Psychedelia.dk

Hej Psy.

Jeg har tidligere røget hash dagligt (i en 1½-års periode), men det er efterhånden over et halvt år siden jeg stoppede, og har kun røget en gang i mellemtiden. Jeg er 18 år gammel, det går ikke videre godt i skolen (dog ikke fordi jeg er "dum", men pga. de følgende problemstillinger, vil jeg mene), og jeg oplever hvad jeg vil kalde en moderat mangel på successoplevelser - ikke mange ting lykkes for mig, hvilket betyder at jeg måske ikke forsøger, så meget "som jeg burde"...
Mit problem er at jeg har et tankemylder, som simpelthen er uudholdeligt. Jeg får det dårligt, og hvis jeg prøver at slå tankerne væk, så bliver det for det meste bare værrer. Det er en meget stor kilde til frustration for mig, og nogle bliver jeg simpelthen nødt til at slå mig selv i hovedet for at kunne cope. Det er nogle frygtelige tanker, og jeg kan bare ikke slå dem væk. De kommer også i mine drømme, og det forstyrrer min søvn en del, idet jeg ofte vågner midt om natten pga. mareridt. Jeg har ofte problemer med at falde i søvn, og man skulle jo tro, at jeg ville blive så træt efter noget tid med små mængder søvn, men jeg kan bare ikke falde til ro..
Specielt i løbet af de sidste 2-3 uger har det været en tiltagende tendens. En del af disse tanker bunder i noget seksuelt, og da jeg (meget frustruerende) er jomfru, tror jeg at noget af det måske bunder i seksuelle frustrationer.
Det ødelægger mig virkeligt, og jeg har svært ved at fokusere på ting jeg burde fokusere på.

Jeg vil gerne vide:
Kan jeg få noget medicin imod det? Har læst om at bl.a Truxal kan hjælpe imod tankemylder, og vil hjælpe mig til at falde til ro. Men også noget der ikke kræver en recept?
Kan jeg gå ned og tale med min læge om det, eller skal jeg tale med en psykolog?

Jeg er meget interesseret i at komme dette til livs, og vil sådan set gerne prøve lidt af hvert - dog ønsker jeg kon seriøse henvendelser og svar på denne tråde, så: "du ska sq da bar ha noget fisse " og den slags frabedes.

Mange tak,
"Lettico"

Hej Lettico.
Jeg vil råde dig til at dyrke en masse motion, få opbygget kropsligt selvværd, og få noget sund kost. Hvis du bruger kroppen meget, har den nemmere ved at falde til ro, og det har også stor indflydelse på tankerne.
Jeg var også jomfru da jeg var 18 år...Det skal nok gå

scor en tøs. om nødvendigt tag en af de grimme og knep hende. knep for satan



men hvis det nu ER der problemet ligger. hvis du trænger helt vildt til sex, så er det bedste middel SEX. Truxaler og anden medicin som lægger en dæmper på tankemylder (antipsykotisk medicin), er virkelig hæmmende for din udvikling. FISSE® (fås i håndkøb) er et vidundermiddel mod depression, angst osv. hos mænd. evt. tal med en psykolog. må jeg foreslå en Dr. Phil eller Carl-Mar type.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Jeg synes det vil være en god ide at tale i dybden om det du beskriver her med en som du føler dig tryg ved, en ven, familie medlem eller terapeut,hvis du har lyst.
Jeg er helt sikker på at din læge ikke vil give dig beroligende medicin, og det tror jeg heller ikke vil være den rette løsning. Beroligende medicin vil kunne lægge en dæmper på din tankeaktivitet, men vil ikke løse selve problemet. Det vil være der igen næste dag, når pillen ikke virker mere.

Du kan forresten få humle og baldrian piller i Matas eller på apoteket, som kan hjælpe dig til at falde i søvn om aftenen.

Truxal kan du i hvertfald sagtens få af din læge.

Mjah, det var nemlig den slags jeg ikke ønskede, som PowerStranger påpeger, den har jeg nemlig hørt og tænkt før. Hvis det var så simpelt, så havde jeg gjort det. Jeg føler lidt, at det efterhånden er blevet så stort et kompleks for mig, at ja, det er mere end jeg kan overskue. Jeg kan ikke rigtigt se skoven for bare træer, så at sige. Det er (for mig) meget svært som 18-årig ikke at få udvist den interesse overfor sig fra det modsatte køn, som andre jævnaldrende bl.a får.
Jeg har prøvet at tænke og at "leve" efter devisen om at "det går jo nok", som Ludvig nævnte, og det er bare ikke det helt rigtige. Jeg synes hele tiden der kommer nye problemer, og problemer som jeg troede var overståede, de kommer igen og igen - så jo, "det går" da, men bare ikke i min egen favør. Tankemylderet er nogle gange bare af en sådan kaliber, at jeg virkelig tænker, at jeg bare burde tage livet af mig selv (ikke at det formentligt nogensinde er noget jeg hverken ville eller kunne gøre, men I forstår muligvis hvad jeg mener). Jeg er overhovedet ikke tjent med alle de tanker, det ville ingen mennesker være. Jeg skammer mig, og får det dårligt af at tænke på det.

