Psychedelia.dk

Hej alle sammen.
Jeg har ofte besøgt dette forum for at lede efter opskrifter, erfaringer m.m med skunk!
Nu har jeg oprettet en bruger med en anden agenda.

Jeg har nemlig efter et mange år langt misbrug af cannabis besluttet at det er slut!
Derfor er jeg herinde for at finde en eller flere ligesindede, som har lyst til at følges ad i denne udfordrende proces.

Jeg vil gerne starte med at fortælle lidt om mig selv. Jeg er en pige ca. midt i 20erne. Jeg har en socialfaglig baggrund og læser en kandidat inden for et lignede område. Derudover arbejder jeg med mennesker som b.la. har fået hjerneskader af deres misbrug, oftest alkohol.
Jeg ryger skunk næsten hverdag og gerne 3 – 4 joints om dagen. Det har jeg stortset gjort i flere år nu. Jeg er blevet rimelig gode venner med et par gutter på pusherstreet hvilket har resulteret i at jeg de seneste år har fået alt, alt, alt for meget skunk hver gang jeg har været derude.

Det paradoksale er at jeg har arbejdet med misbrugsproblematikker på et misbrugscenter i udlandet, hvor jeg bl.a. arbejdede ud fra de tolv trin (Minnesota metoden) og brugte Qi-gong, meditation, crystal healing m.m i misbrugsbehandling. Jeg ved altså godt hvad det drejer sig om, men alligevel er jeg havnet i denne situation.

Min største udfordring er at jeg bor tæt på Staden og størstedelen af mine venner ryger. Når jeg eksempelvis er på længere udlandsrejser osv. har jeg absolut ingen trang til at ryge.

Min første clean dag i går var hård. Ingen appetit, restløshed, søvnproblemer, svedeture.

Ligenu har jeg lånt min fars lejlighed i Jylland, imens han er i udlandet. Planen er at jeg skal hjem i morgen tidlig og genoptage mine aktiviteter på universitet, men jeg er nervøs og overvejer at sygemelde mig..

Jeg er egentlig lidt i tvivl om hvad jeg vil have ud af det her oplæg, udover at høre fra ligestillede som er gang med det samme, eller har prøvet det.
For jeg ved jo hvad der skal til for at leve et liv fri for misbrug.. Tror jeg..

Hejsa

Jeg er selv en knægt i midt tyverne som har haft røget fast hver dag, fra jeg var 14 år til jeg fyldte 20. Derefter har jeg holdt lange pauser imellem rygningen, dvs. 3 - 8 måneder og det er jeg glad for. Mit problem med rygningen er så, at når så jeg har holdt en lang pause, tænker jeg at jeg godt kan ryge en enkelt, men så har jeg stadig lidt tilbage næste dag og ja så ruller bolden igen. Jeg har mærket, igennem hele mit liv, medaljens bagside ved hash misbrug. Gode venner som ikke selv røg, taler jeg ikke med mere, uddannelsen blev aldrig til noget ( er dog igang nu ), løgne overfor mine nærmeste, depressioner og ja så mistede jeg faktisk mit kørekort for cirka 4 år siden grundet thc ( har dog netop generhvervet ). Det bringer en masse skidt med sig med misbrug, uanset om det alkohol, hash eller junkfood. Tilgengæl har misbruget, på en måde "modnet" mig meget, og jeg er til tider glad for at det trods alt var hash jeg misbrugte og ikke alkohol og stoffer som mange af mine gamle drenge gjorde og forsat gør. Nu jeg nået til et sted i mit liv, hvor jeg kan styre det. Dvs jeg ryger måske en gang hver tredje måned. Jeg glæder mig til hver gang, får mere ud af rusen, og der skal blot lidt samsø pot fra staden til at få mig dertil. Men det kan være svært at holde sig på måtten og ikke genoptage misbruget. Jeg drikker meget sjældent, rør ikke stoffer men ryger en pibe pot engang imellem.

Nået jeg har lagt meget mærke til er at hvis jeg ryger hver dag, fungere jeg lidt som en robot. Med det mener jeg, at jeg står op, tager på arbejde, kommer hjem, ryger en pind og går i seng. Tiden står nærmest stille og jeg husker aldrig mine drømme om natten og mine spisevaner/tidspunkter fucker helt op. Når jeg så har holder en pause, sker der pludselig en masse i mit liv, jeg får idé'r til projekter jeg sætter igang. Det kan være uddannelse, havearbejder, rejser osv osv.

