Jeg har gang i mit fjerde grow og det er sgu løbet helt og aldeles af sporet. Det er kaotisk og jeg er sur på mig selv over det. Jeg forstår nemlig godt en del af grunden, men samtidig så er der sgu også elementer jeg ikke kan få helt til at give mening.
Mit første grow var et guerilla grow som gik helt i vasken. Mit andet grow var indendørs med autoer. Det endte so-so. Ikke alverden i udbytte og en del af høsten gik til pga mug, fordi jeg ikke havde en ventilator.
Mit tredje grow bestod af to Bubblelicious som bare BUGNEDE af topskud. De var bare ved et rent lykketræf blevet toppet og fimmet helt perfekt.Alt i alt gav de to planter 140 gram tørret bud under en enkelt 250 watt cfl-pære. Jeg var en glad smølf.
Denne gang er jeg så vist blevet for eksperimenterende og grådig. Jeg lagde ud med tre planter i lidt mindre potter. Min første fejl bestod i at nedbindingen er gået HELT galt. Jeg har simpelthen bundet dem så meget ned at det stritter til højre og venstre og ligner lort. Den anden fejl er, at det var to forskellige sorter jeg plantede. (1 Bubblelicious og 2 Northern Lights). Da de var cirka tre uger inde i blomst synes jeg det så noget skravlet ud, så jeg skyndte mig at smide to autoblomstrende planter ind, så jeg nu har fem planter under den ene pære (!)
Det jeg bare synes er pisse mærkeligt, er at de to Northern Lights bare blomstrer så afsindig langsomt, men samtidig er blevet meget større end min Bublelicious. Min Bubblelicious er ved at være færdig, men mine to Northern lights ligner sgu noget der kun har været i blomst i tre uger, selv om der er gået ti. På papiret burde blomstringstiden være den samme.
Ja faktisk er de to autoblomstrende Sweet Tooth som blev smidt i jorden otte uger senere allerede meget længere end de to Northern Lights. DET forstår jeg simpelthen ikke. Er der nogen der har en forklaring på det?
Jeg vedhæfter en række billeder. Dels af skabet som er en stor rodebutik,, dels af min Bubblelicious som snart er færdig, dels af de to Northern Lights som bare ikke rykker sig ud af stedet, selv om de blev sat i blomst samtidig med min Bubblelicious. Dels af de to små autoer som blev smidt i jorden otte uger senere, men alligevel for længst har overhalet mine NL.
Jeg er sur og træt af det lort, og kan ikke vente med at komme i gang med mit næste grow. Mage til pokkers rodebutik! Det er tilladt at grine...
Her er hele skabet i al dets elendighed:

Her er min Bubblelicious som er cirka tre uger fra at være færdig.

Her er en af mine to Northern Lights som BLEV SAT I BLOMST SAMMEN MED MIN BUBBLELICIOUS for ni uger siden, men som ligner noget i uge tre!

Her er en af mine to autoer, som kom i jorden OTTE UGER SENERE, men alligevel for længst har overhalet mine Northern Ligthts!

Og her er skabet som det så ud i mit forrige grow.. Suk.. Det var tider!
