Jeg påstår ikke, man med en videnskabelig tilgangsvinkel til psykedeliske stoffer aldrig ville kunne forstå dem. Man kan sagtens være videnskabelig uden at være (klassisk vestlig) reduktionistisk -- f.eks. Leary havde et noget andet (også videnskabeligt) udgangspunkt, end kemiske- og elektriske signaler i hjernen. Faktisk er der pt. strømninger i lægeverdenen, der pointerer, at man skal mere se kroppen som "helhed", frem for f.eks. udelukkende at fokusere på en dårlig bugespytkirtel, når man behandler.
Jeg tror på du har haft rigeligt med lærerige trips, og min kommentar var også for hård i mæglet (jeg kan bare ikke døje ateisme (princippet i, man blankt afviser alt der er
out of this world er for dumt -- "jeg ved, hvad jeg ikke ved" ævlede en græker en gang ganske klogt -- den kan fint bruges her)), men jeg holder stadigvæk på, at psykedeliske stoffer bør/skal bruges i "religionsøjemed". Religion er et hul i maven, hvori vi skal forholde os til døden (eller livet, same same), og hertil er psykedelika virkelig et konge redskab! Jeg diskuterer i øvrigt sjældent religion med ateister, hvilket dybest set skyldes forskellige verdensopfattelser: Det er umuligt at nå ind til dem, netop fordi ateisten (typisk) affejer ethvert argument med en simpel "du har ingen videnskabelige evidens, så det passer ikke" kontra-kommentar (eller én der ligner). Ateister skal se videnskabelige-, håndgribelige- og reduceret-til-færrest-mulige-enheder fakta, før end de kan tro på noget. Their loss (hvorfor jeg heller ikke begiver mig ud i en større forklaring her -- det er kun fordi min første kommentar var ubehøvlet jeg skriver denne (jeg taber som sagt intet på ateisterne ignorance

)).
Psykedelika er genvejen, hvorfor det skal tilknyttes, at hvad end psykedelika giver, kan det samme opnås uden (religiøst perspektiv) -- det er med andre ord ikke tilkoblet "religiøsitet", men det er imo synd og skam ikke at bruge dem således (det er typisk nogle erkendelser der kræver lidt ud over det sædvanlige, og det er psykedeliske stoffer, som skrevet, et super værktøj til). -- Andre anvendelsesmuligheder er f.eks. at udnytte ens tidligere erfaringer ikke længere linkes sammen. Derved kommer man typisk på andre kreative løsninger/anvendelsesmuligheder af whatever. Når man snakker idétækning helt generelt, er den helt store hæmsko, at vores sind vandrer ud af én type tangent ift. diverse "emner". F.eks. havde computeren - indtil Steve Jobs kom på andre idéer - kun relevans i erhvervs-regi (IBM = International
Business Machines (det er ligeledes ganske underholdende at høre 70'ernes topchefer, eksperter etc. udtale sig om emnet)). Ingen overhovedet så en fremtid for datamaten i private hjem, hvilket (set i lyset af dens store succes) umiddelbart kan virke ret underligt. Men det er en helt anden snak

(hvis første sætning i andet afsnit ikke giver videre mening, så bare spring parentesen over, og læs den bagefter)