Fso skrev:
Det virker nu som om du er på vej i rigtige retning, lige bortset fra benzo delen.
Det er en farlig blanding med alkohol og benzo, men det ved du godt formoder jeg.
Ikke kun farlig for heldbredet, men også de pænt dumme ting den cocktail får en til at udsætte sine omgivelser for.
Er du i en form for behandling? Ellers kunne det være en god ide og få noget hjælp.
Formoder du tager benzo dagligt? I så fald hvor længe har det stået på?
Hvor længe siden er det du sidst tog nogle af de stoffer, som fylder dine tanker nu?
Disse tanker har alle jeg har mødt med et tidligere misbrug, hvordan og hvor kraftigt de kommer til udtryk afhænger af længden af cleantid og hvor meget man har investeret i sine udvikling væk fra stofferne.
Fx når du gør som nu og får sat ord på, det er en investering.
Respekt for det
Mvh
Ja, er udmærket klar over, hvor dum en blanding benzo'er og alkohol ér, dog bruger jeg den, desværre, et par gange om ugen. Mht. mit misbrug af benzo'erne; så er jeg snart oppe på et års tid. Først diazepam, dernæst etizolam i et par måneder, hvorefter jeg begyndte at få Klopoxid/Risolid (chlordiazepoxid) af lægen.
De "hårde" stoffer har jeg holdt mig fra i snart 2 måneder, men tankerne om dem, kommer stærkt, hvis jeg ligger søvnløs om aftenen. Cannabis har jeg været off i knapt 6 mdr, hvilket er den længste pause i mange år.
Jeg går til psykolog, men har da overvejet at gå til AA/NA møder efter at have læst om andres erfaringer. Min største frygt pt. er netop nedtrapningen af benzodiazepinerne, da dette, efter sigende, skulle være ret så forfærdeligt, i og med, at ens tidligere problemer skulle vende frygtsomt tilbage - til gengæld vil jeg også gerne ud af denne tomheds-fornemmelse, som min opbyggede tolerance efterhånden har opbygget.
Fanny skrev:
Tak for din åbenhjertelige historie Username. Glæden ved rejser på Svampe, ketamin, Mdma osv. kender jeg rigtig godt. Det er sgu fantastisk at man kan holde sådanne fester i sit indre, og jeg elsker dem! Problemet er ikke "festerne".. Problemet er hvis man ikke kan stoppe igen, som du selv skriver. Så begynder det at tære på kroppen, - man bliver afhængig og energien fosser ud af en.
Jeg ved ikke hvad hemmeligeheden er bag at nogen kan styre det og andre ikke. Jeg har aldrig selv haft lyst til at fortsætte med at tage stoffer i dagen efter en god rejse. Jeg har altid sparet sammen i "Clean-land" til at kunne tage på en rejse igen. På den måde har jeg også ordentlig energi i kroppen til at kunne foretage sådan en rejse, og den bliver ikke en trussel for min eksistens.
Det er virkelig et dilemma som jeg ser det. Jeg elsker de bevidsthedsudvidende rejser som MDMA og Ketamin og de øvrige psykedelika kan give, og jeg synes at alle burde prøve dem, men samtidig er der mange som ikke kan stoppe igen, men bliver ved og ved og ved. Det minder mig om en hund jeg kender, som ikke kan tåle at have en pude i sin kurv, fordi han boller den så meget, at pikken bliver bollet til blods. Et lidt morsomt og ynkelig eksempel som viser dilemmaet i at finde grænsen mellem sofistikeret nydelse og bevidstløs wanking?
Måske har vi bare brug for at bygge en kultur op omkring nydelse og hvordan man optimerer denne nydelse uden skam. Jeg har en ide om, at det der kan udløse overforbruget af disse nydelsesmidler kan være skamfølelsen ved at tage dem. Stigmatiseringen fra det øvrige samfund, som gør at man føler sig som skidt når man tager det. Og så gør man det på trods, for lysten vil frem, men den bliver pervateret undervejs, fordi ens mor, far, søskende og skolelærer står og skælder ud oven i hovedet, imens man sniffer en bane..
Bare mine tanker..
Pas på dig selv.
Hilsen Fanny
Mit største problem var, netop, at jeg ikke kunne stoppe. Jeg havde en god pose penge og fik pludselig adgang til et himmerige af stoffer.
Jeg ville ønske, at jeg, som du beskriver, kunne tage en "ordentlig tur", restituere, lade sindet spare op og forberede sig til den næste, som gerne skulle være 1-2 mdr. ude i fremtiden. Dette var dog ikke tilfældet. Købte jeg 1g MDMA og brugte 150-250mg på én aften, jamen så havde jeg jo resten liggende, og rygraden var bare ikke til at lade det ligge. Endnu værre var det med ketaminen, som jo bare kunne fortsætte og fortsætte. Tolerance blev opbygget, ja, men ikke i samme grad som MDMA'en.
Derfor er jeg nu fuldstændig afhoden, for mit eget velbefindende.
Jeg beskylder kedsomhed, samt en opbygget socialfobi, for min daværende livsstil.
Nu holder jeg mig, komplet, fra hårde stoffer (alkohol og benzo'er hører, i mine øjne, også under denne kategori, men det er nu engang dem, som holder mig "kørende" for tiden), men trangen er der, som sagt, stadig - selvom min familie, psykolog osv. er inde over. Tanken om at leve et almindeligt liv med kone, børn osv. synes stadig kedsommeligt, fremfor et, kort, liv i overhalingsbanen og masser af "hygge". Skræmmende, synes jeg selv.