Ja her vil jeg så gerne dele en historie med jer i håb om i kan forklare hvad i den glade himmel, der skete for mig
den her aften.
For det første skal det siges at jeg ikke har en stor erfaring på nogen måde med MDMA, da jeg har kun har prøvet det en håndfuld gange. Hash derimod har jeg et nært kendskab til.
Jeg vil spare jer for opvarmningen da den ikke har relevans, men derimod fortælle at jeg havde været til noget fest jeg tog videre fra med en ca. 8-10 genstande i blodet.
Da klokken er ca 01:00 om natten, tager to venner og jeg aftenens første bombe MDMA, mht doser har jeg ingen ide om mg, men 1,2 gram udløste 4 bomber til hver.
Vi tager i byen og mærker MDMA'en klart og tydeligt efter ca. 45-50 min. da klokken er 2:30 kommer bombe nr 2.
kl. 04:00 bombe nr. 3 og klokken 5:30 bombe nr. 4. Sikke en fest vi har
hertil forlader den 3. person os. og vi er nu kun 2 tilbage.
Da baren lukker kl. 06:00 tager vi mod et fint lille sted hvor man kan købe anerkendt hash.
Vi køber for en hund og ryger ca. halvdelen i en 1-smøgs.
fra klokken 01:00-06:00 bliver der maks drukket en genstand, og samlet set ca. 1 liter vand. (Det gælder både min makker og jeg)
Da vi går derfra snakker vi og alting er fint, indtil jeg begynder at tabe trådene og miste evnen til at have en samtale kørende. Min ven er på nippet til at tro jeg laver fis med ham indtil det samme begynder at ske for ham.
Vi er fuldstændig uden evne til at have en samtale kørende.
Efter en 500 meters gang, begynder jeg at se tingene fra helt andre dimensioner. Tingene ser bare anderledes ud, man lægger mærke til helt andre nuancer i bygninger og det er et flækket K****hår fra det begynder at blive direkte hallucinationer. Jeg ser en bygning, der er mørk men hvor 1. salen er malet hvid udenpå. Dertil med vinduerne begynder jeg at forestille mig at det er en metro, der danner bygningens 1. sal.
Min makker kan ikke se det samme, men har ligesom mig ikke den store kommunikations evne, så vi opgiver at løse mysteriet.
Vi napper morgenbussen ved 7-tiden og da vi når hjem er vi enige om at vi ikke kan falde i søvn bare sådan lige så vi vælger at gå op i lejligheden, hente noget varmere tøj og så gå en tur.
Oppe i lejligheden bliver vi fanget af et spejl hvortil jeg prøver at lave grimasser. Det er helt syret og der går ikke lang tid før der står to fuldstændig langt ude mennesker i opgangen og laver grimasser i spejlet klokken 7 om morgenen.
Da vi endelig bliver løsrevet fra spejlet går vi ned og ud, men udenfor er det ligepludselig absurd svært at tage stilling til hvor vi skal gå hen. Vi ved godt hvor forskellige ting ligger, men vi har ingen ide om hvad vi skal vælge. Den mindste beslutning er ligepludselig blevet det sværeste i verden. Vi bruger mange krafter på at styre vores motorik, kommunikere og bare beslutte os for hvilken vej vi skal gå. Det er som om vores hjerne kører på højtryk med 800 ideer i sekundet.
Stadigvæk er det som om vi ser tingene med helt andre indtryk, alle bygninger ser anderledes ud, selvom de ligner sig selv. Det er som om, det er et videospil hvor vi er 2 helt, der skal redde et eller andet. Det ligner at bygninger, træer osv. er noget, der kunne være et billede eller noget der var "Tegnet"
Vi går mod en park, der ligger små 800 meter væk, men da vi kommer til det første lyskryds har vi pludselig mulighed for at dreje til højre, venstre eller bare gå ligeud. Det skulle vise sig at den beslutning var meget svær at tage, men efter 10-20 minutters debat om hvad man kunne tage, vælger vi at krydse vejen for at gå over i parken som aftalt.
Vi har taget 2 øl med, jeg når at tage en tår men stortset lige efter den tår er det som om jeg falder ud af vores "verden" Jeg fortæller min ven, at jeg er ved at falde ud, men efter 2 sekunder er jeg inde igen. Herfra skifter det fra min side med at være inde og ude (Meget ubehagelig følelse, men alligevel spændende af h.... til)
I parken går vi lidt rundt og snakker om vi helt sindssygt denne oplevelse er, vi bliver enige om aldrig at have prøvet noget lignende. Da vi har nærmet os midten af parken (under 1 km fra lejligheden) har vi godt og vel været halvanden time om det. Herfra får vi pludselig igen mulighed for at vælge højre, venstre eller ligeud. Vi bruger evigheder på at diskutere om hvad der kan ske hvis vi tager den ene vej frem for den anden. Jeg er overbevist om at jeg er blevet sat på en "Quest" Sammen med min ven, og at hvis vi fejler nu, ender vi med en permanent psykose. Det er blevet umuligt at skelne fra fantasi og virkelighed. Vi mindfucker os selv fuldstændig hvorfra det svinger konstant fra positive til negative tanker.
Tilsidst bliver det for meget og med en følelse, der minder om angst beslutter vi os for at drage hjemad for at sove denne her oplevelse ud. Vi kommer hjem, ryger nogen cigaretter og snakker om det hvorpå vi tilsidst går i seng og beslutter os for at det hele skyldes trippet og at vi lige skal snakke om denne oplevelse næste dag så den ikke går i glemmebogen.
Nu tænker jeg hvad der gjorde vi fik det på den måde vi gjorde. Det var nærmest en psykedelisk oplevelse bare uden betydelige hallucinationer. Kan det være kombinationen af MDMA og Hash, der fik os derud eller hvordan?
På en måde vil jeg gerne prøve at komme ind i den verden igen, bare med mere selvkontrol og viden omkring det, men på den anden side vil jeg også være 100% sikker på at jeg har en ide om hvordan tingene er skabt, så man i sidste ende kan overbevise os selv om at dette bare er trippet. Jeg er overordentlig lykkelig for at jeg ikke var alene om den oplevelse fordi ellers havde jeg da skidt i skoven fra nu og til juleaften.
Håber i kan komme med noget feedback eller bare en smiley?
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
