Psychedelia.dk

Nu har jeg lurket her på psy i evigheder uden at foretaget mig noget, men mener jeg har noget relevant input.

Jeg tror virkelig det er vigtigt, at du inderst inde tror på at du bliver dig selv igen, helt af dig selv. Og det er der jo nærmest ikke nogen tvivl om at du bliver, med den mængde du fik.

Hjernen er virkelig i stand til at skabe nogle fucked up onde cirkler, hvor din fokus på angsten egentlig ender med at være selvforstærkende, og i værste fald selve kilden til angst.
Når du lige får den tanke at du egentlig føler dig uoplagt og deprimeret, så lad være med at spekulere på om du nogensinde bliver dig selv igen, og om du mon skal begynde på escitalopram og alt det der. De tanker kan jo netop være en kilde til angst, på bevidst eller underbevist plan.

Nu ved jeg ikke om jeg rammer helt ved siden af ift. din tanker, og det kan også være meget lettere sagt end gjort. Men prøv måske at aftale med dig selv, at du kun vil spekulere på din sindstilstand én gang om dagen. Og hvis du så alligevel kommer til at spekulere på det, så kast det væk, og sig til dig selv du skal slappe af, at det sagtens kan være delvis indbildning, og at det bare skal have tid. Det kan sagtens være det kommer til at tage mere end 2 måneder, men hvis du fokusere for meget på det, får du helt sikkert sværere ved at mærke den gradvise forbedring af dine receptorer og depoter i hjernen. Og måske er det her ikke bare andet end lidt milde tvangstanker/hypokondri, som har fået for frit løb. Det har vi sgu allesammen oplevet i forskellig og varierende grad. De skal bare holdes i skak, især hvis man lige har haft en ordentlig tur.

1000 x bedre end lykkepiller.

Jeg var på et tidspunkt PISSE BANGE for at jeg var begyndt at få blodpropper og med hvad dermed følger..

og inden jeg kunne komme til at se en læge var jeg blevet så bange at jeg fik hvad der føles som ca. 5kg. fysisk tryk på brystet men det var udelukkende Psykisk..
(jo mere jeg spekulerede jo tungere blev trykket)

og jeg har aldrig haft psykisk sygedom, nærmest vi kommer det er for ca. 7 år siden havde jeg en mild depretion pga. balade mine drenges mor (min daværende partner)
resulterede i begyndene mavesår men jeg fik ikke andet medicin end mod mavesår (2x kure)

Jeg anser mig selv for følsom men meget Psykisk stabil og det viser bare hvad magt psyken har bevist el. underbevist..

Bright.. (Jeg håber det giver mening)

_________________
If you do drugs ?
Don't let drugs do you !!!

Jeg er også så småt begyndt at tro at flere af mine symptomer skyldes at jeg ikke formår at arbejde godt nok med angsten, hvorfor det nok bliver godt med noget psykologhjælp

Er der nogen der ved hvor lang tid MDMA-brug påvirker hjernen efterfølgende? - altså før de kemiske balancer osv er 100% på plads igen

2 måneder maksimalt har jeg hørt. og det er jo naturligvis noget der forekommer for folk som har taget mange, mange, mange gange så meget som du har. Dne receptorer bør være fuldstændig resettet på nuværende tidpunkt. Men som det bliver gentaget i tråden har din psyke ufatteligt meget at gøre med dit psykiske helbred.

_________________
Weed doesn't make you lazy, it just makes you realize things aren't worth doing.

Skide god idé med noget Psykologhjælp. Hvis de er dygtige, vil de virkeligt kunne hjælpe dig meget. Meget mere end du tror. (Uden selvfølgelig at vide, om du har besøgt en psykolog før).

Du er bare nødt til at være HUDLØS ærlig. Naturligvis overfor psykologen, men også overfor dig selv. Det er "nemt nok" at være ærlig på Psychedelia. Men du skal bibeholde de tanker du har fået, arbejd med dem - og du vil helt naturligt få det bedre igen.

Best of luck

Mange tak

Jeg er også gået i gang med at føre en slags dagbog om hvordan jeg har det, og forsøgt at få ord på hvordan jeg havde det både før og efter nytårsaften.
Har i virkeligheden nok brugt mere tid på at flygte fra min tilstand, end på at reflektere over den.