du skal tale med en psykolog ASAP.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Det ville jeg også sige, opsøg en psykolog... go vind

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Til at starte med har jeg stor respekt for den måde du ærligt krænger dine tanker og følelser ud på. At folk som Lunokhod så ikke har hjernekapacitet til at vide man holder sin kæft på denne her tråd hvis man ikke har noget fornuftigt at sige, har jeg ingen respekt for.
Prøv at være meget mere social med drenge såvel som piger, find en omgangskreds der passer til din person. Vær dig selv, så skal du nok få bedre selvværd og deraf succes. Jeg kender en hel del på din alder som ikke har så meget som kysset med en pige. Det er fuldstændig ligegyldigt om man er jomfru eller ej der er mange vigtigere ting i livet end det. Har du en familie så brug dem og støt dig til dem mens de er der. Snak om det med folk du stoler på og ikke siger det videre.

Jeg tror det vil være en rigtig god ide og bestille tid ved din læge og hvis du ved du har svært ved at få tingene sagt så tag et udprint af hvad du har skrevet i den her tråd - internettet er fankastisk men du har brug for konkret hjælp fra en person med en viden som er større end de fleste her inde.

Mvh

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

jeg kender godt problemet dog fik jeg løst det og nu er mangel på sex som sådan ikke problemet men det at have en fast partner der plager mig når jeg ser alle vennerne finde deres udkårne.

jeg tror ikke dit problem bliver løst ved bare at kneppe en random lady. søg hellere hjælp og få løst det omkring selvtilliden. jeg er btw selv 18 her om 2 måneder.

_________________

Hej alle, og tak for svar. Jeg overvejer at benytte den psykolog mit gymnasium har, og se hvordan det vil virke.
Jeg vil også gerne se om jeg kan komme i gang med noget træning, det har jeg dog prøvet på et par gange før, men det lykkedes ikke rigtigt.
Jeg har desuden en fin nok vennekreds, synes jeg, som dog ikke er den største, da jeg droppede mange af mine rygervenner, da jeg selv stoppede. Jeg går ikke rigtigt i byen og sådan noget længere, det siger mig ikke så forfærdeligt meget, og jeg kommer som regel også galt af sted.
Jeg har altid en mærkelig følelse, dagen efter at jeg har været nedslået/oprørt min "situation", eller problem, om man vil. Nogle gange føles det bare ikke som "mig"... og det får mig til at tænke, om det er noget jeg ubevidst bilder mig selv ind, alle de her ting. Altså, jeg mistænker lidt mig selv for at bilde mig sådan noget herind, bare for at "få tiden til at gå", eller at give (u)lykken en årsag, ved ikke om I forstår hvad jeg mener... Det er ikke til at forklare, men summasummarum er at jeg måske ikke fejler mere, end hvad jeg selv tror.
Kan min læge henvise mig til en psykolog, eller hvordan fungerer sådan noget? Kan jeg bare gå op og sige til min læge hvad mit problem er?

Ja, du kan godt fortælle det her til din læge, og han/hun kan henvise en psykolog. Du kan sikkert også godt plage din læge til at udskrive truxal til dig, men det vil kun hjælpe på kort sigt. Før eller senere løber du tør for piller, også står du tilbage med dine problemer igen. Desuden kan jeg love dig, som også nævnt ovenfor, at truxal gør dig til en zombie af grad. Det sløver dig gevaldigt; man sover alt for meget og du er pisse træt og sløv når du vågner, som om du har røget spand hele natten. Det eneste positive ved truxal er, at det kan være rart at vide, at man kan sove på kommando hvis det er. Hvis du vil til bunds i dine problemer, og stoppe dit tankemylder, er du nød til at arbejde med dig selv. Det kan være en lang og hård process, men det er det værd, hvis du gider kæmpe for det. Her tænker jeg på motion, meditation, varieret kost, sunde hobbyer, udvikle sociale kredse, udvikle dig kreativt osv. osv. Som sagt kan det være tungt at komme i gang, men hvis du er stædig, lover jeg dig, at specielt motion, meditation og sund kost kan give dig utroligt meget. f.eks. kan det hjælpe dig med at have mere kontrol over dit tankemylder, accept af dig selv som person, selvindsigt, mere rolig som person mm. Truxal kan hjælpe dig på kort sigt, men gør intet for dig som person. Arbejd med dig selv kræver overskud og tålmodighed, men gør meget for dig som person.

