Hej
Jeg har læst en del herinde de sidste par dage, og brugt meget tid, på at læse alt om hash jeg kan finde, til trods for det er jeg stadig ny

Jeg håber det er okey det jeg spørg om, og at det er under rigtigt forum.
Jeg har læst en del af de tråde med hash og depression, men har egentlig selv lidt spørgsmål, som jeg føler jeg har brug for at spørge om.
For at starte et sted. Jeg har en depression, og min læge ser gerne jeg får lidt medicin for det. Det blev jeg så bedt om at tænke lidt på inden jeg gav endeligt svar. Og det har jeg så gjort og siger nok nej tak. Alt det der med piller har jeg det rigtig, rigtig svært ved. Tager fx sjældent hovedpine piller (de virker så heller ikke specielt..)
Udover det har jeg fået nogen sovepiller, da jeg sover ekstremt dårligt. Jeg vågner af den mindste lyd, har meget svært ved at falde i søvn. Tænker konstant på alt muligt, kort sagt så kører den hele tiden - selv når jeg så endelig sover. Da har jeg meget livagtige drømme og er alt andet end udhvilet om morgenen. Jeg har taget en halv sovepille 2 gange. Første gang var knap så vellykket da jeg vågnede om natten og måtte stå op. (og sikke et morgenhumør jeg havde næste morgen

). Anden gang gik mere vellykket, men det er ikke en fed følelse og stå og tage en pille, for at kunne sove, og har det lidt underligt næste morgen, både med mig selv, men også i kroppen.
Dertil skal sådan en pille virkelig planlægges. Min kæreste skal være udhvilet så han tager "nattevagten". Det kan ikke være i hverdagene, og faktisk kun hver anden weekend muligheden MÅSKE byder sig. Og sidst chancen bød sig, så kunne jeg ikke få mig til det...
Min mor, bror og kæreste mener jeg nok har meget D-vitamin mangel, og da jeg har en del at tænke/kæmpe med (uddyber gerne) så tror de alle faktisk mere det er en vinter depression. Og jeg har slet ikke set frem til vinteren på samme måde som jeg plejer, og det startede da også for alvor da alt bare var gråt og kedeligt udenfor. Så min plan for at få det bedre er at starte i motions center = jeg kommer mere ud, jeg får rørt mig og er sammen med andre mennesker, samt holde fast i samtalerne med lægen. Og så prøve med lidt D-vitamin tilskud. (både min mor og bror havde kraftig mangel på d-vitamin da de havde en depression)
Jeg kommer fint igennem min hverdag, kommer op om morgenen og takler ting bedre nu hvor mine nærmeste ved hvordan jeg har det og jeg får lidt mere støtte.
Min kæreste er gammel ryger. Jeg er altid vokset op med hvor forkert sådan noget er, og har jo "adopteret" den holdning uden egentlig at vide hvad det var. Så efter en tv serie jeg godt kunne lidt, satte jeg mig ned og læste alt jeg kunne komme i nærheden af og er blevet klogere. (foruden at den ene side af dem jeg kender og har tæt på livet er totalt for hash, og den anden del er totalt imod hash, så jeg følte også at jeg måtte jo vide hvad jeg selv sagde og gik ind for, og er nu mere afklaret på det punkt

)
Jeg kunne godt selv tænke mig at prøve det. Måske have en sjov aften (jeg kan jo godt se det sjove og gode i ting, men svært ved virkelig at føle det. Mit gamle jeg smilede altid og grinede meget - altså glad og positiv, men voldsomt genert). Men om ikke andet så få lov at sove igennem. Koble af og få ro inde i mit hoved.
Det er noget der skal planlægges, jeg skal være i rette stemning, jeg er ikke alene, jeg vil indrette mig efter at så er det det jeg skal.
Selvom det virker og har den ønskede virkning er og skal det ikke være en fast måde at "slippe" på og udskyde alting, men få lov lige at få ro, så jeg igen kan se problemerne i øjnene med ny energi. Det er ikke noget jeg skal tage regelmæssigt. Men i ny og næ. Kunne forestille mig 2-3 gange på en måned, men har min kæreste til at hjælpe og vejlede mig og "holde øje med mig". Så på det punkt føler jeg mig i trygge hænder og kan jo selv tænke

Jeg VIL have det bedre, og det vil jeg kæmpe for - uden medicin.
Hvad er Jeres erfaring?
Hvad ville i gøre?
Det er svært at opsummere et spørgsmål udover, ville det være okey? Må jeg gøre det? Men det er jo svært at svare på.
Kom gerne med personlige erfaringer, råd osv.
Det blev meget lang, men tak fordi i tager Jer tid