Nu har jer holdt en pause på snart 8 måneder. I den tid har jeg fået generhvervet kørekortet, giftet mig, købt hus, fået hund og er igang med at bygge båden færdig.


Mit råd er at du skal tage en lang pause. Du vil hurtigt opleve at der kommer "skub i tingene". Derudover vil du genrelt være mere frisk og klar på nye udfordringer. Min erfaring siger mig at den første uge kan være svær i den forstand at du måske vil ha svært ved at sove om natten og give dig til at lave ting og sager fordi du konstant ville tænke at "her kunne jeg godt lige ryge en pind" i mit tilfælde skabte jeg altid undskyldninger for mig selv for hvorfor jeg godt lige kunne ryge en lille en. Det kunne være solen skinder, ud og fiske med brormand eller 2 fridage i træk osv.

Her skal du prøve at holde dig beskæftiget, lav planer for dagen og følg dem! Så du ikke komme til at sidde og kede dig og lade trangen snige sig på alt for meget. TRO MIG! Selv efter flere års misbrug er det faktisk nemt nok når først man er kommet over den første uge. Forvent en masse drømme om natten herefter, i mit tilfælde en masse marreridt men du skal nok komme tilbage til dit normale jeg

Mvh

Goddag inspirerende knægt i 20’erne
Først vil jeg sige tusind tak for fordi du deler din historie med mig, det betyder rigtig meget! Det er totalt opløftende at læse at der også er et liv på den anden side, og at man godt kan skrue ned for sit forbrug uden at stoppe helt. Det vil tiden vise om jeg kan, da jeg har det helt på samme måde som dig mht. at den første tager den næste.

Det var virkelig inspirerende at læse hvordan du har fået motivationen og interessen tilbage i livet. Det kæmper jeg selv rigtig meget med og føler mig som den robot, du beskriver. Jeg glæder mig til at opleve at finde glæden ved at gøre ting igen, og få sat gang i en masse nye projekter. Derudover glæder jeg mig som et lille barn til at drømme igen.

Jeg kan nikke genkendende til ALT du skriver. Især hvordan mine tanker strejfer omkring planlægningen af mit relapse. ”Ej, det bliver 20 grader i weekenden,” osv…
Jeg har taget dine råd til mig og fyldt min kalender ud for denne uge. Har været i helsekosten og købe en masse udrensende ting.


Min drøm er at kunne ryge en joint i ny og næ hver 3. Måned præcis som du gør.


Af hjertet tak

Super fedt at du søger råd og hjælp herinde. Selvom at man arbejder med misbrugsproblematikken i ens hverdag er det jo ikke ensbetydende med at det ikke kan "ramme" en selv.
Jeg lagde alle rusmidler på hylden for snart 2,5 år siden. Da det simpelthen fyldte mere og mere, alle i min omgangskreds tog stoffer og sad og fyrede den brede hver eneste dag.
Jeg er ligesom dig selv midt i 20'erne, og kunne se på min egen tilværelse og dem jeg omgav mig med at det var på vej ned af en sti, som jeg ikke ønskede at identificere mig selv på.
Dog skulle jeg dog også have et vink med en vognstang inden at jeg kunne få nosset mig sammen til at ligge livet om.

Nu nævner du selv de 12 trin og crystal healing. Sidstnævnte har jeg ingen erfaring med. Men har du overvejet at misbrug ikke er et sygdomsbegreb, men istedet et resultat af svigt, magtesløshed og følelser du ikke kan finde ud af at reagere ordenligt på? Har selv været i kontakt med Gorski (de 12 trin plus lidt "moms") og så en mere kognitiv terapeutisk behandlingsform. Groft sat op så tror jeg at grunden til at jeg udviklede et misbrug var at der var mange ting indeni jeg ikke tog mig af og ting fra min opvækst der havde forvoldt mig en følelsesmæssig smerte jeg ikke kunne finde ud af at være sammen med.

Det der har hjulpet mig, har været at skære alle de venner fra, som ikke kan eller vil tilbringe tid sammen med mig, uden at der skal ryges, sniffes osv.
Tror jeg har skåret 90-95 % af min gamle vennekreds fra. For selvom der jo også var venner der godt kunne bruge tid sammen med mig uden de skulle tage stoffer. Så fandt jeg jo ud af at det lå så dybt inkarneret i vores sociale sammenspil at der hurtigt manglede noget.