Og selvom det lyder som en cliche, så er du nød til at slappe af i.f.t. kvinder. Der er intet i vejen med at være jomfru, alle er forskellige og at være jomfru som 18 årig er ikke nogen ulykke. Hvis det kan trøste dig, kan jeg fortælle dig, at en af mine bekendte mistede sin møgdom i weekenden ( ) og han er over halvvejs i tyverne. Jeg vil anbefale dig at lære at tale med kvinder, uden udelukkende at have det formål at ville i seng med dem. Det gør underværker, og de regner alligevel dine intentioner ud, det er trods alt kvinder, de er snu og må for guds skyld ikke undervurderes Også skal du prise dig lykkelig for, at du ikke har større problemer. Held og lykke med hele.

Det ville helt sikkert være en god idee med en at snakke med omkring dine tanker. Der er også mange ting du selv kan gøre. Så som at aktivere dig selv så du har andre ting at tænke over frem for de samme ting hele tiden. Nye oplevelser giver nye tanker, hvis man har overskud til dem.
Motion er det største vidundermiddel og det behøver ikke at være 5 timer med hård træning i motionscenter. Det kan sagtens være sig små gåture flere gange om dagen, eller lige at løbe et par gange op og ned af trapper. Det handler både om at få brugt div. muskelgrubber og at få pulsen lidt op indimellem og de behøver ikke at hænge sammen, eller gøres samtidig. Alm. afspænding er også en god kropsøvelse.
Når man er meget optaget af hvad der foregår i hovedet er det godt at gøre sig bevist om kroppen og få flyttet focus og tænke andre tanker.
At have en hobby man går op i kan også aflede ens tanker hen til mere produktive tanker. Hvis man har penge er det nemt nok at finde et eller andet at gå til som kan have interesse, div. småkurser med et par timer om ugen. Ellers kan man prøve at finde en hobby som måske kan kompneres med motionen. Så som at gå ud i en park her i sommeren og være social, kan sagtens også være en hobby. Tag noget "lejetøj" med a la en bold eller noget man kan bevæge sig på og få brugt noget energi.

Det der med sexen, jeg tror det er hvad du har brug for at snakke med en eller anden om. Det er ingen skam at være jomfru som 18 årig, faktis synes jeg det vidner om mere god omtanke. Kan fornemme af det hele at sex faktis er noget du går op i og du bare ikke har fundet den rigtige at gøre det sammen med og når man har det sådan, så er det vigtig at vente på den rigtige og ikke bare gøre det for at gøre det. Det er mere når man er yngre at den model kan bruges, da ved man ikke så meget om hvad sex går ud på og ens føleser er mere egocentrerede. Med alderen bliver man selvfølgelig mere moden og vidende om følser og den slags og derved kommer det til at ændre sig det der med sexen, man tænker mere over det og vil nok gerne have det hele med om det nu skal være.

Men alt i alt ville det ikke være en dum idee at prøve en psykolog, hvilket du kan få gennem gymenasiet ved at gå til psykologen som er tilknyttet det sted, de har bemyndelse til at sende dig videre i systemet og kan evt. skaffe dig de første 10 timer hvorefter så selve psykologen afgør om der skal fyldes mere på. Så om de i starten snakker om at du kan få 10 timer og du tænker... det er sku ikke ret meget, så kan det altid blive mere, det er blot systemet der virker på den måde.
Hvis du går til lægen, vil han nok i første omgang foreslå medicinsk behandling da det er billigere for landet frem for en psykolog, da skal du insestere på psykologen først, frem for skrap medicin, da kost og motion samt snak nok sagtens kan løse dine problemer, det vil bare tage noget længere tid end medicin, men medicin gør ingen ændring, det dulmer bare og gemmer problemerne og holder en i en sygeforestillning. Nogle gange kan medicin dog være eneste løsning til at starte med, så at man kan komme ud af døren og så videre, da kan det kun anbealles, med det meste af det medicin som bruges til sådanne ting er meget skrap og kan give varige personlighedændringer man ikek selv styrer.
Du kan dog bede din læge om at få chekket op på at du ikke har nogt vitamin/mineralt mangel, da de ting sagtens kan give underskud i tænkeren og give div. forstyrrelser på krop og psyke.Det ville faktis være en rigtig god idee at chekke op på dine blodtal og se at du er i balance der. Nogle af prøverne skal man bede om at få med, da de ikke tager alle atomatisk, men det kan din læge måske fortælle dig om, eller du kan slå det op et sted på nettet.

