øh. du har lidt svært ved at snakke med mennesker når du er i byen? Meld dig ind i klubben hos flere millioner mænd verden over, der har samme problem. Du kan ikke drugge dig ud af det
Sandheden er at du bliver nødt til at gå i byen og snakke med en masse mennesker, selvom du synes det er pisse ubehageligt. Der er ikke nogen let udvej, og det vil være totalt nederen i starten. Det eneste du kan gøre er at forsøge at have det sjovt med det. Drop dit ego, snak med smukke piger, bliv til grin og lær af det. Bliver du ved med at overtræde dine egner grænser, vil det at være social og hvile i dig selv meget hurtigt blive noget, der kommer helt naturligt.
Det gælder i alle aspekter af dit liv. Hvis der er noget du er utilfreds med, så forsøg at lav det om. Og igen, de tanker du giver udtryk for her, er nogen som jeg tror langt de fleste mænd har gået med. Nogen vælger bare at sygeliggøre sig selv, ser flere og flere der skriver, "de lider af social angst". Jeg kan selvfølgelig ikke sige om du har et reelt psykisk problem, men jeg har set mænd der var så nervøse i sociale settings at de brækkede sig, og de er kommet udover det og er i dag sociale væsner. Ikke ved hjælp af medicin eller samtale terapi (selvom psykologsamtaler vel altid er en god ting), men ved faktisk at tage handling og presse sig selv.
synes det er rimelig lamt at anbefale stoffer til trådstarter
Faktisk et rigtig godt indlæg. Det er bestemt ikke en løsning bare at tage stoffer der fjerner angsten, når man vil ud og score damer i ny og næ. Der er rigtigt mange fyre der er ekstremt generte i byen, der læner sig opad grænsen til socialfobi. Det er normalt og kræver træning at komme af med. Er det ikke tilfældet og har du rent faktisk en alvorlig form for socialfobi, så søg i stedet behandling. Drop rusmidler der maskerer angsten. Det bliver bare ikke mere overfladisk.
Hypnoterapi kunne i øvrigt være et forsøg værd. Det hjalp mig af med min socialfobi (se nedenstående).
Puha der er mange vise ord at svare på
Men først og fremmest vil jeg gerne påpege at jeg HAR diagnosen social angst, og har snakket med læger flere gange og prøvet medicin flere gange, er også igang med en behandling lige nu.
Som jeg prøvede at forklare så er det ikke noget jeg har tænkt mig at hoppe ud i her og nu og drugge mig selv helt af helvede til, overhovedet ikke.
Jeg gik bare og spekulerede på om der mon var en måde der kunne hjælpe mig lidt når jeg nu en sjælden gang i mellem bliver overtalt til at tage med i byen, så jeg kan få en chance for at hygge mig ligeså meget som de andre uden at være nervøs og angst af pommeren til.
Jeg er klar over det ikke er en løsning at selvmedicinere, det var også kun tænkt som en ting der kunne hjælpe mig når jeg nu en sjælden gang gerne vil ud og more mig lidt
Men jeg er glad for alle de fornuftige svar der er kommet, alle de folk der har taget sig tid til at skrive og tænke over det.
Det er bestemt ikke en nem hverdag at leve med Angst, og når jeg læser alle jeres kommentare så er det egentlig lidt svært at forstå hvad jeg er angst for? for alle folk forstår sgu en alligevel.
men det er bare svært at holde fast i den tanke når man først kommer ud i den virkelige verden

Undskyld, men jeg tror ikke en skid på diagnosen "social angst". Det er ikke nogen diagnose, men et fænomen der er opstået direkte som følge af vores ulækre, overfladiske samfund
Dit problem er højst sandsynligt, at du sidder hjemme og bader i din egen offer mentalitet og selvmedlidenhed, og det har lægerne nok kun forstærket x1000. Du skriver flere gange, at du sjældent går ud. Har du prøvet at gå ud oftere, har du prøvet at tage en måned hvor du går ud 1-2 gange om ugen (jo oftere, jo hurtigere vil du opleve resultater) og tager de nedture, der skulle komme? Du bliver nødt til at komme ud af din skal og indse, at de fleste mennesker faktisk kun vil dig det godt. Der er i hvert fald ikke nogen, der er ude på at skade dig. Føler du af eller anden grund, du vil blive til grin? Fair nok. Så sig til dig selv, "nu vil jeg gå ud og blive til grin". Lad være med at forvente noget. Igen, drop din stolthed og dit ego, lad være med at sammenligne dig selv med andre, sådan kommer du aldrig videre.
Her knækkede filmen så alligevel for mig. TRO mig homez, der findes også folk med ægte socialfobi. Som IKKE kan kommes til livs ved at komme ud, overskride grænse og være social. I visse tilfælde forstærker det bare socialfobien, som at hælde tændvæske på et bål. Jeg er et prima eksempel på dette. Min socialfobi, med tilhørende depression, var udsprunget af en uløst konflikt i barndommen. Da jeg senere hen i mit liv fik løst denne, blev min socialfobi også opløst.
Udspringer socialfobien fra noget mere dybdegående end hvad værktøjer lige er til at løse, såsom kognitive skemaændringer eller stimuli-respons adfærd (=lig an på en masse damer i byen), så er situationen ikke så simpel igen.
Det er sku desværre lidt for generaliserende at sige at socialfobi er bullshit. Og at alt der minder om det bare kan løses ved at lette sig fra sofaen og gå ud og dræbe sit ego..
Prøv svampe, du kan få en helt utrolig selvindsigt som måske svare på hvorfor du har det som du har.
Han kan også få en forstærket negativ effekt som gør det hele meget værre.
Jeg ved godt at hele psychedelia går meget ind for psykedeliske rusmidler og deres fantastiske evne til at give en indsigt i ens psyke. Men det er altså ik noget man bør lege med, hvis man har for mange spøgelser i baghovedet. Ja, man KAN være heldig at det hjælper, men det kan absolut også gå den anden vej.
Søg i stedet professionel hjælp. Tag den sikre (men kedelige) rute.