Jeg har selv fundet ud af, at det fungerer rigtig godt at på en måde 'disidentificerer' sig med sine egne tanker. Faktum er, at når du siger "JEG er angst", laver du en distinktion. Det er fedt at kunne tage rollen som den iagttagende tilstedeværelse, meditation er rigtig godt! Angst er sådan et tabubelagt emne, og det er næsten som om, at man skammer sig lidt over, hvordan man har det. Det er skønt at stoppe med at flygte fra sine følelser og blot lade dem være, og iagttage dem i nuet. Det har hjulpet mig rigtig meget i gennem tiden.

Jeg synes faktisk at det lykkedes mig at 'omfavne' min angst/depression her på det seneste. Altså bare acceptere dens tilstedeværelse og forsøge at leve dagen alligevel. HOWEVER, de sidste tre dage har jeg absolut ramt bunden! Hver dag er et mareridt, og små selvmordstanker gør med jævne mellemrum sit indtog (ikke at jeg overhovedet har overvejet det alvorligt). Kun om aftenen kan jeg slappe lidt af og føle mig lidt optimistisk.

Nå men jeg begynder som sagt i terapi om ganske kort tid, hvilket forhåbentligt kan give mig nogle værktøjer så jeg undgår at falde ned i disse dybe huller.

Jeg håber det er ok at jeg poster sådan et indlæg her, selvom det umiddelbart ikke har nogen klar hensigt. Jeg har bare en masse følelser jeg må lukke ud et eller andet sted..

Det er fandeme træls for dig ven, men godt at høre, at du får noget professionelt hjælp! Du skriver i øvrigt bare en PB, hvis du vil snakke. God vind herfra.

Det er godt du søger hjælp. Det er en svær depression du har. WHO har lavet en lille film om problemet: http://www.youtube.com/watch?v=XiCrniLQGYc

_________________
Ingen af de begivenheder og stoffer jeg omtaler er virkelige. Hvis man ikke må fantasere på dette plejehjem, hvor så?

This! Jeg har aldrig oplevet/hørt om folk der har haft nedture, efter at have taget 100mg MDMA, men sådan er vi så forskellige. Men jeg mener nu alligevel ikke, at der er nogen som helst grund til bekrymring.
Har du prøvet at sidde og meditere lidt? Noget god musik, sidde/ligge ned og bare prøve at tømme hovedet? Fokusere på positive ting.. Jeg tror bare du skal bokse den angst væk, because you're the best.... Aaarouuund!!

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Jeg ved at alle disse gode råd med at tænke positivt og høre noget god musik er ment i godt... MEN som regel har rådgiveren ikke oplevet en svær depression - den kan man ikke bare tænke sig væk fra. Jeg har tidligere anbefalet antidepressiv medicin, hvilket ikke er så populært i dette forum - sjovt når man tænker på, hvad vi ellers propper i kroppen.

En kendt (?) frisørfidus var i TV og fortalte om sin bog, der bl.a. indeholdt beskrivelser af de 2 svære depressioner han havde haft, hvor han gik i terapi i halvandet år. Han sagde at hvis han røg ned endnu en gang, ville han tage medicin, for han magtede ikke at have det sådan i så lang tid. Flere af mine venner anvender eller har anvendt det - mig selv inklusive med rigtig godt resultat. At kalde det lykkepiller er en nedvurdering af medicinen.

Gammel i gårde

_________________
Ingen af de begivenheder og stoffer jeg omtaler er virkelige. Hvis man ikke må fantasere på dette plejehjem, hvor så?

Det kunne også være interessant at høre, hvad der foregik under din MDMA rus? Var det et godt trip, eller skete der noget ubehageligt? Hvordan var mennesker omkring dig? En bagside af den kæmpe empati man oplever, når man tager MDMA, er jo at det ikke kun er positive følelser, man tager ind. Jeg mener sagtens, ting kan manifestere sig når man ligesom "åbner sig op" med MDMA, ligesom det kan med andre psykedeliske stoffer. Det har jeg i hvert fald personlige erfaringer med.

