Det her kan jeg i den grad bruge til noget, tak for et virkelig indsigtsfuldt svar. Jeg tror netop jeg er en af dem der har en lidt ustabil psyke, da jeg også har kæmpet med tvangstanker i fortiden. Mit problem er bare at min omgangskreds næsten udelukkende består af hashrygere.
PS, det er nok overvejende fysisk, selvom der nok er stor chance for at de fysiske ubehaligeheder bliver fremkaldt af en slags angst.
Jeg ville bare så gerne opleve en ægte, ukompliceret hashrus..
Det er jo lidt ærgerligt, hvis der skal mere til før du stopper din hashrus. Kan jo nikke genkendende til din situation! Jeg selv ignorerede konsekvenserne af mit forbrug. Det endte med et "helvede" rent ud sagt. Jeg kunne ikke finde hoved og hale i noget som helst. En konstant søgen efter svar, gjorde mig ret sårbar. Det endte med slem angst og en dertilhørende depressiv tilstand. Jeg skyder ikke udelukkende skylden på hashen. Jeg brugte bare hashen og meget andet som en form for ubevidst selvmedicinering, hvilket forværrede hele min situation.
Jeg har det den dag i dag rigtig fint! Jeg husker det dog ikke som en leg at holde mig fra hashen og andre rusmidler. Bl.a. min store interesse for stoffer samt en omgangskreds, hvor hash var meget normalt at tage brug af. Jeg skulle have mere end en lærestreg før det gik op for mig, hvad jeg havde gang i.
Jeg savner på ingen måde hash eller alkohol for den sags skyld. Hash er lagt helt på hylden, men jeg gør dog brug af alkohol og andre rusmidler med måde.