mere hensigtsmæssigt, så ville jeg ikke døje med førligheden..

2. Skide godt gået. Det kan du også været godt tilfreds med!

3. Tak for din ærlighed. Positivt at du snakker med din søster og far. Det gør mig ondt at høre, at du har været alt det igennem. Dit synspunkt på alt det med din mor og hendes kæreste har jeg stor forståelse for. Desværre kan man ikke ændre på andre mennesker eller træffe deres valg, selvom ønsket kan være enormt. Får du talt med nogen om det her?Ingen burde rende med en byrde på den størrelsen.

4. Stærkt at du ikke holdt igen med MDMA. Amfetamin og MDMA kombineret er pænt farligt og skadeligt.

5. Godt at høre du får tilført vitaminer. Er det én multivitamin du tager dagligt?

6. Hvordan du har det mentalt?

Desuden har jeg det godt, jeg er dog en anelse "eftermiddags" træt