Hold nu k***. Du lyder næsten præcis som min ældste søster. Bortset fra hun ikke er flyttet fra sin kæreste wtf.
Jeg har selv været rimelig langt ude, det første stof jeg legede med var syntetisk cannabis. Og derfra blev nysgerrigheden større. Så blev det til et hav af forskellige "research chemicals" som skulle mimikke amfetamin, mdma, kokain osv. Jeg begyndte at tage Alprazolam dagligt for at styre min panik angst. Og endte ud i et nådeløst misbrug af benzoer sammen med amfetamin.
Så skete det der ikke måtte ske, jeg fik taget en pakke i tolden med stoffer. Og måtte gå til bekendtgørelse overfor mine forældre, hvorfra jeg fortalte dem om mit benzo misbrug da min mor fandt en pose med 100 piller Alprazolam 2mg. Jeg blev kørt ud til lægen, og startede på en nedtrapning. Jeg er heldigvis ude af dem nu, og nægter at spise benzoer.
Jeg skulle trappe ud med Valium, men allerede på første natten fik jeg et angstanfald. Hvilket resulterede i at en ambulance kom ud, de var meget venlige og beroligede mig. Det var bare så voldsomt, de bragede ind til mig. Prøvede at gøre et overblik over situationen. I min verden var jeg ved at dø, og så hjalp det ikke at de nærmest råbte jeg skulle slappe af. Men det kom jeg til, hvorefter de målte ilt indholdet i mit blod som, var ALT for højt og min pyls. Min mor har fortalt mig hun troede jeg var blevet hjerneskadet af valium pillerne, fordi jeg sad helt krampet sammen og hev efter vejret. Da jeg var kommet nogenlunde til mig selv, spurgte de om jeg ville ud på skadestuen for lige at blive tjekket. Og det takkede jeg ja til.
Siden da har jeg haft et meget kritisk forhold til stoffer. Jeg er kritisk overfor hvad jeg indtager. For jeg ved at når man behandler dem med respekt, så er chancen ikke så stor for at det går galt. Derfor siger jeg altid til venner/veninder: Kend dit stof. Har du et ustyrligt behov for at tage dem mere end hvad godt er, så søg hjælp.
Det kan virke som et nederlag at gå til psykolog/psykiater. Men det har hjulpet mig rigtig meget, og jeg lære at takle mine problemer bedre. Jeg er stadig ung, jeg har meget at lære. Og har erkendt at det er åndsvagt at spille smart, ved at suge eller tage den største mængde stof man tror man kan. Det handler om at have det sjovt, ikke ligge og vende det hvide ud af øjnene.
Kan jeg retfærdiggøre at jeg gjorde dette overfor min familie? Nej. Jeg er bestemt ikke et englebarn. Jeg er en nysgerrig person, der siden jeg har været lille har haft interesse i at opleve verdenen på en anden måde.
Du skal være velkommen til at skrive en privat besked. Jeg hverken bider eller har fordomme. Kan se uhyggelig mange ligheder mellem mig selv og dig, udfra den tekst du har skrevet.
God weekend! Og pas på dig selv
