Psychedelia.dk

Når vi går på apoteket med en recept i hånden, har de fleste af os tillid til, at den medicin, lægen har udskrevet, vil hjælpe os til at få det bedre.

Hvad de færreste ved, er, at lægemidler er den tredjestørste dræber herhjemme - kun overgået af kræft og hjertesygdomme.

Det anslår professor Peter Gøtzsche, der er leder af den uafhængige forskningsinstitution Nordic Cochrane Centre og er internationalt anerkendt for sine analyser på sundhedsområdet. Han har for Politiken lavet helt nye beregninger, der viser, at cirka 3.500 danskere hvert år dør som følge af deres medicinbrug.

»Det er et stort problem«
»Det her piller ved hele fundamentet for vores opfattelse af lægemidler. Det er helt absurd, at medicin skal koste så mange menneskeliv«, siger Peter Gøtzsche, der har lavet beregningerne på baggrund af norsk og amerikansk forskning, som ifølge ham godt kan overføres til danske forhold.

Peter Gøtzsches beregninger bakkes op af tal fra Danmarks Apotekerforening. Foreningens forskningscenter har gennemgået international litteratur på området og skønner, at et sted mellem 2.000 og 5.000 danskere dør af medicin hvert år.


»Om tallet er 3.500 eller 5.000 er der ingen grund til at diskutere. Vi kan nøjes med at fastslå, at medicinrelaterede dødsfald er et stort problem, som vi ikke kan være bekendt«, siger apotekernes formand Niels Kristensen.

En anden analyse fra apotekerforeningen viser, at 700.000 danskere tager mere end fem forskellige slags medicin, og at det forøger risikoen for at dø eller blive syg af lægemidlerne, jo flere man tager.

Ifølge formanden for Lægeforeningens lægemiddeludvalg, Michael Dupont, er det ikke unormalt, at især ældre mennesker får 10 eller flere slags.

»Medicintrykket er alt for højt. Der er ingen tvivl om, at mange patienter får medicin, man i høj grad kan diskutere berettigelsen af. Og set i lyset af, at der kan være alvorlige bivirkninger ved at tage medicin, så må og skal vi tage hånd om det problem. Vi kan klandre medicinalindustrien for meget, men vi må også se indad. Det er trods alt ikke industrien, der udskriver recepterne«, siger Michael Dupont.

731.667 købte kritiseret gigtmedicin
Halvdelen af de mennesker, der dør af deres medicin, tager den fuldstændig som foreskrevet - måske for en sygdom, de aldrig ville være døde af.

Alligevel dør de pludselig, fordi deres medicin har den stærkt uhensigtsmæssige bivirkning, at den giver dem hjertesvigt, blødende mavesår, blodprop eller en anden dødelig sygdom. Den anden halvdel dør af medicinen, fordi de kommer til at begå en fejl i forbindelse med indtagelsen, eller fordi deres læge ved en fejl har ordineret flere lægemidler, der tilsammen udgør en farlig cocktail.

Det viser den internationale forskning, Peter Gøtzsche har gennemgået. Præcis, hvordan det forholder sig i Danmark, er der ingen, der har undersøgt, men såvel apotekerforeningen som Peter Gøtzsche vurderer, at billedet sikkert er nogenlunde det samme.

»De fleste af os har tillid til vores læge, og den tillid overfører vi uden at tænke over det til den medicin, lægen udskriver. Men man skal være meget mere bange for lægemidler, end for trafikken«, slår Peter Gøtzsche fast og tilføjer, at især gigtmedicin og antipsykotiske midler koster mange menneskeliv.

»Jeg kunne aldrig finde på selv at tage smertestillende gigtmedicin, hvis jeg for eksempel havde en tennisalbue. Den slags går jo over igen. Men gigtmedicin risikerer man at dø af«.

En opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at alene i 2012 købte 731.667 danskere den kritiserede type gigtmedicin - også kendt som NSAID-midler - på recept.

Jens Peter Kampmann, overlæge på klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital er en af dem, der af og til oplever medicin-dødsfald blandt patienter. Han mener, ligesom Peter Gøtzsche, at alt for mange patienter får farlig gitgtmedicin, hvor de lige så godt kunne nøjes med en Panodil. Men han minder om, at andre medicintyper redder liv.

