Jeg står gerne lidt for skud - jeg synes egentligt også principielt at det er korrekt at disse punkter kunne være mulige falsifikationer. Ingen af dem er umulige - kun set i lyset af den viden vi har. Disse ting er dog stadig noget, der ville modbevise den viden vi har.
Hvor du kalder en teori, der passer så ekstremt godt, en dårlig teori - fordi den ikke kan modbevises - kalder jeg den ekstremt god. Der er mange teoretiske muligheder for at modbevise den, de giver bare ingen mening fra vores perspektiv, da vi intuitivt godt ved, at det ikke er sådan det hænger sammen.
Hvad en-eller-anden græker tænkte for 2500 år siden giver jeg ikke meget for. Takket være deres afsky for egentligt eksperimentiel viden, er deres succes i høj grad bare et spørgsmål om, at de skød med spredhagl - ikke at de havde nogen speciel indsigt. Hvilket også er grunden til, at deres viden havde så lille indflydelse på de efterfølgende tusinde år. Det er i højere grad en efterrationalisering, hvor man bliver bevidst om at noget er korrekt og deraf konkludere at en-eller-anden græker var umådeligt klog, fordi han også tænkte det.
Det er dog utroligt let blot at postulere, i forhold til at bevise.
Igen, at du synes det er absurd taler jo kun for evolutionsteorien. Jeg ved godt at andre ting gør det helt uhørt at noget skulle kunne spontant selv-samle (fx termodynamik) - men det tyder jo nærmere på, at evolutionen har en niche i de fysiske "love", at det er mådEN hvorpå liv kan propagere.
Apropos fabeldyr, er forskellen på en halv ørn / halv løve og fx. et næbdyr med en bæver-agtig hale og en bæver (med en bæverhale), at næbdyrhalen kun i vores øjne virker som en bæverhale. På et cellulært niveau er der ikke mere fællesskab end fx mellem vores ben og en hjorts. Ved fabeldyret er hver del decideret et andet dyr.
Jeg synes at de forsøg på at opstille mulige falsifikationer er ekstremt dårlige, enten så betyder de ikke en falsifikation, de er umulige at påvise selv hvis tingende forholdte sig på en måde, hvor de kunne lade sig gøre, er absurde eller/og så argumenter de udfra uvidenskabelige dogmer. Hele ideen med at teorier skal være mulige at falsificere er at det gør dem testbare, og ikke bar verificerbare. Jeg siger ikke det er en dårlig teori, jeg siger at det er en uvidenskabelig teori.
Hvad der blev skrevet i det antikke Grækkenland er væsentligt fordi det har udfoldet de diskussioner vi stadig diskuterer i dag, og fordi filsofien og de specialiserede videnskaber har reageret på hvad der blev skrevet, og videnskaben er blevet udviklet under denne diskussion. Jeg er uenige i at det blot er efterationaliseringer, det er i høj grad disse tankers skyld at vi tænker som vi gør i dag.
Min pointe med Parmenides er at man endnu ikke har fundet en forklaring på hvordan noget som helst kan opstå ud af ingenting, så det er meget at forlange at liv skulle kunne opstå ud af ingenting, det giver simpelthen ikke mening.
Nej at det er absurd taler ikke kun for evolutionsteorien, det taler også imod muligheden af falsifikationen.