Psychedelia.dk

Hey guys.

Kunne godt tænke mig at komme igang med at læse nogle bøger som kunne hjælpe mig, med at udvikle mig som menneske, og da jeg ved at der er mange herinde som går op i sindet og spiritualitet tænkte jeg at jeg ville starte med at spørge her.

Har forsøgt at søge lidt rundt, men er sådan lidt på bar bund, omkring hvor jeg skal starte. Kunne rigtig godt tænke mig at læse noget om at leve i nuet, og få mest muligt ud af det. Dog er jeg også mere end åben overfor andre bøger om selvudvikling. Hvis nogen har nogle bøger som de føler, at de selv har fået noget ud af, vil jeg med glæde høre om dem. Det er ligegyldigt om det er på dansk eller engelsk.

Er ked af hvis emnet har været oppe før, så håber jeg lige at der er een som gider linke. Har forsøgt at bruge søge-funktionen, men har ikke lige umiddelbart fundet noget.

Hvis der er nogen som har lyst til at byde ind, må I meget gerne fortælle hvad I har fået ud af den/hvad den handler om.

Tak for et fedt board, har haft meget glæde af det:) Peace'n'love

Jeg bryder mig personligt ikke om den slags litteratur, men jeg ved at Eckhart Tolle har skrevet en meget populær bog om at leve i nuet der hedder "Nuets Kraft".

Må man spørge om hvorfor HO? Du kan i øvrigt finde bogen online lige her -> http://theyogapathtransforms.com/Docume ... 0Tolle.pdf

Det er den eneste bog jeg selv har læst af slagsen, den gav mig virkelig meget - perfekt hvis man føler man mangler noget at tro på, men ikke føler at nogle af religionerne passer til ens behov. Den tilbyder en 'unik' livsanskuelse og visse af passagerne bliver nærmest helt meditative at læse igennem.

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Prøv at kig på 'The 7 Habits of Highly Effective People' af Stephen R. Covey. Den er ret populær med over 15 millioner solgte eksemplarer (og altså en af de 100 mest solgte bøger nogensinde).
Jeg har skrevet min positive mening om den i tråden 'Hvad læser i nu?' - http://www.psychedelia.dk/forum/viewto ... &start=660

Seconded. En af de selvudviklingsbøger, der rent faktisk er noget kød på og ikke bare er fuld af positiv tænkning og vage lappeløsninger. Det er den eneste af den slags bøger jeg har været i stand til at tage seriøst.

Jeg har det lidt som Has Oak. Jeg er heller ikke så vild med den slags bøger. Men jeg synes mere det er virkningshistorien som er lidt irriterende. Jeg kender et hav af hippier der har læst Nuets Kraft og bruger den bog som baggrund for at droppe alt hvad der hedder planer om fremtiden og bare ralle ud i nuet, med en fuldstændig misforstået opfattelse af spontanitet - Hvor spontanitet tolkes som hjernedød reaktion på impulser udefra eller indefra der opstår i nuet. De fatter åbenbart ikke, at Eckhart Tolle, for overhovedet at kunne skrive bogen, må have haft mere bevidsthed i nuet og planlagt og været målrettet.

Nu ved jeg ikke hvilken type selvudvikling du leder efter, men jeg må indrømme at bøger som "7 habits of highly efficient people", og andre der er kommet senere er gode (Jeg stødte på en forleden som også var rigtig god, men kan ikke huske navnet.. Han nævner også Stephen Coveys bog). De gør op med myten om, at man kan forberede sig på et pludseligt held, der ændrer hele ens liv, og den tanke, at man kan blive millionær på en uge. De forklarer meget godt om deres egne og andres kampe for at få et mere effektivt liv der leder til mere succes. De har godt nok mest fokus på den økonomiske succes, men de viser meget fint, at det ikke blot er der det virker, men at det er mere generelt. Hvilket jeg selv begynder at mærke.
Leder du efter mere åndelig selvudvikling kan de bøger faktisk også hjælpe, da de netop fastslår at i ligegyldigt hvilket felt du vil ind i må du arbejde hårdt for at opnå resultater, og giver så nogle teknikker til hvordan du rent praktisk kan blive mere opmærksom på dårlige vaner, få dem væk, og indarbejde gode vaner, lave et ordentligt skema, og have tålmodighed - for det sker ikke overnight.