»Nogle mediciner er farlige substanser. De kan udrette mirakler, men de koster også liv. Al medicin, der er meget effektiv, har også bivirkninger, fordi den virker biologisk i kroppen. Hvis vi vil have medicin, der virker, er vi desværre nødt til at acceptere dødsfald som følge af bivirkninger. Biler og flyvemaskiner koster jo også liv, men vi bruger dem alligevel«, siger Jens Peter Kampmann, men understreger samtidig, at der selvfølgelig hele tiden skal være opmærksomhed på at undgå så mange medicinrelaterede dødsfald som muligt.

Virker positivt og negativt
I Lægemiddelindustriforeningen stiller viceadm. direktør Henrik Vestergaard spørgsmålstegn ved, om antallet af dødsfald er så højt, som apotekerforeningens og Peter Gøtzsches analyser viser. Men han erkender, at medicin koster liv.

»Vi ved desværre, at hvis et lægemiddel virker positivt, så virker det næsten fuldstændig sikkert også negativt på en eller anden måde. Sådan fungerer kroppen. Ofte er det forholdsvis harmløst som hovedpine, kvalme eller svimmelhed - og det opdages i forbindelse med forsøgene, så det inddrages, når myndighederne skal bedømme lægemidlet. Det er bare ikke altid, at de alvorlige bivirkninger viser sig, før lægemidlet er godkendt og sendt på markedet. Netop derfor skal lægerne indberette bivirkninger til myndighederne, ligesom patienter og pårørende i Danmark kan gøre på Sundhedsstyrelsens hjemmeside«, siger Henrik Vestergaard.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er bevidst om, at godkendte lægemidler risikerer at slå patienter ihjel, og netop medicinrelaterede dødsfald er et område, hun har stort fokus på, fortæller hun.

»Det er altid en afvejning, vi må tage, når vi godkender nye lægemidler, for al medicin har bivirkninger. Men medicin hjælper også rigtig mange mennesker.«

Til gengæld skal de medicin-dødsfald, der skyldes menneskelige fejl, naturligvis bekæmpes, siger Astrid Krag. Hun sætter især sin lid til to tiltag, der er ved at blive udrullet lige i øjeblikket:

»Det fælles medicinkort, hvor alt sundhedspersonale både på sygehusene, hos de praktiserende læger og i kommunerne kan se præcis, hvad den pågældende patient får, vil føre til færre medicineringsfejl. Det vil en ny regel om, at det virksomme stof skal stå på det klistermærke, apoteket sætter på medicinen, også. Så undgår plejepersonale at blive forvirret af skiftende medicinnavne«.

Begge dele bliver virkelighed i løbet af 2014.
SÅ MEGET MEDICIN BRUGER VI
Hver dansker købte i gennemsnit 10 pakker receptpligtig medicin og tre pakker håndkøbsmedicin på apoteket i 2011.

Det vil sige, at vi i alt købte 58,3 millioner pakker medicin på recept og knap 18 millioner pakker medicin i håndkøb.

Hertil kommer den medicin, der blev udleveret på hospitalerne eller solgt i kiosker og supermarkeder med håndkøbsudsalg. Det drejer sig om fem procent af al medicin.

Kvinder køber flere lægemidler end mænd, og ældre køber klart mere medicin end unge.

700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler på en gang og er dermed særligt udsatte for lægemiddelproblemer.

Ud af dem anvender 40 procent et eller flere præparater, der faktisk kan være uhensigtsmæssige for deres behandling, viser en analyse fra Danmarks Apotekerforening fra april 2013.

Kilde: Danmarks Apotekerforening

DET DØR VI AF
I 2011 døde i alt 52.516 danskere. Af dem døde så mange af:
Kræftsygdomme: 15.244
Hjertesygdomme: 7.541
Bronkitis og astma: 3.401
Karsygdomme i hjernen: 3.400
Mentale lidelser: 3.020
Lungebetændelse og influenza: 1.845
Sukkersyge: 1.355
Ulykker (ekskl. motorkøretøjsulykker): 1.208
Selvmord: 589
Motorkøretøjsulykker: 216
Øvrige dødsårsager: 14.365
Uoplyst dødsårsag: 332
Kilde: Danmarks Statistik
Blandt disse mennesker er omkring 3.500 i virkeligheden døde som følge af deres medicinbrug.
Kilde: Professor Peter Gøtzsche, som har beregnet tallet på baggrund af norske og amerikanske undersøgelser.