Prøv at glemme et øjeblik at MDMA skulle have rodet med din kemiske balance. Sæt dig ned og spørg dig selv, hvad du egentlig føler. Måske vil du opdage, der er ting du forsøger at blokke ude e.l.

Jeg havde egentlig en god rus og oplevede faktisk ingen ubehageligheder.

Der er nu næsten gået 2,5 måneder siden disse symptomer sparkede ind, og jeg er blevet tilknyttet psykiatrisk afdeling hvor jeg er begyndt i behandling (terapi og medicin). Jeg har egentlig været voldsom modstander af medicinen, men min optimisme og tålmodighed som nærmest ikke længere er eksisterende samt mine daglige selvmordstanker, har betydet at jeg er hoppet ud i det.

Jeg synes lige jeg ville opdatere på min situation.

Jeg har været på 10 mg. escitalopram i 10 dage nu, og de voldsomme bivirkninger er mere eller mindre forsvundet.
Samtidig er min angst dæmpet en smule, og nærmest ikke-eksisterende om aftenen. Om morgenen er den til gengæld forværret. de første 3-4 timer er nu ubeskriveligt uudholdelige.

Jeg ved ikke om jeg aktivt selv kan modvirke disse morgensymptomer på nogen måde, men hvis der er nogen der har noget erfaring eller nogen forslag, så tager jeg meget gerne imod dem

God weekend

Puh ha, jeg har lige læst dit opslag igennem og det lyder sgu som en hård omgang. Jeg har selv kun taget mdma 1 gang. Sad inde på et værelse med en ven og 3 andre fyre han kendte, kl 15.00 en fredag og røg nogle pinde. Ved en 16.30-17.30 tog min ven og en de andre ind til byen for at hente Emma og en af deres venner. Så kom de hjem igen kl 19.00 igen, hvor jeg imellem tiden bare sad fortsat og røg med andre. Vi lavede nogle bomber i noget cola. Tror jeg fik 250 mg, og nogle af de andre fik nogle helt latterlige høje doser. Ved en 3-4 tiden om natten, tog jeg hjem. Ville egentlig prøve at finde en bus, men jeg var så langt væk både pga, mdma'en og at havde siddet inde på et indelukket værelse og ryge bong, og pinde at jeg endte med at gå op og ned af en gade i 1 time fordi jeg var så omtåget, og jeg troede at jeg gik med alle mulige af mine gode venner, fordi jeg hørte deres stemmer...

Alt i alt en fed aften, men jeg endte med at ligge i min seng resten af weekenden uden rigtig at komme ud fordi jeg havde så en hård en nedtur. Det blev så slemt at jeg endte med at ligge med i pilleglas i hånden, og tror næsten den eneste grund til at jeg ikke slugte det var fordi min far kom ind og spurgte om jeg skulle med ud og gå en tur. Det var der jeg blev revet ud fra min egen lille verden.. Heldigvis så han ikke pillerne. - Det var dumt af mig at indtage mdma imens jeg var så langt nede psykisk. Jeg var ikke diagnoseret deprimeret men jeg var ihvertfald heller ikke rask.

Jeg er ikke sikker på at jeg kan komme med meget hjælp som ikke allerede er blevet fortalt til dig. Prøv at se på de positive ting, spis en masse sundt mad, se om du kan få dyrket noget motion, og skær lidt ned på rusmidlerne for en tid indtil du er kommet dig over det
Jeg håber dig det bedste!

Hjerner er forskellige og nogens serotonerge systemer er altså så skrøbelige at der ikke skal meget mere end en enkelt gang til før at depoterne ryger i bund. Du har helt klart haft en skrøbelighed eller lign lurende under overfladen. Jeg fik selv mine første dybe depressioner efter mine MDMA-ture som kan tælles på en hånd.

Ja, og i sær hvis man i forvejen ikke har det psykisk godt. Det frygteligt at tænke tilbage, når jeg virkelig kan se hvor tæt jeg egentlig var på at tage et valg der ville have gjort en ende på alt.
Men der er jo intet der er så skidt at det ikke er godt for noget, og efter den oplevelse har jeg heldigvis fået mere respekt for stoffer. Vi har jo alle startet et sted, og troet vi var usårlige. Og nogle af os har måske sgu lidt langt ud før det er gået op for os.

Hvordan står det til?

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede