Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 jun 2025 01:18

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 52 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 09 jul 2012 13:34 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
http://www.dansk-politi.dk/Page-635.aspx?ProductID=PROD2785&PID=4238

Citat:
Det er rockerne, der bestemmer på Christiania. Politiet skal spørge om lov for at komme ind og lave deres arbejde – og til gengæld love at lukke øjnene for hashhandlen imens.
Danmark har fået sit første totale helle for kriminelle. DANSK POLITI har spurgt en række politifolk om deres oplevelser i forhold til Fristaden.


Af Tania Kejser og Nicolai Scharling


Torsdag den 7. juni klokken 15.45 blev en journalist overfaldet, banket, strippet, fik stjålet sin ID, blev truet og måtte derefter flygte - kun i ført sko - ud af Christiania.
Han havde forsøgt at filme Pusher Street med skjult kamera kort efter, at Folketingets Retsudvalg havde forladt deres rundvisning på Fristaden.
Forsøget på at vise det virkelige Christiania endte brutalt.

Hos politiet i København hørte man også om episoden.
Ikke at man kunne bekræfte den, for der skal en større indsats til, før politiet kommer på Christiania.
Proceduren i sådanne tilfælde er, at man ringer til udvalgte christianitter, der så giver politiet de informationer, de synes er nødvendige.
Først benægtede disse kontaktpersoner dog, at der skulle være sket noget med en journalist.

Senere bekræftede de, at et eller andet var sket – men ikke hvad.



Københavns Politi begyndte derfor at kalde folk ind fra det daglige beredskab på stationerne for det tilfælde, at den forkomne journalist stadig skulle ligge blødende inde på området. Man lagde kort sagt Station City, Amager og Bellahøj ned for at gøre klar til at rykke ind i staden, hvis det blev nødvendigt. Da de første delinger var rykket ind på Christiania fik man fra forskellige sider bekræftet, at der var sket noget med en journalist, men at han var i god behold. Den historie blev efterfølgende bekræftet fra TV2.

Historiens pointe er, at politiet ikke kan rykke ind i Fristaden uden mindst et par delinger i ryggen.
Det er for farligt, med mindre vagterne ved indgangen til området, som er hyret af rockerne, giver lov. Det er eksempelvis efter aftale med vagterne – og deres tilladelse – at man rykker ind til særlige forbrydelser, men kun hvis man samtidig holder blikket fra hashhandlen.

Politiet har kapituleret
Af en eller anden grund kom Fristadens brutale side bag på mange.
Det gjorde den dog ikke på de politifolk, som dagligt arbejder i beredskabet omkring området.
For dem er Christiania no go - og en frustrerende plet på landkortet uden for lov og orden. Fjendeland er ordet, der ifølge politifolkene selv, kendetegner den måde, de bliver opfattet på i bydelen.

Som det er for øjeblikket kommer politiet ikke på Christiania.
Det er for dyrt, det er for farligt, og gevinsten for lille.
Faktisk har politiet i større flok kun været fire gange i Pusher Street siden sidste sommer. Én gang til en større aktion i november. Og tre gange i forbindelse med Retsudvalgets besøg. De to første var for at forberede besøget, fordi man ikke havde været der så længe, og lige skulle sondere.

Christiania er lovløst område. Og Christiania får lov til at være i fred. De kriminelle grupper har vundet, fordi de har sat hårdt mod hårdt. Og Københavns Politi har måttet kapitulere.
- Gør man ingenting, gør man heller ikke noget forkert, lyder meldingen fra en af de frustrerede medlemmer af patruljetjenesten.
- Vi bliver holdt væk på grund af økonomi. Konfrontation koster. Hvis man vil noget med Christiania, er det en økonomisk ruin. Som det er nu, er vi symbolpoliti, som kommer, når vi giver besked om det, siger de.
Politiets strategi er kun noget, der findes, når justitsministeren og de øverste ledere fortæller om indsatsen. Set med alle andre involverede politifolks øjne er strategien, at man ikke har nogen - ud over at holde sig væk.
Det bekræfter alle de politifolk, DANSK POLITI har talt med, om arbejdet på Fristaden.

