Som de fleste herinde ved, er der en bagside af medaljen. Herhjemme er vi så heldige, at vi har et nogenlunde velfærdssystem. I andre dele af verden, er misbrugere ofte overladt til deres egen skæbne. Jeg faldt over (meget stærke) denne video, hvor en flok russiske børn injicerer heroin. En lille fyr på cirka (gæt) 10-12 år, som nok burde spille fodbold, får et skud i venen, for snart efter at blive succesivt mindre kontaktbar. Til sidst giver hans krop op, og han dør:
http://video.mixcity.net/video/view/?id=v629456d6db Jeg kan desværre ikke forstå hvad speakeren siger.
Her er en grafisk video (NSFW eller svage maver!) som angiveligt viser russiske misbrugere, der har injiceret et stof, der leder til omfattende vævsdød (gætter på bindemidler fra pillerne eller lignende). Stoffet skal være "tianeptin", som de fattigeste skulle mæske sig i - denne video dokumenterer de vævsskader som er opstået:
http://www.totallycrap.com/videos/video ... om_russia/Denne side er lidt mere følelsesfremkaldende, men også grafisk og ulækker. Der er en del tekst. Vil vurdere at der også bør advares her: NSFW! Det er en billedserie med ukrainske misbrugere. Alt fra børn til gamle mænd og ludere. En del af misbrugerne er fængslede og er lagt til at dø, da de ikke modtager behandling for deres AIDS (fængslet vil ikke finansiere det). Stakkels skæbner:
http://fishki.net/comment.php?id=25674Så var der også en film, hvor nogle misbrugere amputerer en anden misbrugers rådne ben, men den behøver nok ikke blive vist op.
Nu må vi se at få stoppet krigen mod stoffer og fokusere på HR, uddannelse af alle, social sikkerhed og menneskelig værdighed. Det her er mindre udtryk for stoffers skadelighed end det er udtryk for uvirkeligt hårde kår for samfundets svageste. Her er det eneste der hjælper en hjælpende hånd og et springbræt udi livet, tror jeg. Mit indtryk er, at der er for meget fokus på stofferne, og hvilken skade de gør, og så på selve sygdommen og omstændighederne som i første hånd giver stofferne en sådan magt.
Hvad siger i? Er det ikke absurd, at der findes mennesker der lever sådan, og så til og med i vores baghave?
Mvh en halvfortvivlet Muad Dib