_________________

Jeg kan virkelig anbefale "Kunsten at leve lykkeligt" af Dalai Lama.. Den koster en 50'er i de fleste boghandlere.. Den er virkelig thumps up! Let forståelig og ikke lang.. med med meget mellem linjerne.. Faktisk den første af den slags bøger jeg læste, og den der gjorde jeg fik blod på tanden. Alle andre jeg har anbefalet den til, har også fået ekstremt meget ud af den..
Ja Eckhart Tolle - Nuets kraft er også god.. men nok ikke lige til nybegyndere omkring det emne.. Havde selv svært i starten med at "forstå" nogle af de begreber og ordspil han bruger i netop den bog. Ellers kunne du også tjekke ham lidt ud på lidt interviews inden du læser Nuets Kraft.. Han har også skrevet andre gode bøger, fx "En ny jord"..
Derudover har Deepak Chopra skrevet en masse gode bøger om spirituel udvikling til succes.. Har faktisk lige købt filmen "Deepak Chopra - Vejen til lykke" som er et tv-show/interview på 3 timer.. Buddhistisk og spirituelt inspireret.. Har set 30 min., og det er ret godt..
Og ja Dalai Lama igen selvfølgelig.
Frederick Lentz kan du også tjekke ud..

Er du i tvivl om noget omkring det spirituelle, er siden http://www.netspirit.dk udmærket til at forklare grundlæggende emner synes jeg..

Ellers skriv, vil med glæde vende lidt tanker

Jeg synes at det vigtige med denne slags bøger er at man konstant husker at kritisere. Det er det selvfølgelig altid, men især med disse. Uden kritik skal man holde sig væk fra dem... Det er bare min mening.
Nu ved jeg ikke hvor interreseret du er i at gå ind i Buddhistiske temaer, men jeg har fået meget ud af at læse Herman Hesse´s "Siddharta". Den er vel egentlig ikke en selvudviklingsbog, men en bog om en person der går igennem en stor selvudvikling.
Og så stort set alt med OSHO. Hvis man kan acceptere hans rimelig radikale måde at skrive på er der i mine øjne megen inspiration at finde i hans bøger. Prøv feks. "The Buddha also said, The Diamond Sutra". Den har ihvertfald ændret ret meget for mig på en positiv måde synes jeg.
Ellers kan jeg anbefale Nordmanden Tomas Espedals "Gå" - en bog der egentlig bare får en lyst til at gå ture hele tiden.
Thomas Moores "Dark nights of the soul" er også udemærket til de mere mørke stunder af ens tilværelse. Den handler om hvordan man kan bruge ens nedture konstruktivt.

God jagt og læsning.

I forlængelse af Mustangs pointer, synes jeg også, at værker af religiøs eller religionsfilosofisk karakter (hvis de er gode), generelt er selvudviklende.
Sutraer, kristne tekster (især mystikertraditioner), muslimske tekster (især sufi digtere og filosoffer), hinduistiske tekster, samt andet indenfor den stil af mennesker der søger og er nysgerrige og finder bedre måder at opnå indsigt på end andre, er gode bøger til selvudvikling.... Nogle selvindvikling dog...

_________________

Hvis du søger at blive inspireret af en anden persons moral og klogskab, syntes jeg Benjamin Franklins autobiografi vil være et godt bud. Jeg tror den er på ca. 160 sider, og meget udbytterig for mig uden, at det tog særligt lang tid at læse den.

Jeg kan godt følge nogle af de tidligere posts mistænksomhed overfor selvudviklingsbøger. De fører sig ofte frem som Løsningen (bumbumbum!) og er skrevet i sådan et rationelt, løsningsorienteret sprog... Puha, det giver mig myrekryb. Det er, som Mustang siger, virkelig, virkelig vigtigt at være kritisk.

Jeg vil anbefale at læse Stephen Mitchells oversættelse af Tao Te Ching (som godtnok er en genfortolkning da den originale, kinesiske tekst er MEGET svær at oversætte), som kan findes mange steder online, bl.a. her: http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9 ... te-v3.html
Den er letforståelig og der er meget plads til individuelle fortolkninger af den. Den danner basis for taoismen, som er en kinesisk filosofi (eller måske en gudløs religion), som har stort fokus på de med at leve i nuet.

Jeg vil i øvrigt bakke op om Odden mht. sufi-historier (Rumi er fantastisk).

Der er ret mange faldgruber i feltet for selvudvikling, og mange plattenslagere som prøver at lave noget mønt på svage mennesker. Det bedste for selvudvikling er at have en læremester, som man ved man kan stole på, og som kan guide dig gennem de spørgsmål, som uden tvivl vil dukke op på din vej. Held og lykke med det

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)

Hvor er I seje folkens!

Det var egentlig noget om åndelig selvudvikling jeg var ude efter, men synes nu også 'The 7 Habits of Highly Effective People' lyder ret spændende. Tror jeg starter ud med noget Dalai Lama og ser om det giver mig mod på mere .

Tak for svarende indtil videre, vil helt sikkert have jeres råd in mente når jeg går igang med læsningen!