Frygter for eget liv
DANSK POLITI har sat syv yngre politifolk stævne, som alle arbejder i beredskabet i lokalområdet. De har alle krævet anonymitet. De har familier og skal selv kunne færdes i København. Desuden bringer ledelsens udmeldinger om indsatsen kun latter med på vejen. Det er ikke karrierefremmende at sige, hvad der reelt sker, fastslår en.
Målet er sådan set at høre med deres ord, hvordan de almindelige politifolk oplever udviklingen på Christiania. Det er deres oplevelser, som af en eller anden grund aldrig bliver hørt.
Flere af dem har selv tidligere haft deres gang privat på Christiania, enten til koncerter, med venner, eller fordi voldene kan være et rart sted, når solen skinner.

Den side af Christiania kender de fleste, og sætter pris på.



De har ikke noget imod, at Danmark har et åndehul, hvor tingene er anderledes, og hvor indbyggerne ønsker et andet liv, end hvad et dansk parcelhuskvarter kan give.

Det, der støder de politifolk, som DANSK POLITI har talt med, er, at Danmark har et område, hvor lovløsheden hersker, og hvor politiet reelt ikke tør komme, hvis ikke de er i overtal. At politiet faktisk har resigneret, fordi de alligevel hverken har politikere eller meningsdannere i ryggen.



- Hvis en kollega blev ladt tilbage i en indsats, så tror jeg, at han ville blive slået ihjel. I dagslys er det én ting. Men ved mørkets frembrud kan du intet se. Der står høje projektører, som sender lys ud, så du bliver blændet, og du ved ikke hvornår eller hvorfra, der bliver kastet en sten. Christiania er bygget til at føre deres form for krig, og som politimand er det meget svært at slippe ud, hvis du først bliver omringet, lyder det samstemmende.
Flere tør ikke komme på Christiania i civil af frygt for repressalierne - de er nemlig allerede affotograferet på Christiania, så de er til at genkende. Og stemningen mod politiet er så hadsk, at flere er nervøse for eget liv, hvis de bliver opdaget i civil.

Rockerne styrer
Det er ikke de fredelige christianitter eller Regnbuehæren, der bestemmer på Christiania. Det gør rockerne. At christianitterne intet gør for at hjælpe politiet er en anden sag, som er svær at blive helt klog på. Der er mange penge på spil, og der er garanteret også mange, der er bange. Om en del af pengene så faktisk ligefrem drypper videre fra de kriminelle til Fristadens fælleskasser er uvist. Men et afhængighedsforhold på den ene eller anden måde må der være tale om.
- Rockerne er af naturlige årsager ikke interesseret i politiet, christianitterne tilsyneladende heller ikke. Dér er de i hvert fald enige. Men jeg tror faktisk også, at christianitterne er bange. De skal i hvert fald ikke ses sammen med os, hvis det alligevel sker, får de besked på at stoppe straks af rockernes vagter, fortæller en politimand.

Den hashhandel, der begyndte som et kagesalg, er altså i tidens løb krøbet i ly af parolen om frihed og kærlighed. Og groft sagt kan man sige, at rockenes indbringende kriminalitet laves i ly af Regnbuehærens beskyttende favn.



De kriminelles fristed
En kilde til ekstra vrede hos de mange politifolk er, at kriminelle bruger staden som tilflugtssted.
- Vi oplever i stigende grad, hvordan kriminelle bare flygter ind på Christiania. De kan være gaderøvere eller andet. Vi kan ikke – og må ikke - følge efter dem. Christiania er blevet et helle for kriminelle. Når de til porten, er de i sikkerhed, og det ved de, fastslår politifolkene.
Ledelsen i Københavns Politi har meldt ud, at de menige betjente ikke skal bevæge sig ind på området, medmindre de er minimum to delinger.