Edit: Efter jeg lagde stofferne på hylden har jeg fundet overskud til at gå igang med mit drømmestudie samt fundet andre måder at bruge min fritid på end at sidde og ryge! Nu står den på styrketræning, mountainbike og studiet! Har kun været træt af mit valg når jeg tænker tilbage på de minder jeg har med de helt fantastiske mennesker jeg desværre ikke bruger meget tid sammen med mere, og så selvfølgelig nytårsaften. Det hjælper dog at tage ud og opleve nytår i andre hovedstader fandt jeg ud af i år Kæft det var fedt!

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Tusind tak for dit indlæg og opbakning.
Jeg har stor respekt for din beslutning, og synes virkelig at det stærkt at du har omlagt dit liv så drastisk.

Hvad var dealbreakeren for dig, som gjorde at du traf beslutningen om at blive clean?

Jeg tilslutter mig din forståelse af misbrug, og ser det ikke selv som et sygdomsbegreb. Det skal lige siges at den klinik som jeg arbejdede på, netop havde den tilgang til misbrug at det er en sygdom. Det er jeg dog uenig i.

Jeg tror at mit misbrug skyldes nogenlunde de samme problematikker du beskriver. Det er resultatet af mange års traumer og svigt.

Da jeg var 19 år, besluttede jeg mig for at opsøge en terapeut for at bearbejde traumerne, vreden og magtesløsheden. Efter et par år så fortalte jeg min terapeut om mit misbrug, hun blev overrasket men sagde at det gav god mening.

Pga. Krig og andre ting har jeg problemer med at mit parasympatiske nervesystem altid i alarmberedskab. Her kommer cannabis ind i billedet, for det har i mange år været min redning og hjulpet mig med at slappe helt af og ikke se fare overalt.

Jeg tror at de her mekanismer bliver forstærket nu hvor jeg er clean, og det er netop det som jeg har flygtet fra.
Men på den anden side,så virker cannabis ikke mere, for jeg bliver helt ængstelig når jeg ryger, og det er som om at det har fået den stik modsatte effekt.

Arbejdede du aktivt med dit misbrug i behandling? Måske er det mit næste skridt.

Mht venner, så tror jeg at jeg kommer til at opleve det samme som dig. Det gør mig ked af det, med jeg tror desværre det er nødvendigt. Har prøvet at holde mindre pauser før, og oplevede netop som du beskriver at "der manglede noget," når vi var sammen.

Tak.

Jeg er glad for at du kan bruge det til noget og tager mine råd til dig. Det skal nok blive godt igen for du kan sagtens med den motivation og holdning du har

Du meget velkommen, hvis du lyster, til at vende tilbage til tråden her med en update på din afvænningsproces


Ønsker dig det bedste


Mvh

Det var da en god ide. Så har jeg snart en bred vifte af støttekontaktpersoner herinde

Dealbreakeren for mig var at mit misbrug førte mig så langt ud at jeg var lige ved at dø af en OD. Det sidste stykke tid blev jeg dybt paranoid når jeg røg, så begyndte at opsøge andre rusmidler der gav samme effekt når jeg kom hjem fra en stress fyldt arbejdsdag. Så begyndte at spise flere og flere smertestillende og beroligende midler. Men det er en meget lang historie

Long story short, så blev jeg tilbudt at komme i døgnbehandling efter at jeg var kommet til mig selv på intensiv. Der arbejdede jeg med alle de bagvedliggende ting der førte op til mit misbrug, og ikke som de 12 trin hvor man arbejder ud fra den dag at ens misbrug startede. Men selvom det var vanvittig hårdt at se alle fortidens dæmoner i øjnene og få adskilt ens ideal og real billede af en selv.

