Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 22 jul 2025 09:06

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 01 jul 2013 15:11 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 28 okt 2011 10:37
Indlæg: 1231
http://politiken.dk/debat/laeserbreve/E ... map=%5B%5D


DEBAT 1. JUL. 2013 KL. 05.56
Hash og narko skal legaliseres omgående
Facebook
Twitter
Mail
AF JOHNNY LARSEN
I over 50 år har det været forbudt at anvende, producere og sælge hash og narkotika, og effekten af det globale forbud har været et stigende antal narkomaner, flere brugere og ikke mindst en kanalisering af penge til gangstere over hele verden.

I snart 60 år har vestlige regeringer været medvirkende til at kanalisere mange milliarder, ja trilliard-trillioner dollars til bagmænd og smågangstere længere ned ad stigen. Denne statsgodkendelse og udstilling af magtesløshed skal naturligvis ophøre.

Fordelene ved at ophæve et forbud, der ikke kan opretholdes, men kun iværksættes som ubetydelige små stik, der oftest kun ramme misbrugere og brugere, er legio.

Politiet kan løsgøres fra en opgave, politiet alligevel ikke magter, til trods for at der er langt enorme summer til den for længst tabte krig mod narko og hash. Brugere behøver ikke længere betale Lene Espersens idiotiske dummebøder ved køb af hash. Narkomaner kan behandles og kriminalitet vil mindskes i betydeligt omfang.

Dagsprisen for morfin til en stiknarkoman ligger formodentlig på omkring 15-30 kroner i en legal verden, mens den ligger mindst 100 gange højere, når varen skal købes hos en gangster. Det vil sige, at narkomanen reelt ikke behøver stjæle for at forsyne sig, og narkoprostitution også ophører.

Prisen for lægeambulancer, der kører ud til døende narkomaner fjernes, og lægernes indsats kan anvendes andre steder.

I Danmark her misbrug været dagligdag helt ind på Christiansborg, hvor ministre og folketingsmedlemmer har dyrket deres afhængighed, indtil den dag de rammer betonpiller på motorvejen.

Ud over de åbenlyse samfundsøkonomiske fordele ved en fuld legalisering, er der også værdien af en social accept af både misbrugere og brugere. En afskaffelse af narkorelateret prostitution vil tjene alle bedst, og det vil fjerne det mest forplumrede og uomtalte ved debatten om sexsalg. Det vil igen betyde, at sexarbejde ikke behøver være tvang, men kan være resultatet af et aktivt valg. En narkoprostitueret har ikke truffet et livsvalg, men en ond udvej for overlevelse.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at et halvt århundredes "krig mod narko" ikke har hjulpet andet end gangstere og terrorister, og at den pengestrøm skal standes øjeblikkeligt. Så er vi også fri for at blive mistænkt for terrorisme, når vi køber hus.

Politiets indsats mod narko, eller rettere deres sejre i krigen mod narko, beskrives måske bedst ved anholdelse af den første pusher på Roskildefestivallen: En ung mand er anholdt og sigtet for at ville videresælge kokain og hash. Han var ved politiets ransagning af teltet i besiddelse af 1,7 gram kokain og 33 gram hash. Drengen er 22 år og har en hel uge på Roskilde. Mit bedste gæt er, at han vil vægre sig kraftigt mod at sælge så meget som et milligram. Han skal jo være på festival en hel uge.

At opretholde et forbud mod narkotika og hash er tåbeligt på alle måder, og der er kun gevinster at hente ved en legalisering.

Mennesker bliver ikke alkoholikere, fordi man kan købe alkohol.

Mennesker bliver ikke fede, fordi krydderfedt er en legal handelsvare.

Mennesker bliver ikke narkomaner, fordi de kan købe narko legalt.

En fuld og ubetinget ophævelse af et nytteløst forbud vil øge velfærd og værdighed for den enkelte, og spare samfundet for rigtig mange penge.

Jeg står naturligvis til rådighed for et uafviseligt argument for at bevare forbuddene, så jeg kan ændre mening, i modsat fald forventer jeg at enhver ansvarlig politiker på Christiansborg vil bruge fornuften og gå med i kampen for at fjerne alle skadevirkning af narko og hash, såvel for samfund som for det enkelte menneske.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 jul 2013 18:14 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 feb 2008 20:46
Indlæg: 644
Geografisk sted: København
Det er fandme godt skrevet, Johnny Larsen! Den slags læserbreve gør mig glad, tak for delingen!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jul 2013 23:50 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 03 jun 2013 19:09
Indlæg: 30
Det er god læsning. Godt skrevet

_________________
dont drink and drive, when you can smoke and fly....


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 13 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team