Addison's disease (Cronical Auto-Imune Adrenal Insuffiency) er en fejlopration i opbygningen af Cortison som foregår i binyrerne. En normal patient kan nøjes med en lav dosis af endten, Prednison eller HydroCortison, fordi binyrerne på normal vis fortsat vil fungere delvist. Mine binyrer døde 100% i løbet af en uge, hvor jeg fik en hvilepuls på lidt over 180bpm, gul hud med sorte plamager, mistede alle mine kræfter og tabte mig over 10kg.
Min krop fungere stadig meget specielt og jeg kan nævne utallige uforklarlige hændelser og udfordringer som jeg har klaret, på mystisk og lægevidenskabelige urensagelige årsager.
Jeg har haft det meget varmt hele dagen (naturligvis efter mit mdma flip) men jeg har ikke tænkt mig at skilles fra Molly endnu. Dog venter jeg nok lige 1-2 uger før jeg tager næste dosis. Den fede følelse var selvfølgelig væk søndag morgen og var blevet erstattet med et sygt fix fra følelsen af at sniffe og så kan jeg godt lide den syntetiske smag.
Det var ikke noget nyt for mine venner, da de op til flere gange nu har set mig prøve kræfter med et (for mig) ukendt rusmiddel, og det kom derfor ikke bag på dem hvor hårdt jeg lagde ud. Ligesom jer har de aldrig kunne "tale mig til fornuft". Prøvede alkohol som 16 årig, og var derefter hårdkogt alkoholiker, og drak 6-12 øl om dagen og meget mere i weekenden. Stoppede totalt med at drikke alkohol i November 2014, "typisk mig" fra den ene dag til den anden.
Prøvede hash en uge før og min omgangskreds havde aldrig set nogen kæmpe så meget for det; aldrig røget før så jeg chokede på hvert sug, ikke desto mindre kværnede jeg 2 to-smøjs med over 2 gram i hver, alene på en time. Var naturligvis (for mig) pissefuld på samme tid. På et tidspunkt kunne jeg ikke se andet end sort, truede en kammerat og stirrede uden at blinke ud i luften i en halv time, mens jeg detaljeret fortalte mine venner om mit skytsengel (Inori) som jeg havde en intern sametale med. Har røget hash fast hver dag siden.
Det er nok de færreste som har vundet et (illegalt) racerløb i en skov midt om natten i øs regnvejr, i en Toyota Corolla 1.6 Glassback fra 1991 uden ABS, servostyring eller airbags, mod 4 store 4x4 trucks. Det var en pisse sjov tur! (Der var ingen uvedkommende personer i nærheden)
Der er nok heller ikke mange som kan prale af at have nydt et glas blod under et samleje

(Det var hendes idé).
Jeg skupper mange ting til det ekstreme, og tager derfor også mange farlige chancer, af og til med livet på spil. Hvis jeg fortsætter som jeg har gjordt hidtil, så bliver jeg bare nødt til at sige at min hørelse nok er det første der ryger (er lidt afhængig af musik), da jeg aldrig i mit liv har vovet mig ud over min egen grænse. Jeg har skuppet den, men aldrig overtrådt den. Jeg har aldrig udsat mig selv for noget som har påvirket mig i en sådan grad så jeg ikke længere selv råder over mine beslutninger, aldrig med alkohol, hash og heller ikke på mit mdma flip.
Når det så er sagt så ved jeg godt at jeg med hårdt arbejde og stoffer udsætter min krop for ekstremt meget pres, og jeg forventer også at jeg nok ikke bliver 100 år. Så længe jeg har haft en god dag, hver dag, så er jeg glad. Om så jeg selv skal sørge for at den bliver god!
Jeg vil gerne fortsætte mine fortællinger herinde, men jeg kommer nok til at støde folk hver gang...