Forhåbentlig er den her tråd i det korrekte fora, jeg er sku ikke sikker. Jeg har brug for noget hjælp fra nogle af de eksperter jeg ved lusker rundt herinde.
Det her bliver en lang tråd også, men jeg håber virkelig i vil læse med. Det vil jeg og mange andre sætte meget stor pris på.
For at forstå mit problem bliver jeg nødt til at komme lidt ind på baggrunden for det hele.
Problemet omhandler min mormor på 72. Hus mistede sin mand (min morfar) for en 5-6 år siden nu, og siden da er hendes mentale såvel som fysiske tilstand gået støt ned ad bakke. Det er der flere grunde til, en er ca. 1.5 årig lang depression hun faldt i straks efter hans langtrukne død. Han omkom pga. flere vitale organer som gav op til sigt. Både ham og min mormor har ædt rigtig mange piller altid. Min morfar led både af voldsom gigt og hjerte problemer, og andre ting jeg ikke kan huske mere. Min mormor lider nu af rigtig meget andet, og kommer igennem ca. 20-25 forskellige tabeletter hver dag for at tage forskellige smerter og hjælpe på psyken. Kort sagt var og er både min mormor og morfar narkomaner, men på lovligt medicin. Min mormor har flere gange forsøgt at trappe ned på de stærke sager hun får, men det hjælper sku ikke rigtig.
I dag ligger hun på plejehjem og lider af noget der kaldes "Dementia with Lewy bodies". (
http://en.wikipedia.org/wiki/Dementia_with_Lewy_bodies) En mental sygdom tæt relateret til Alzheimers og Parkinsons. Dvs. Hun oplever symptomer som hukommelsestab og halucinationer, og hun ryster meget. En gang imellem hender det også at hun bare mister balancen og falder og brækker et eller andet. Virkelig en lorte tilværelse, gjort værre af en nedslidt krop (i skulle se røntgenbillederne af hendes ryg, man fatter det ikke). Men her kommer noget som i måske ved mere om. Hun bliver ved med at påstå at hun har smerter i maven. Nedre venstre del af maven. Hun har været scannet, skåret op, fået kikkert undersøgelser i massevis, og lægerne kan intet finde. Intet overhovedet. Men alligevel siger hun det gør voldsomt ondt. Hun påstår hun slet ikke kan komme ud af sengen fordi det gør så ondt, men så alligevel når hun ved lægen vil komme på besøg er hun ikke bleg for at komme på benene og rydde lidt op så der ser pænt ud. Min teori er at hun håber på at lokke noget stesolid ud af ham. Hun åd det nemlig i enorme mængder en gang af grunde jeg ikke kan huske. Men min teori er altså at hun slet ikke har ondt i maven, men at hendes psykiske sygdom som hun ikke rigtig selv forstår (blandt andet fordi hun hører og ser ting som ikke er der) manifesterer sig som en smerte i hendes mave. Den kan hun sætte ord på. Jeg tror hun lader som om hun har ondt i maven for at hun kan få mere morfin, fordi de lægger hende til at sove. Hun sover meget af dagen nemlig, ligger som regel bare i forsterstilling og glor ind i vægen.
Nå. Nu forstår i forhåbentlig at hun ikke har det skide fedt, men jeg vil meget gerne hjælpe hende. Vi har prøvet mange mange ting, men det er skide svært at tage fat om. Jeg kan ikke begynde at købe stesolid til hende på det sorte marked, og der er ingen læger der vil udskrive det. Vores mål er bare at gøre hende lidt lykkelig i de sidste dage/år hun har tilbage. Men jeg kom til at tænke på om cannabis ville kunne gøre noget for hende. Man kunne da eventuelt bage hende nogle kager eller noget, og fodre dem til hende. Men jeg er bange for at det måske vil have en negativ effekt blandet med noget af de medicin hun tager. Vi har også overvejet at fodre hende nogle placebo piller, men det vil hverken plejehjemmet eller lægerne gå med til heller.
Tak til dig, hvis du fik læst så langt. Glæder mig til at høre fra jer.