Snublede lige over den her:
http://nyhederne.tv2.dk/krimi/2015-02-0 ... technofest"Københavns politi advarer nu mod et ketamin-lignende stof efter tre unge i 20-års alderen tidligt søndag morgen måtte indlægges på intensiv-afdelingen på Hvidovre Hospital efter at have taget en overdosis af stoffet ved et stort techno-arrangement med omkring 1000 deltagere på Vesterbro i København.
- Den ene havde respirationsstop på et tidspunkt, og de to andre ligger stadig til observation på intensiv-afdelingen. De er udenfor livsfare nu, men det er alvorligt, siger Claus Rønnegaard, vagtchef hos Københavns Politi.
Læs også: Kæmpe narkoaktion: 11 ton hash, våben og kontanter beslaglagt
Det var lægerne på Hvidovre Hospital, der kontaktede Københavns Politi efter de tre unge var blevet indlagt, og en politipatrulje blev omgående sendt til techno-arrangementet på Enghavevej på Vesterbro, hvor arrangørerne var samarbejdsvillige.
- Efter at have taget prøver mener vi, der er tale om et ketaminlignende stof, som muligvis stammer fra udlandet. Ketamin har hallucinerende virkninger, og det anvendes hovedsageligt som medicin til dyr. Mistanken er, at der er tale om en version af ketamin, hvor sammensætningen er stærkere end normalt.
Læs også: Gymnasier vil teste elever for stoffer og alkohol i skoletiden
Politiet har holdt tilsyn ved festen siden klokken tre natten til søndag for at holde øje med, om andre gæster skulle få en overdosis. Der har ikke været overdosis-tilfælde eller ambulancer på stedet siden."
Kan det være MXE? Jeg er ikke bekendt med så mange andre "ketamin-lignende" stoffer. Min første tanke var endnu en ghb overdosis, men det lyder ikke sådan.