- Det er dybt frustrerende. Vi kan stå to delinger udenfor og bare kigge på. Vi får ikke lov at gå ind. Ledelsen har også givet op, fortæller de. Igen enigt.
Sådan opleves det fra menig ansat. Dertil kommer de tilsvininger, som den enkelte skal finde sig i, når han eller hun kommer for at gøre sit arbejde.
- Når vi rykker ind på Christiania, så mødes vi af had. Helt ubeskriveligt had. Vi bliver kaldt alle skældsord og svinet til i ekstrem personlig grad. Men vi må og kan intet gøre. De regler, som gælder alle andre steder i Danmark, gælder ikke her. To politifolk kunne aldrig gå alene på Christiania. Jeg tror, at vi ville blive slået ihjel. Men det er selvfølgelig aldrig blevet testet, fortæller de.


Perker og oste
- Jeg bliver kaldt perker, siger en politiassistent med indvandrerbaggrund, der også oplevede at få en tegning af sig selv med en bombe i en polititurban.
Kvinder bliver tilsvinet med deres fysiske fremtoning, alle får grimme ord med på vejen. Det almindelige kaldeord er i øvrigt ost. ”Osten kommer”, lyder advarslen, når politiet nærmer sig.
Dertil kommer, at politifolkene bliver filmet og forsøgt identificeret.
En kvindelig politiassistent oplevede for eksempel at få tilsendt et billede af sig selv på hjemadressen, taget af kriminelle på Christiania.
- Det slider på folkene i uhørt grad at gå rundt på Christiania. Det var dag ud og dag ind i de perioder, vi var meget derude, fortæller en politimand fra Københavns Politi.

Befri Christiania fra banderne
- Jeg forstår ikke, at politikere og pressen bare vender det blinde øje til. De vil kun se de sider, som er myten eller glansbilledet. Jeg har aldrig set en tv-udsendelse eller en artikel, som faktisk viste sandheden. Alle har bare bestemt sig for, at det er godt, vi har Christiania, men det er faktisk organiserede kriminelle, som får lov til at holde til derude. Og det er alle mulige former for kriminalitet, de beskæftiger sig med, ikke bare hashhandel, fortæller en politiansat.
- For mig at se handler det ikke om det oprindelige Christiania. De må gøre, hvad de vil for min skyld. Men kunne man ikke begynde at tale om at befri Christiania fra banderne, spørger en anden.

Fjendeland
Set fra den almindelige politiansattes perspektiv, er Christiania langt hen ad vejen historien om, hvordan det åbenbart kan betale sig at angribe politiet.
Det seneste år er politiet gået passivt rundt uden for murene. Det skyldes tre episoder sidste år, hvor civile politifolk blev så pressede på deres sikkerhed, at de blev tvunget til at trække våben. Ledelsen i Københavns Politi blev bange for, at enten en kollega eller en person fra Christiania ville blive skudt. For så kunne det gå helt amok.
Ved at lægge et ekstremt pres på politiet, har de kriminelle på Christiania altså fået det, som de vil have det. Fred til at begå organiseret kriminalitet og hashsalg for anslået en milliard kroner om året – godt tre millioner om dagen.
Når politiet angribes i Folkets Park, Vollsmose eller Gjellerup er historien en anden. Når man taler om parallelsamfund og bander andre steder, så laver man "ghettoplaner" og særlige indsatser, og politikerne tør tage afstand og banke hårdt i bordet.
På Christiania er samme rettigheder, ifølge politifolkene, sat ud af spil.
- Vi aner ikke, hvad der foregår. Vi kan ikke komme til. Vi brugte syv delinger bare på at fjerne et ulovligt bygget tårn efter krav fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. Syv delinger - det er pænt over 200 politifolk. Og det accepterer folk. Vi skal lægge gas ud over hele området i samme forbindelse, fordi vi bliver angrebet fra alle kanter. Fordi vi skal fjerne et ulovligt bygget tårn, som christianitterne endda ikke engang selv kan lide. Men vi må bare ikke komme. Det er budskabet. Det er fjendeland. Og så får vi at vide, at vi farer hårdt frem. Vi kan for helvede ikke komme der på anden måde, så bliver vi slået ihjel. De civile anholdelsespatruljer har måttet skyde sig fri. Sker der kriminalitet, knivstikkeri, overfald må vi vente, til ofrene bliver afleveret ved porten, med mindre vi stiller med adskillige delinger, lyder det fra politifolkene.

