Skrevet af: Ulrik Dahlin
Oprettet 27/09/2011 - 20:55
Mens Christiania blandt andet ved at sælge folkeaktier skridt for skridt arbejder sig frem mod en lovliggørelse, er det modsatte tilfældet med Pusherstreet, hvor der efter politiets skøn årligt omsættes for mellem 750 millioner og en milliard kroner.
»Vi kan sagtens gå ind i uniform og klare de almindelige politiopgaver på Christiania. Vores problem er Pusherstreet, hvor storkriminelle forbryderbander af den ene og anden herkomst sælger hash på et umætteligt marked,« siger Paw Mangelsen, der er fungerende vicepolitiinspektør og operativ leder af beredskabet på 90 mand på Station Amager.
Selv om der er et godt stykke vej ind ad Amagerbrogade til Prinsessegade på Christianshavn, er det fra Paw Mangelsens kontor i Tårnby, at beslutninger om, hvornår og hvordan politiet skal tilrettelægge indsatsen mod hashhandlen i Pusherstreet, træffes. Og her skelner politiet, understreger vicepolitiinspektøren flere gange, skarpt mellem Christiania og så Pusherstreet.
Tabt udmattelseskrigen
Paw Mangelsen erkender, at politiet ikke længere har ressourcer til »en udmattelseskrig«, det vil sige patruljere dag efter dag i Pusherstreet, således som politiet gjorde det i mange måneder efter den første rydning af hashboderne i marts 2004.
»Det koster os alt for meget at være så mange mennesker herude hele tiden. Og dengang var der også stadig tvivl om, hvad Christiania egentlig skulle være,« som Paw Mangelsen siger.
Han er helt på det rene med, at hashhandlen på Christiania kører for fulde gardiner fra omkring 20 boder. Alligevel er det stadig politiets erklærede strategi at stoppe hash-handlen.
»Der er det særlige med Pusherstreet, at vi ikke kan komme to mand i en patruljevogn og se, hvad der sker, som vi kan alle andre steder i byen, f.eks. i Jægersborggade. En indsats i Pusherstreet kræver minimum et vist antal grupper, og endnu flere når det er mørkt.«
Normalt er det ikke under ransagningerne, de store slagsmål med ‘gaden’ opstår. Det er, når anholdelsesgrupper i civil har foretaget anholdelser af pushere, at hashmiljøet svarer igen med at antænde containere midt i Prinsessegade.
»Så er det, at vi får sten, som vi så sidst i juni, hvor vi måtte skyde varselsskud for anden eller tredje gang i træk. Det gik ret galt. Men for os er det et hint om, at det virker. Det må gøre ondt på dem, når de reagerer så voldsomt. Og jeg tror også, at ganske mange almindelige christianitter er trætte af at bo så tæt ved så stor kriminalitet.«
Ifølge Paw Mangelsen har politiet indset, at hashmarkedet ikke kan stoppes.
»Vi kan skubbe hashmarkedet rundt, men vi kan ikke stoppe folks misbrug af hash,« som han formulerer det.
Får du så ikke fornemmelsen af, at indsatsen er forgæves?
»Det er aldrig forgæves. Vi skubber noget af handlen væk fra Christiania og ud i områder, hvor vi nemmere kan overvåge det. Tingene flytter sig, og personligt tror jeg godt, at vi kan tænke nye tanker om, hvordan vi kan gøre det anderledes.«
Så du er fortrøstningsfuld?
»Ja, vi har været gode til at få opklaret de sager, der er i et miljø, hvor ingen vil tale med os, heller ikke selv om de er blevet skudt på.«
Personlig er Paw Mangelsen »ligeglad« med, om hashen en dag bliver legaliseret.
Men på den lange bane, som han siger, kunne det da godt være, at interessen for Christiania dalende noget, hvis der ikke var et så omfattende hashmarked.
»Selv om Pusherstreet ikke er en hollandsk cafe placeret midt i København, så ligger der nok en hel del pr-værdi i denne her gade.«
Men en legalisering..?
»Da jeg var i uropatruljen i over tre år, hvor vi bl.a. arbejdede med narkomanerne på Vesterbro, var min tanke: Giv dog de mennesker det stof, de vil have. Så hvis hash blev frigivet, ville der måske komme mere rene linjer og større klarhed, og så ville du være klar over, at hvis du køber en rygeklump nede i gaden, risikerer du dybest set at støtte det samme Taleban, der slår din nevø ihjel, hvis han er udsendt som dansk soldat.«
Kilde:
http://www.information.dk/280420