http://ekstrabladet.dk/nationen/article1607499.eceCitat:
Hele verden er i finanskrise, og det gælder også Danmark. Formanden for Hampepartiet Klaus Trier Tuxen kommer med et forslag til at løse den den danske krise.
- Løsningen hedder eksport af dansk dyrket cannabis. Det vil give indtægter til den danske stat i milliardklassen. Det kræver dog først at regeringen frigiver cannabis herhjemme, og så skal det selvfølgelig også være frit i de lande som vi skal eksportere til, konstaterer en optimistisk formand for Hampepartiet.
Og markedet er stort. Også herhjemme.
2 milliarder om året
På Christiania alene sælges der hash for anslået 1 milliarder kroner om året, et beløb, der af gode grunde ikke beskattes eller betales moms af. Samlet regner man med, at danskerne ryger hash for 2 milliarder om året.
Forbruget er på ingen måde faldet efter at regering og Politi har sat hårdt ind mod Pusher-street. Tilgengæld er der opstået nye salgspladser og handlen foregår mere skjult.
Spildt politiindsats
- Vi har ingen præcise tal for, hvor meget hashhandlen er værd i dag, men på baggrund af alle politiets dokumenter fra videoovervågning af Pusher Street, oplysninger fra politiagenter, som har købt hash og vores viden om forbrugets omfang, så kan man forsigtigt gætte på, at omsætningen i København alene løber op i omkring en milliard kroner på et år. Nogen har tjent - og tjener - vanvittigt mange penge på det her, har Kim Møller, ph.d. fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet udtalt til Videnskab.dk
20 ton om året
Der ryges 20 ton hash om året i Danmark alene. Kim Møller vurderer ud fra politiets oplysninger, at en hashsælger på Christiania tjente helt op til 2.500 kroner i timen;
- Det er et uhørt højt indtjeningsniveau sammenlignet med cannabissalg andre steder i verden, siger han.
Udenom det 'kommercielle' marked på Christiania har Danmark så tusinder af hjemmedyrkere, der gror deres egne hampeplanter.
Lurmærket Pot-land
Klaus Trier Tuxen siger at danskerne har dyrket cannabis i mange år, og at de er enormt gode til det efterhånden.
- Danmark er et potland. Vores pot er så godt, at at det kunne blive lurmærket, siger altså Klaus Trier Tuxen.
2 milliarder om året! Tænk hvis man bare beskattede det, så halvdelen af de penge gik direkte i skatte kassen.. Det er jo ikke dyrt at gro. Vi taler om salg af ukrudt til 2 milliarder kroner om året, hvorfor vil regeringen ikke have de penge ? If you cant beat it - Be it!

Tramper