Tja jeg har nu ikke været specielt kritisk overfor alt det jeg har været igennem, hvad angår de åndelige og spirituelle tekster..
Det hele er jo lavet for at hjælpe mennesker.. Selvfølgelig skal man finde sin egen vej. Men dem som har lavet de forskellige ting, må jo have prøvet det de snakker om, og hvis det har hjulpet dem, ja så kan de da også hjælpe mange andre. Det handler i bund og grund bare om kærlighed. Det synes jeg ikke man skal være kritisk overfor..
Synes du skal være åben overfor det hele og mærke efter hvad der giver mening for dig. Og det kan du kun hvis du lukker det hele ind i dit hjerte og mærker efter..

Man kan tjene fede penge ved at skrive selvudviklingsbog, så jeg mener nu der er god grund til at være kritisk.
Og når man siger kritisk, så er det også for at huske at bevare sig selv i læsningen. "Passer denne bog på min udvikling, mine oplevelser?" etc.

Nigeru Mono: Hvis du kan lide Rumi burde du også læse: Farid al-din Attar - The Conference of the Birds. Et fantastisk værk af en digter der inspirerede Rumi meget.

_________________

MrMachoveli... Jeg forstår hvad du skriver, og jeg er også til dels enig. Et åbent hjerte er altid godt! Jeg synes at kritik at vigtigt i alt hvad man læser... alt hvad man gør.
Men at have en "sund" portion kritisk sans er vel ikke nødvendigvis ensbetydende med at man ikke kan åbne op for sindet og lukke nyt ind, tværtimod synes jeg.
Der er vel en grund til at man åbner disse bøger op, og det er fordi at man er oprigtigt interreseret og åben overfor emnet. Jeg synes at kritik og skepsis skærper ens forståelse af hvad der bliver skrevet, og det er derfor at jeg godt kan lide at forholde mig kritisk, ikke fordi jeg har lyst til at sable forfatteren eller emnet ned, men kun fordi at jeg oplever at den tilgang virker for mig. Så måske jeg skal droppe ordet "man" her.

Når jeg dykker lidt ind i et enkelt forfatterskab og læser flere bøger af samme forfatter, giver jeg også gradvist slip på min skepsis. Det kan jeg gøre fordi jeg har lært forfatterens virkemidler at kende, jeg har på en måde sikret mig at jeg ikke bliver manipuleret. Og som Odden er inde på... sikret mig at jeg ikke bliver bliver taget i røven af en eller anden der er glad i låget og føler at han/hun må dele "opskriften på livet" med resten af verden.

Efter at have skrevet dette erkender jeg, at jeg nu er blevet lidt for bevidst om hvordan jeg læser en bog.

Jeg synes det er en god ide at have en del bevidsthed med sig når man læser bøger. Også for at genkende ens egne fordomme, og der man prøver at påtvinge teksten en betydning den ikke har. I filosofien er der mange, hvad jeg vil kalde, dårlige tolkninger af tekster, fordi tolkeren har bøjet teksten for meget til at passe sit eget verdensbillede...

Så jeg synes ikke man kan have for meget bevidsthed om hvordan man læser bøger....

_________________

Men hvis man, uden at tænke alt for meget over det har en kritisk "sans", så synes jeg at bevidstheden om det godt kan være forstyrrende.

Kan godt mærke at jeg befinder mig i to lejre her.

Altså.. Hvis du sidder ved hver eneste sætning og tænker: "Nu kommer er en sætning til.. Den skal jeg kritisere.. Jeg skal være kritisk.. Men jeg skal også være åben.. Hvad siger denne sætning?... Er den noget for mig..".. Så kan jeg godt se det er pænt forstyrrende...

_________________

Det er ikke hvad jeg mener.
Derimod et kritisk syn på hver eneste ord og sætning, uden at tænke over at man skal være kritisk. Altså noget der ligger implicit i den måde man behandler information på.
Med andre ord, kritik bør, i mine øjne, være ligesom hvordan man bruger sine øjne, sine ben, kører på cykel osv... blot en del af at læse.

Jeg tror egentlig at vi er enige, men MrMachovelis indlæg satte lidt tanker igang hos mig omkring noget med selvbevidsthed.
Bevidsthed er altid godt, men selvbevidsthed... der synes jeg dog at man skal træde lidt mere varsomt. Jeg lader lader den lige rotere lidt tid oppe i knoppen, inden jeg evt. uddyber yderligere.

Ja, jeg kan godt se hvad du mener.

Jeg har også erfaret, at der er en meget hårfin grænse mellem selvudvikling og selvindvikling. Nogle gange må man give slip for at komme videre.

_________________