Hvor er pressen?
Forargelsen er generelt stor. Bitterheden også.
- De kriminelle har helle på Christiania. Stort set alt, hvad vi stopper af bagmænd i byen, har en eller anden forbindelse til Staden, lyder det.

- Jeg gider ikke længere diskutere mit arbejde på Christiania til familiefester. De tror jo, at vi tager ind for at banke christianitter og ødelægge dét, som de stadig ser som Fristaden. Men dét, vi egentlig gør, er at gå efter nogle af Danmarks allerstørste kriminelle. Vi bekæmper bander.



Christiania som lovløst område betyder også, at rockerne uden problemer kan uddanne unge til bandelivet.

- Det er sådan set her, at en stor del af alle kriminelle og hangarounds uddannes og oplæres. Her kan de tjene så mange lommepenge, som de aldrig har fået før, og risikoen for at blive taget er temmelig lille. Det er et sted, hvor de bliver uddannet i at hade politiet, siger en politimand.



- Som politimand vil jeg bare gå efter de kriminelle. Det er derfor, jeg bevæger mig ind på Christiania. Men når jeg hører det omtalt bagefter, så lyder det, som om vi har angrebet Staden. Gu har vi ej. Men det er det, man hører fra alle. At det altid lykkes dem at male det billede, forstår jeg ikke. Jeg føler simpelthen, at vi er til grin. Politikerne og ledelsen gør grin med os og vores arbejde. Og hvor er pressen henne? De har også et ansvar for at beskrive sandheden. Ekstra Bladets indgang til TV2- journalisten, der fik bank, var jo, at de nærmest gjorde grin med ham. Jeg synes, at de udvander voldsbegrebet. Og det siger generelt meget om pressens håndtering af Christiania.
Et af de mest brugte argumenter for ikke at fjerne hashhandlen på Pusher Street er, at man så spreder den til andre dele af byen. Men det ville være en fordel, mener de politifolk, der arbejder med området.
- Og så bortforklaringen med, at hvis man fjerner ulovlighederne fra Christiania, så spreder det sig bare. Ja tak, dér kan vi komme til at anholde bagmændene. Det ville være en fordel. Dér kan vi faktisk være politi. Det kan vi netop ikke på Christiania, konstaterer de.


Nu er de ved at have fået nok hos osten også... hmm..

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 13:49 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 sep 2007 22:56
Indlæg: 867
Det må efterhånden også være en pestilens at være politimand i kbh-området. Men så igen, de har selv valgt det..

_________________
lolton


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 14:17 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 maj 2007 17:21
Indlæg: 1791
Geografisk sted: sydschlaraffenland
Ja, der er en grund til at tingene er som de er..

Tag nu bare og afkriminalisér det hash for hutten da!

_________________
Alice skrev:
Desuden er kviksølv ikke så slemt. Folk der var børn i 70'erne stod med det i hænderne.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 14:39 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 29 feb 2012 12:14
Indlæg: 111
hold kæft nogle røvslikkere de er man! når jeg er på arbejde, må jeg flygte for ikke at blive kvalt af gas, når jeg sidder og hygger mig i solen, bliver jeg bedt om at smide tøjet så de kan tjekke om jeg har hash på mig. hvis de tror at en på 18 er en af de hardcore kriminelle og at jeg er "bagmand" så fortjener de at blive hamret tilbage for fuld udblæsning. vi bliver ikke uddannet til at hade politiet på staden, det er nemlig noget politiet klare fint selv. skubber til folk, og slår os med knipler, og så vil de have vi skal vise dem respekt og tro på at de er her for at beskytte os? hvordan skal man nogensinde kunne respektere folk der slår ubevæbnede folk? respektere at de vil have at børn på ja 11-12 år skal smide tøjet på åben gade? og skyde tåregas på steder hvor der er små børn. hvis du spørger mig, så er det fortjent at de bliver "angrebet" når de kommer. men vil hellere ikke kalde det et angreb, men et forsvar.

