MariJuanita skrev:
Nogle gange er det utroligt hvordan ulykke kan føre til stof(mis)brug, og hvordan stofferne derefter skubber én videre i den rigtige retning igen.
Det er dejligt at høre en historie hvor det ikke er "stoffer=død".
Best of luck!
Hmm.. ja. Jeg ved ikke hvor meget af æren man skal tilskrive stofferne i sådanne sammenhænge ? De fungerer for mig at se ikke som hurtige genveje til mental healing, men har et stort potentiale, idet at de kan være med til at få en til at se på sine problematikker fra en anden vinkel, ofte forstørret op og derudover gøre en mere åben og modtagelig, så der skabes et godt fundament til at få bearbejdet sine problematikker efterfølgende og få udtrykt sig overfor andre andre mennesker. En oplevelse af det guddommelige på et psykedelisk stof kan selvfølgelig også medføre positive forandringer og livsglæde for en (livslang?) periode. Jeg vil vidst bare frem til at jeg tror stofferne oftest er noget der kan benyttes hen ad vejen som redskab, men de efterfølgende processer der sker, og som er kernen i healing, skal stofferne ikke have æren af. Det er en selv der skal have æren af det.
Men ja. Som modreaktion på alt det negative hetz mod visse stofgrupper, så kan vi da godt vedtage at det var dem der "redede" ham

hehe. Forestil dig avisoverskriften. "Stoffer redder ung mand - Har genfundet glæden i livet"