>Hypnos: Du må lige finde det sted helt præcist, hvor Grof giver udtryk for, at man skal tage en dosis 1-2 uger efter det er gået galt og at det er en mindre dosis man skal tage. Vi venter bare til du har fundet bogen.
>Stanhope: Jeg kan godt forstå din skepsis, men metoden er gennemprøvet. Der er ikke tale om en nem eller nødvendigvis behagelig metode, men en metode, som burde få dig videre. Men hvis du skal gøre dig håb om, at komme af med den angst, så bliver du nødt til at lære dig den rigtige metode og fx. lade være med at tage mdma i kæmpe branderter. Jeg dømmer dig ikke, for jeg har selv gjort mange dumme ting, jeg siger bare, at man selv beder om det, når man gør sådan nogle ting.
Nu viser det sig jo også, at angsten ikke er opstået på det svampetrip, men efterfølgende. Du kan spekulere på, om svampene lagde grunden, men det er af gode grunde svært at svare på. Triggeren var, da du var fuld og på mdma og i øvrigt var i byen, dvs. et utrygt sted.
Hvis du prøver at kurere din angst med svampe, så skal du være et trygt sted, have ordentlige rammer med mulighed for at afreagere, have en stabil ven ved din side, som kan skærme dig og have bind for øjnene, så du kan bearbejde de gamle oplevelser og din nuværende tilstand, i stedet for at tilføre nye indtryk, som forstyrrer processen. Du skal absolut IKKE prøve på, at kontrollere noget som helst, tværtimod. Kan du kontrollere, så er dosis for lav og du skal tage mere.
Spørg endelig mere og jeg vil svare så godt jeg kan.
Tak for svaret!
Du snakker om "den rigtige metode"... Hvad mener du helt præcist her?
Det var udentvivl ikke den bedste beslutning nogensinde, og jeg har været så sur på mig selv over det siden.
Det virker umiddelbart virkelig fristende, at forsøge sig med "svampeterapi", for at komme det til livs. Jeg er bare ikke sikker på, at jeg har modet til sådan en tur. En stor del af min angst er nemlig rettet mod lige præcis det; altså psychedeliske stoffer, og frygten for at blive sindsyg af netop det.
Det var så lidt!
Det burde måske virke mere fristende, bare at slå det ned med benzodiazepin, når du får angst. Det er den nemme metode, men også den sikre måde, at bevare status quo. Du vil gerne have det her til at lyde som en nem løsning, men det er det ikke. Det kan tværtimod blive meget ubehageligt, før du når målet.
Det er Grofs metode jeg henviser til, som den rigtige. Dvs. med bind for øjnene og med en bisidder og i sikre og trygge rammer. Jeg forstår udmærket din bekymring for at blive sindssyg ved at bruge psykedeliske stoffer. Det kan jeg jo sagtens sige, men det er en af de mest almindelige årsager til angst, når man indtager de her stoffer, så jeg ved hvad du mener, både i praksis fordi jeg har prøvet det, men også fordi det er velbeskrevet i litteraturen. Der er bare intet statistisk materiale, som underbygger den angst. Sindssyge er en ekstrem sjældenhed i forbindelse med indtag af de her stoffer, særligt hvis man tager forholdsregler som fx. netop bind for øjnene, for at forhindre flashbacks.
I virkeligheden er det angsten for tab af kontrol og det er netop det du skal til livs, ved at gå lige ind i det. Det kaldes "angsteksponering" og er en velkendt metode indenfor psykologien.
Men har du ikke lyst og vil hellere gå andre veje, så skal du selvfølgelig bare gøre det. Man kan fx. bruge vejrtrækningen til at få hjertet i ro. Jeg gør bare opmærksom på, at den her metode eksisterer og er en mulighed og fortæller gerne om den.
Edit: Det er ikke svampene eller LSD, som er terapien, men den måde du forholder dig på. Svampene er et middel til at komme i en tilstand, hvor du kan udfordre dig selv, få oplevet verden på en anden måde og måske få indsigter, som kan berige dit liv.
Jeg skrev ovenover, at du gerne vil have det til at lyde nemt. Med det mener jeg den måde du skriver på, fx. ordet "svampeterapi", der lyder lidt som om, at man bare skal æde nogle svampe og så bliver alt godt. Sådan er det jo ikke. Det er ikke en nem løsning, men det kan være en hurtig løsning. men du skriver det nok fordi du mener, at det er min fremstilling. Måske fik jeg det til at lyde sådan, men det vil jeg meget gerne nuancere.
Når jeg anbefaler det her, så er det med baggrund i litteraturen omkring det og med baggrund i egne erfaringer. Jeg har aldrig forværret min tilstand ved at øge dosis, tværtimod fået forløsning. Jeg har haft benzodiazepin til rådighed hver gang, men har trods store kvaler, aldrig brugt dem og det er jeg glad for.
Jeg havde en ven med vild angst og jeg var ærlig talt nervøs for at råde ham, til at øge dosis markant. Tænk hvis jeg ødelagde min bedste ven for livet... Men jeg mindede mig selv om de erfaringer, der har været med det og mine egne erfaringer og holdt hovedet koldt. Jeg vejede en ordentlig ekstra dosis af og gav ham det roligt og sikkert og fortalte ham, at nu ville det blive bedre. Jeg så hans forløsning gennem en acceleration, i stedet for gennem kontrol og undertrykkelse med tanker eller medicin. Det var smukt og bagefter ændrede han sit liv fuldstændig.
Man skal forestille sig en fastlåst tilstand og at problemet er den fastlåste tilstand. Der skal speedes op, så man kommer videre, ikke bremses op i en ulidelig tilstand gennem kontrol.
Men det er afgørende, at du har en ved din side, som kan skabe den nødvendige ro og sikkerhed, så du kan give slip og lade dig overvælde.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