Selvom jeg ikke er meget for de 12 trin, så har jeg brugt NA i perioder hvor jeg kunne mærke at der var noget der pressede sig på, på indersiden. Lige så meget for at få opbygget et socialt netværk efter at jeg var kommet ud af endt behandling. Det har virkelig hjulpet mig. For selvom at det hænger mig langt ud af halsen den dag idag hvis jeg bruger for lang tid sammen med de fleste clean narkomaner, så har det været ved at støtte mig op af det netværk i starten der har gjort det muligt for mig, lige så stille at få bygget et netværk op til helt almindelige mennesker.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Endnu engang tak fordi du deler din historie med mig. Du forstår ikke hvor meget det hjælper! Her til aften har jeg snakket med to af mine nærmeste venner som også ryger. Efter at have fortalt hvad jeg har oplevet de sidste to dage, og efter at have læst højt hvad i har skrevet herinde, så var de også med på at stoppe. De blev begge to dybt, dybt rørt og de kunne ligesom mig selv, genkende ALT hvad i skriver. Her til sidst på dag nummer to hvor jeg er clean, vil jeg gerne dele et uddrag fra min dagbog, hvor jeg for alvor traf beslutningen om at stoppe. Det skal lige siges at jeg havde et relapse dagen efter, og først 4 dage efter lagde cannabis på hylden. Jeg kan se at mange mennesker læser med, og sikkert genkender sig selv i det vi skriver, så jeg håber at det kan hjælpe flere. Here it goes:

I dag er det min fødselsdag. 24 år på planeten jorden. Nogle år har været lettere end andre, men dette år er noget helt særligt. I dag. På min 24. fødselsdag, har jeg truffet en stor beslutning. Jeg har røget min sidste joint. Jeg giver slip på en helt særlig vane, som har assisteret mig igennem udfordrende år på planeten. Jeg fik besøg af _____ på min fødselsdag, og det er nok ikke nogen overraskelse at vi røg et par joints. Det plejer vi jo, og det har vi gjort de sidste par år. Men i dag var ganske særlig, for i dag besluttede vi os for at vores venskab skulle tage en ny drejning. Vi skal ikke længere ryge cannabis når vi tilbringer tid sammen, men i stedet for bruge tid på andre ting. Vi har snakket om at vi skal finde en fælles interesse eller hobby som vi kan dyrke sammen. Jeg har mod på fremtiden, men der gemmer sig en nervøsitet inde i mig. Nervøsiteten som bliver fremprovokeret af uroen som breder sig i mig krop når jeg ikke dulmer den med THC. Så meget smerte og håbløshed gemmer sig. Der gemmer sig et hav af uløste konflikter og håbløse drømme. Når THC’en stille siver ud af kroppen, kommer følelserne frem. Alle de følelser som har været dulmet i flere år. I dag da vi snakkede om for alvor at stoppe med at ryge cannabis, følte både _____ og jeg ligepludselig en lethed i kroppen. Som om at kroppen sagde at den var tilfreds med den beslutning der var blevet truffet. Selvom vi havde røget en joint for en halv time siden, følte vi os efter den samtale utrolig klare i hovedet. Nu vil jeg børste tænder og sætte vækkeuret til klokken halv seks, hvor en ny dag venter.


Håber alle der læser med kan finde styrken til at hoppe med på vognen og lægge deres liv om <3

Jeg tror, der for de fleste med misbrug (næsten) altid er bagvedliggende psykologiske årsager. Traumer og sår, som er lettere at skubbe væk end at kigge på. Eller er kommet så tidligt, at man simpelthen ikke var i stand til at rumme det i ens sind. Jeg er også clean fra alt - på halvandet år nu. Det første lange stykke tid, var præget af meget dystert tungsind, tankemylder og et meget sensitivt sympatisk nervesystem, der betød daglig panikangst. Min vej ud på den anden side var også i gennem en kognitiv psykoterapeutisk form. For den bagvedliggende årsag til, at jeg følte jeg havde mistet mig selv og lysten til at være, og den bagvedliggende årsag til mit misbrug, var nogle skeletter i mit skab som jeg havde forsøgt at skubbe fra mig, men som nu ville rummes og føles. På samme vis som du selv skriver.

Jeg vil på kraftigste vis anbefale dig at tage kontakt til en professionel terapeut, som du er tryg ved og kan spejle dig i, i gennem den her proces. For selvom man er bevidst om mekanismerne, der ligger til grund for, at man føler som man gør, så er det stadig en voldsom omvæltning at skulle til at føle hele sig selv. Du kunne evt. også søge et andet form for støttenetværk a la NA, som Obama nævner.