_________________
i fly, i smile, i'm on THC till i die


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 14:42 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 jun 2010 17:13
Indlæg: 2690
Geografisk sted: over stok og sten
Citat:
Historiens pointe er, at politiet ikke kan rykke ind i Fristaden uden mindst et par delinger i ryggen.
Det er for farligt, med mindre vagterne ved indgangen til området, som er hyret af rockerne, giver lov. Det er eksempelvis efter aftale med vagterne – og deres tilladelse – at man rykker ind til særlige forbrydelser, men kun hvis man samtidig holder blikket fra hashhandlen.


Vil det sige at de ikke gør noget ved rockernes hash-handel, men får lov af rockerne til at give deres kunder bøder på deres områder ? .. så er det jo rockernes skyld hvis du bliver taget på staden ? :lol:

_________________
Because Im a faggot alright
Skal du have et gok i nøden din skidespræller ?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 14:47 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2009 20:39
Indlæg: 1416
Geografisk sted: Strawberry Fields
Undrer det virkelig nogen, at politiet er upopulære et sted, hvor flere hundredetusinde kriminelle færdes hver eneste dag, og tæt på 100 procent af dem der opholder sig, ifølge loven er kriminelle?

Hvis nu hash blev legaliseret, så antallet af lovlydige mennesker langt oversteg antallet af kriminelle, så kunne det være politiet kunne færdes fredeligt og med opbakning fra Christianitterne.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 15:00 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 29 feb 2012 12:14
Indlæg: 111
ikke når politiet stormer, der er det nemlig på eget initiativ. kun halvdelen, hvis så meget, i den artikel, er sandt.

_________________
i fly, i smile, i'm on THC till i die


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 16:29 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 15 jun 2004 17:06
Indlæg: 830
Meget spændende artikel, det er helt klart en vinkel, der er overset i den normale debat. Det må engang imellem være et virkelig umenneskeligt job at være betjent...
Men når det er sagt, så er "problemet" Christiania jo politisk. Hvornår var det nu den sidste borgerlige regering besluttede sig for at "rydde" pusherstreet? Opgøret med Christiania var en del at værdikampen.

Anyway, food for thought...

_________________
O Laziness, have pity on our long misery! O Laziness, mother of the arts and noble virtues, be thou the balm of human anguish!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 16:36 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 14 sep 2009 14:02
Indlæg: 938
Ved ikke, hvad jeg synes om jeg sympatiserer med politiet, men er helt enig i, at pusher street skal lukkes. Gaden har intet med det oprindelige Christiania at gøre.

_________________
there is someone in my head and it's not me


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 16:52 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 jul 2006 18:25
Indlæg: 727
Geografisk sted: den sorte muld
christiania er jo bare en rockerborg hvor vi alm. dødelige er velkomne...

Jeg er, oprindelig, stor fan af christiania, MEN, Christiania´s selvjustits er jo lig nul når de har ladet rockerne tage over derinde... jeg har ikke meget respekt for det område som jo i virkeligheden burde have været så dejlig et sted for ALLE.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 17:15 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2009 20:39
Indlæg: 1416
Geografisk sted: Strawberry Fields
the green 9, tror du virkelig, at Christianitterne har haft noget valg, med hensyn til rockernes overtagelse? Rockerne er hvor det sorte marked er. Det er også derfor rockerne har indvaderet psytrance miljøet i Danmark - det er heller ikke noget miljøet bare har ladet ske, der har bare intet valg været.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 17:36 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 dec 2006 16:38
Indlæg: 1440
Geografisk sted: !!!
Hvis de vil staden til livs skal de udkonkurrere den.
Satte man en 5-10 statsejede boder op i Ørstedsparken og lovliggjorde hashhandel der, ville det både ramme staden hårdt økonomisk, samtidigt med det fjerner sympati.

Jeg bryder mig egentlig ikke særlig meget om staden længere. Det er desværre i lige så stor grad blevet et samlingssted for kriminelle og utilpassede folk, som et samlingssted for frisindede.

Kapitalisme hersker i bedste velgående på pusherstreet. Kvaliteten er ikke længere altid i top. Samtidig får en dårlig smag i munden over at støtte rockere økonomisk.

