lykkeli skrev:
Jeg tror, jeg tænker på, at når jeg en sjælden gang i mellem bruger psykedeliske stoffer (og mdma), har jeg en tendens til at dykke ind i mig selv og forsøge at svare på store spørgsmål omkring mig selv og verden. Det er som om, det giver en slags klarhed, og jeg har generelt gode erfaringer med det. Når jeg spørger, om et stof kan være terapeutisk, tror jeg en hovedfaktor er, at man kan tage noget med sig efter trippet, og på en måde bliver lidt klogere på sig selv eller livet.
Jeg er med nu, hehe.

Det introspektive/det du kalder terapeutiske aspekt er der simpelthen ikke på 2c-b, i hvert fald ikke for mig. Jeg har ikke haft de karakteristiske psykedeliske åbenbaringer, hvor jeg lige pludselig kunne se mig selv, mine tanker og handlinger fra et nyt perspektiv og lære om mig selv. Især på lav-middeldoser kan det virke 'overfladisk' som nogle beskriver det; der er masser af visuals og humørløft, men fornemmelsen af selv er ikke specielt ændret (jeg har egentlig ikke fået meget selvindsigt ud af mine 25-30mg 2c-b trips). På højere doser begynder egoet at bryde mere ned.
Man kan få noget ud af alle stofoplevelser vil jeg dog mene; det er ligesom at se verden i gennem en ny linse.
Min oplevelse med egodød er helt sikkert også den vildeste oplevelse jeg har haft på noget stof. Det er uden for alle kategoriseringer og beskrivelser, jeg ved slet ikke hvordan jeg skulle begynde at tale om det.. Det var en fuldstændig ubeskrivelig oplevelse, som var meget svær at fordøje, forstå og integrere. Det tog mig nogle måneder at finde ud af, hvad der egentlig var sket og hvad jeg kunne lære af det. Men 2c-b er ikke introspektivt som sådan, der er ikke en følelse af selvindsigt, jeg føler mig som sagt mest forvirret og manisk, når jeg kommer op i høje doser.
Jeg vil foreslå en startdosis på 25mg, hvis man gerne vil have en smag på 2c-b's psykedeliske effekt og har tidligere erfaring med svampe eller LSD.