Det lyder som om, at du har truffet en fast beslutning inde i dig selv, så jeg tror på, at det nok skal holde ved. Jeg prøvede halvhjertet at 'holde pauser' og 'skære ned', men det var først da jeg rigtig sad med røven i sprækken, og jeg satte linjen for, hvad jeg kunne se mig selv i, at jeg blev rigtig 'stoffri'. Jeg husker dagen og øjeblikket, netop fordi det var en beslutning, der syntes at komme fra et dybere sted. Meget som du beskriver - som om kroppen var med på hovedets beslutning. Og så var det pludselig lettere at stoppe - for trods psykiske abstinenser og gennemgribende angst, så var der ikke længere samme uoverenstemmelse i mellem hvor krop og sind ville hen.

Jeg ved ikke, om jeg fik bidraget med noget betydeligt nyt til tråden, men vil gerne give min tommel op og ønske al held og lykke til dig. Du er for sej, Namaste!
Du må i øvrigt gerne komme med opdateringer her på tråden - eller bare skrive hvad du tænker eller hvordan du har det. Der sidder en del på den anden side af skærmen, der ved hvor svært det kan være.

Hej Plejadestjerne!
Af hjertet tak for dit indlæg.
Jeg sidder og læser det med tåre i øjnene. Jeg er ikke typen der normalt græder, men jeg har faktisk ikke rigtig bestilt andet idag, og det føles befriende.
Heldigvis fik jeg søvn i nat, og jeg havde nogle meget kraftige drømme. Blandt andet drømte jeg, at jeg var ved at føde i den ene drøm! Jeg tog selv imod barnet og skreg af smerte imens. Har slået det op i mine drømmetydningsbøger og det viser sig, at det betyder en ny start, et nyt kapitel eller en anden større ændring i livet. Jeg synes det var meget smukt at jeg selv tog imod barnet, det var som om at jeg blev født på ny. Jeg har aldrig i min vildeste fantasi tænkt at det skulle være så smertefuldt som jeg oplever det. Især når jeg tænker på at jeg ofte har været ude og rejse i flere uger UDEN nogle former for abstinenser eller psykiske udsving.

Men det er som du så fint beskriver, som om beslutningen kom fra et dybere sted denne gang. Jeg forestiller mig, at alle de andre gange har min hjerne været indstillet på at "medicinen," snart ville komme igen, og der derfor ikke har været så store udsving.
Jeg er så priviligeret at jeg allerede har en terapeut, som selvfølgelig også skal involveres i denne proces, derudover har jeg faktisk tænkt mig at dukke op til et MA møde på fredag. Dels for at snakke med andre mennesker som er samme sted i processen, men også for at dele nogle af de tanker og følelser jeg har. De er nemlig pt. meget overvældende. Jeg er så heldig at min tætteste veninde igår sendte en video hvor hun skyllede alt sit weed ud i toilettet, og det er virkelig rart at have nogle at følges med!

Jeg har stor respekt for din beslutning, og synes det er SÅ sejt at du har været clean halvandet år endnu. Hvordan har du klaret det i forhold til din omgangskreds? Omgås du stadigvæk mennesker som ryger?

Tak for støtten

Lyder som om, at der er noget af en proces igang inden i dig. Det kan være super hårdt, men det er også når man kommer ud af sådan nogle overgangsstadier / transformationer, at man kan mærke man rykker sig som menneske. Hæng i med det og stol på dig selv.

Mht. omgangskreds, så har jeg ikke kontakt til de personer og det miljø længere. Nogle måtte jeg eksplicit cutte kontakt med, andre hændte det bare naturligt, at vi lige så stille rykkede fra hinanden. Jeg snakker dog stadig lejlighedsvis med et par stykker fra dengang.

Min oplevelse af at gå i gennem en kriseperiode / depression, som jeg gjorde efter jeg ophørte mit stofmisbrug, er også at man generelt får indskrænket sin omgangskreds. Jeg tror mange mennesker har svært ved, hvordan de skal gebærde sig med folk, der har det rigtig svært. Måske af frygt for at sige noget forkert eller ganske enkelt fordi, at det kræver meget energi. Derfor tager en del folk naturligt afstand fra dig. Det hændte al fald for mig - men de mennesker, der er blevet med mig gennem mine op- og nedture er til gengæld guld værd, så det gør mig ikke det store. Det gjorde det naturligvis under min depression, for det var i mit tungsindige hoved med til at bekræfte min uduelighed. Men med tiden kom en forståelse og accept af det. Og langsomt er gamle bekendtskaber da også dukket op igen efter jeg er faldet mere på plads i mig selv igen.

Al held og lykke.