Desværre er det, det letteste sted at skaffe skunk.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 17:41 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 jul 2006 18:25
Indlæg: 727
Geografisk sted: den sorte muld
ja, de har hele tiden haft valget at ringe efter polisen da problemet opstod i 70´erne, jaja, det er lang tid siden og al det der. men det er vel egentlig bare et tegn på christiania har været nogle knallerter helt fra starten af og at de derfor ligger præcis som de har redt op... i den lede ske med rocker pik i røv og mund mens de kalder sig for frie ... pfft


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 18:38 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
Problemet er der jo fordi det er ulovligt, at christianitterne ser igennem fingre med det, som så mange andre danskere, synes jeg ikke man skal klandre dem for...

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 18:40 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 jul 2006 18:25
Indlæg: 727
Geografisk sted: den sorte muld
hvis rockere stod uden for min gadedør og solgte narko, tvang tøjet af folk og generelt opførte sig rigtig rocker-agtige... dadaadaaaaaaaa... så ringede jeg til politiet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 18:47 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
hvis rockere stod uden for min gadedør og solgte narko, tvang tøjet af folk og generelt opførte sig rigtig rocker-agtige... dadaadaaaaaaaa... så ringede jeg til politiet.

Pusher street er jo blevet ryddet én gang og det gjorde kun miljøet mere råt...

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jul 2012 19:08 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 jul 2006 18:25
Indlæg: 727
Geografisk sted: den sorte muld
ja, fordi så røg konkurrencen ud i byen hvor HA/Bandidos ikke har monopol... Det er så i mine øjne ikke Christiania´s problem og ej heller deres ansvar at holde KBH´s gader mere sikre ved at huse og beskytte ekstremt kriminelle og voldelige personer.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 jul 2012 15:18 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 apr 2007 11:55
Indlæg: 1272
Geografisk sted: hulen
Pusherstreet er altså heller ingen hyggelig gade. Der er altså råt. Selv er jeg blevet bestjålet lige ved bageren. En rockertype ville sælge til mig, hvorpå jeg sagde, at jeg ikke ville handle, da han sidste gang havde solgt noget dårlig hash alt for dyrt. Dumt sagt. Så jeg blev trukket ind i hjørnet, hvor der kom ca. 15 store fyre hen, som den søde rocker spurgte, om han skulle finde sig i, at hans navn blev tilsmudset af mig. De er en flok dumme svin. Og det er ikke christianitternes problem, det er samfundet i stort. Dvs. primært vores statsinstitutioner, der skal beskytte os, der har et problem. Og hvis ikke det kan løses med traditionelle metoder, så er problemet et symptom på en systemfejl - rusmiddelpolitikken. Politiet skal skrue bissen på, og så skal der arbejdes på højtryk for at aflaste deres arbejde, samt skabe et trygt samfund. F.eks. gennem lovændringer. Ikke nødvendigvis en libertariansk tilgang til det hele. Men helt sikkert noget andet end det, der gør sig gældende nu. Jeg fatter ikke, at private christianitter skal hænges ud, medmindre det er propaganda for at ændre holdningen til Christiania - men det er ikke stuerent.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 jul 2012 16:35 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 21 aug 2005 22:06
Indlæg: 566
Man skal satme snakke højt for at blive rullet på staden, at du ikke forstår det er jo dit eget problem.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 jul 2012 15:42 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 29 feb 2012 12:14
Indlæg: 111
the green 9. synes du ikke at du skulle tænke dig lidt mere om?
påstår du, at hvis du var på christiania, og blev bedt om at betale beskyttelses penge til rockerne. så ville du bare sige fuck af? ringe efter politiet der? tro mig mand, så får du sku da mange flere problemer på halsen.. christanitterne vil jo netop gerne af med rockerne, men det kan ikke lade sig gøre, fordi så overtager de bare området.

men hvis det nu skulle ske, så sig til inden du siger til rockerne at de skal pisse af, for så vil jeg gerne se dig gøre det!

tåbelig tankegang du har..

_________________
i fly, i smile, i'm on THC till i die


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 52 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team