Citat:
Enhedslisten vil nu tillade danske apoteker at sælge hash helt legalt.
Venstrefløjspartiet har stillet forslaget i dag, og samtidig har de kaldt justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd om problemerne med hash og kriminalitet på Christiania.
"Vi skal ramme de organiserede kriminelle på pengepungen, hvis vi skal komme deres kriminalitet til livs - både på Christiania og i resten af landet. Vi skal hive tæppet væk under deres indtjeningsgrundlag, statsliggøre hashsalget og bruge pengene på misbrugsbehandling og andre ting, der kommer vores velfærdssamfund til gode - i stedet for at pengene havner i rockernes lommer," siger Enhedslisten retsordfører, Pernille Skipper.
Hun mener samtidig, at en legalisering vil sikre, at der kommer rimelige regler for for eksempel aldersbegrænsning for køb og brug af hash.
Politiet har givet op på Christiania
Baggrunden for forslaget er, at politiets udsagn om, at de har givet op over for hashhandlen i fristaden.
I sidste uge fortalte Københavns Politiforening at der mangler mandskab og især politisk opbakning til at gribe ind.
"Sådan som situationen er i øjeblikket, så må jeg sige, at politiet har kastet håndklædet i ringen. Vi kan ikke løse problemet alene ud fra en politimæssig vinkel. Det kræver helt andre midler, som tages i brug," sagde Claus Oxfeldt, formand for Københavns Politiforening, til TV 2 Nyhederne.
Synes du, at det er en god idé at legalisere hashhandlen i Danmark? Deltag i debatten ved at logge ind eller på TV 2 Nyhedernes Facebook-side.
Link:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id- ... skal-foregå-på-apoteket.html
-Proud user of Cannabis <3
_________________
Chicks N Weed + Loads of funny cannabis pictures -
https://www.facebook.com/pages/Chicks-N ... 8084602410