Kamillethe er ike at glemme eller undervudere. Baldrian kan blandes i theen og forstærke den og det kan lavendel også, det samger bare af lort men virker som afslappende inden man går i seng og få lidt ro i kroppen. Det med tankerne, så skal du bruge motionen til... nemelig at være så træt at du bare kan falde om når du lægger dig frem for at sidde og spekulere.
Men ca. 2 breve kammillethe, laves i en gryde hvor du koger kammilen op i theen frem for bare at lade den trække. På apotek og matas kan du købe baldrian, hvis du køber det i kabsler kan du drysse den i theen. Lavendel kan købes i løssalg i div. helsebutikker og der skal bare en bette knivsspids i til ca. to kopper the.

Håber du får det bedre og godt med dig selv. Alt det beste herfra.

BTW, de dage hvor du bare ikke orker noget, da kan en humle/malt og onani gøre det for et godt sovemiddel, humlen og maltøl skal do ikke bruges for tit da den har en hurtig tilvenning og langsommere afgiftning.
Orgasme ved mænd udløser sløvende stoffer og er fra urmænnsket groet fast til mange kvinders ærgelse og forbandelse over at manden altid falder i søvn lige efter, tro mig mange kvinder kan skrive under på de voldsomme sovemidler der er i en orgasme

Når du ligger om aftnen og har trælse tanker, da prøv og tag bette ven i hånden og tving tankerne i andre mere behaelige tanker, fantasi behøver ingen erfaring og er totalt skattefri

Altså det kommer vel også an på dosis? Nu får jeg Truxal på recept som beroligende ved behov. Da jeg startede med at få dem for mange år siden fik jeg 5 mg tabletter, som jeg så selv kunne dosere op efter behov -har dog aldrig været over 30 mg. Nu får jeg 15 mg, fordi de ikke laver 5 mg længere.
Men jeg har aldrig oplevet de bivirkninger som du taler om. Jeg ved så til gengæld også at jeg tager en MINI dosis ift hvad nogle mennesker får, men det har den ønskede effekt -stopper tankemylder og giver mig ro i hovedet, (og så er det i øvrigt nemmere at falde i søvn, selvom man ikke bliver slået omkuld).

Så jeg vil absolut anbefale en lille dosis Truxal, hvis man har brug for lidt ro på tankerne. Begyndte selv at få mine for 10 år siden og de hjælper mig stadig til lige at koble mylderet fra, uden at jeg er væk på nogen måde.

_________________
Nihilistig

Derudover vil jeg helt klart anbefale dig at snakke med en psykolog, ofte så bare det at få tingene sagt højt og talt igennem, gør at man pludselig får en anden vinkel på og har det lidt mere afslappet omkring det. Og mon ikke også psykologen kan fortælle dig at de ting du går og tænker på måske ikke er så frygtelige? har du nogensinde talt med nogen som helst om de ting? Store ting bliver ofte meget mindre når man først får dem ud og vendt og drejet og set andres reaktion på dem. Måske det endda allerede føles lidt mindre farligt nu du har delt det herinde?

Men de ting du fortæller om omkring tankerne der kredser om sex osv -jeg tror altså det er helt normalt. Og jeg tror ikke at dine tanker kommer af noget uforløst fordi du stadig er jomfru. Er det ikke normalt at en 18 årig knejt har sådan nogle tanker? det tænker jeg at det er.

Jeg tror som en anden nævner, at du skal have arbejdet lidt med din selvtillid... Evt sammen med en psykolog, men også alene kan du begynde på det. Sæt dig nogle små mål, så du får nogle succesoplevelser. Btw -hashfri i et halvt år er da FLOT!

_________________
Nihilistig

Du skal gå i gang med hård motion. Der er intet der kan give dig stilhed i hovedet som i timerne efter en hård omgang motion, men det virker kun hvis du presser dig selv! Dertil er det sundt, man sover bedre, har det bedre, der er kun fordele.

Jeg vil anbefale at du holder dig fra medicin indtil du har givet daglig motion et ordentligt forsøg, men tag gerne kontakt til en psykolog med det samme. Jeg tror du vil finde ud af at du går og har en masse forvrængede billeder af hvordan virkeligheden egentlig hænger sammen, og når du indser det, vil tingene blive lettere

Hello Psychedelia..

Lang tid siden.
Der er intet nyt sket siden sidst, udover at jeg er fyldt år, omend mit tankemylder er knapt så afskyeligt, så er det tiltaget i kraft. Min hjerne kører hele tiden 150 km/t, og selvom jeg er dødtræt, så ligger jeg stadigvæk bare og glor op i loftet - hvis ikke allerede jeg er det, så bliver jeg snart vanvittig. Jeg kan overhovedet ikke fokusere, eller dedikere mig til noget, og det er næsten ligegyldigt hvad. Det betyder at jeg får fyret nogle tomme løfter af, som jeg egentligt har gode intentioner med, men bare aldrig kommer videre. Jeg er stadigvæk ikke specielt god til noget, udover computerspil, og det er nogle gange som om, jeg bliver dummere og dummere for hver dag.
Stadigvæk heller ingen piger. Jeg skrev for nyligt til den eneste pige, jeg nogensinde har været forelsket i, efter at have brugt mange, mange dage på at udfærdige en kladde og nosse mig sammen, til at skrive til hende, men det var klart at hun for længst var kommet videre, hvilket jeg bare føler er noget fucking LORT, for hvorfor kan jeg bare ikke? Jeg kommer efterhånden knapt nok ud af døren, og når jeg endelig gør, så ender det altid i noget lort. Alt ender altid med noget lort. Jeg har prøvet at dyrke motion, både alene og med en ven, men jeg kan bare ikke dedikere mig til det. Jeg har taget rigtig meget på i vægt, og det hjælper bestemt ikke på det hele, folk kommenterer det, og det passer mig ikke særligt godt. Samtidigt er jeg blevet så dødtræt af skolen, som jeg ellers aldrig har haft nogen kvaler med. Jeg hader at være deroppe, alt sammen er så meningsløst... Den her uge 42 har været den største befrielse i mit liv, for der har i det mindste været én mindre ting at skulle gå og bekymre sig om, og jeg bliver virkelig bummed out ved tanken om at skulle starte deroppe igen.
Al min tid går med at stene, og den håndfuld kammerater som jeg stadigvæk snakker med, brokker sig over at jeg er svær at få med nogen steder hen. Jeg orker aldrig noget, og hvis jeg endelig våger mig ud på noget, så fortryder jeg det altid - medmindre jeg kan få noget at drikke, som virkelig er en tveægget sværd for mig, da det slår ovenud fuldstændigt klik for mig hver evig eneste gang, men samtidigt giver det et hvilerum, også dagen(e) efter. Jeg holder mig dog fra det, for så vidt muligt.
Jeg har aldrig haft voldsomme aggressionsproblemer, og der kan det også slå ret grueligt klik for mig. Min tålmodighed er fuldstændigt forsvundet, og egentligt vil jeg bare helst holde mig fri fra problemer. Jeg forsøger at holde mig fra ting, der får mit sind i kog, men det er svært efterhånden. Ofte gør det helt ondt i brystet på mig, når jeg bliver sur, og jeg kvittere ligeså ofte med at lade tingene omkring mig flyve, eller ved at lade det gå ud over mig selv.
Jeg ligger hver aften og tænker på, tænk nu hvis jeg bare havde en plan med det hele, tænk nu hvis jeg kunne få en at bruge min tid på, i morgen gør jeg det ene og det andet.. Men mit liv går bare videre en tidløs tilstand. Selvom jeg har det på alle muligt sørgelige måder, så er det alligevel som om, jeg er ligeglad. Alle kammeraterne, tidligere forelskelser m.fl. bevæger sig fremad, men jeg løber bare så hurtigt jeg overhovedet kan, rundt og rundt i een enkel lille cirkel.
Jeg ville ønske at jeg bare kunne tage mig sammen, men ved enhver given chance, er det som om at hele mit sind bare stritter imod, og trækker mig tilbage igen. Førhen tænkte jeg altid; Man skal gøre noget ved problemerne! Men når det så endelig kommer til mit eget stykke, så er jeg bare ikke mand nok.

Det kan vitterligt ikke vare længe, før jeg taber småkagerne fuldstændigt.

Tak fordi du lyttede.

Hey op med humøret, jeg ved godt det kan lyde som et tomt løfte, men det skal nok blive bedre med tiden.(Jeg har selv tilbragt 6 år i tankemylder og selvafskys helvede) Så jeg ved at det bliver bedre før eller siden.. Fik du snakket med den psykolog?

_________________
"Do the thing you fear most and the death of fear is certain" - Mark Twain