Psychedelia.dk

Halløjtaler.

Har længe tænkt over hvad det er der afgør hvilken musik det enkelte individ finder tiltalende.

I gamle dage hørte jeg f.eks. lidt popmusik og meget hiphop, men det var bare hvad jeg nød at lytte til, og det fik mig aldrig helt op at flyve.

Idag hører jeg en smule hiphop, men ellers kun elektronisk i form af psytrance, psychedelic, trance/vocal trance og progressive.
Jeg kan sagtens høre på andet også, men det hvad jeg sætter på hvis jeg skal gå efter hvad der får mig op at ringe.

Jeg har eksempelvis et liveset på min gamle harddisk, som er 60 minutter flydende bling for mig, og hvor jeg kan mærke at jeg får udskilt en masse dopamin oppe på øverste etage, og der er enkelte passager i det set som kan sende mig helt i ekstase. Kombiner det med et rusmiddel der passer til, det kan sagtens være et stof som THC, og så begynder jeg at flyve.

Har tit tænkt over hvad det er der afgør hvilken følelse der bliver knyttet til et bestemt stykke musik, for den enkelte person.

Er det hvad man voksede op med, er det hvad der passer til ens temperament, hvilke følelser musikstykket påvirker?

Eftersom jeg har en forholdsvis bred musiksmag undrer det mig lidt, da jeg kan svæve på lidt forskelligt.

I takt med generationsskifte går jeg ud fra at tingene må ha' følges ad, da folk svævede på Beach Boys i 60'erne, The Beatles fra 60'erne og et årti frem hvor de var aktive, og selvfølgelig efter det også, og idag er der en helt subkultur der svæver på elektronisk musik.

Jeg synes det er et interessant spørgsmål hvad det er der har indvirket i hvad folk bliver glade og opløftede af.

Hvad siger folket?

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Slet ingen der har nogen input?

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Jeg kan da godt prøve at komme med et input, men det er et ret bredt og kompliceret spørgsmål du har valgt at stille. Jeg tror hovedsagligt det handler om 4 ting.
Den første og den vigtigste er: Forudforståelse. Vi bliver hele livet igennem bombarderet med musik, fra alle leder og kanter. De fleste vælger på et eller andet tidspunkt, bevidst eller ubevidst, at gå ind i musikken og føle den og husker på den bestemte følelse den musik gav én. Musik er, i min verden, følelser med lyd. Men at gå ind og sige at lige præcis dén her lyd, fremkalder de her følelser, kan man altså ikke, fordi det netop handler om hvad folk mente om den FØR de hørte den. Er det en ny eller fremmed, forsøger vi at være åbne og associerende og danner os dermed en forudforståelse, for den slags lyd.
Den anden ting kommer lidt i forlængelse af den første: Smag. Vi er unikke væsener, hver og én, både fysisk og psykisk, derfor bliver vi også påvirket forskelligt, samme historie med drugs egentlig.
Den sidste: "Frekvenser" Nogen er til bas, nogen er til diskant, alle er til mellemtone - hehe, spøg til side . Frekvenserne fra musik såvel som fra almindelig dagligdags støj, påvirker vores hjerner hele tiden. Mange studier peger sågar på, at specifikke frekvensområder kan have en universel virkning på mennesker. Hjernen udsender en række frekvenser: alpha, beta, theta, gamma og delta frekvenser, de fortællerm, mest af alt, noget om hvordan vores opmærksomhedniveau er.
*Følgende er 100% spekulation* Man kunne derfor nemt forestille sig, at hjernen også modtager frekvenser, bl.a. fra musik. De frekvenser jeg nævner, ligger mellem 4 og 40 Hz, som er under det audible. De har alle, i princippet, et uendeligt antal overtoner som er bredt representæret i AL slags musik. Hvis frekvenserne går ind og ændrer på vores opmærksomhedsniveasu (hvilket jeg er stærkt overbevist om at de gør), kan man meget vel argumentere for, at det også er noget der er med til at gøre en bestemt slags musik populær.
Èn sidste ting, som må siges at være af altoverskyggende relevans i denne informationsteknologiske brydningsalder, er: HYPE! Nuff' said.

Ved ikke om du fik svar på noget af det du spurgte om, men har prøvet at komme så godt omkring som jeg lige magter...

Ha' en god dag

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

*Snoezel
Du er helt klart inde på noget af det rigtige. Det er helt umuligt at gå ind i musik uden en vis form for forudforståelse for det. Det kan for eksempel være den tradition musikken stammer fra, hvor i verden musikken kommer fra osv. Med tradition mener jeg at hvis du for eksempel går ind i et kloster og høre et munke kor synge, vil du have en klar idé om at munkenes sang stammer fra "way back". Derfor kan du ikke lytte til deres sang uden at have i baghovedet den her hyldest til gud er en oldgammel tradition og måske har du fået det billede at munkene skal synge fuldstændigt hengivent til gud og med deres naturlige stemme. Det sjove er bare at alle nutidige munke kor ikke ved hvordan deres musik oprindeligt lød. For eksempel græske ortodokse munke som alle påberåber at de synger den oprindelige kor musik. men faktum er at det de synger er meget forskelligt. og flere af klostrene har tilmed hyret professionelle sangere hvor de før ingen havde. De har sågar yderst moderne lyd studier til indspilning faktisk studier som slår mange af dem vi har i Danmark. Men jeg mener helt klart at hvis man kan gøre sig bevidst om sin forudforståelse for musikken kan man til en vis grad ignorere den og på den måde høre musikken for hvad den er.

Tror man kan vænne sig til meget musik ved at høre nok på det. Det betyder ikke at det nødvendigvis er god musik men bare at man kender musikken utroligt godt og derfor er tryg ved den. Det er lige blevet bevist at man for en sang på hovedet af at høre den mange gange, hvilket måske ikke lyder så underligt. Men mange har før troet at bestemte melodier var mere catchy end andre. Grunden til at flere af os kommer til at nynne med på "kun for mig" i radioen er simpelt hen fordi vi er blevet hjernevasket med den i lang nok tid.

Der er også meget musik man bliver nød til at lære at sætte pris på. Og der er jeg også enig i det du siger Halose. At det afhænger af det miljø og den kultur du er opvokset i. Men vis man åbner sig op og ikke bare opgiver det efter første gang man høre det kan man sagtens lære at sætte pris på musik man ikke er opvokset med. Det kan være lidt ligesom film som skal ses mere en én gang for at man fatter den. Det er jo også tit de film som i sidste ende giver det største udbytte.

Jeg er ret sikker på at en stor del af nutidens populær musik ikke handler om musik men som du også siger Snoezel. Hype og image. Man har også inden for musikvidenskab fundet frem til en opskrift på hvad et hit udgør. Blandt andet at sangen kommer på inden for 11sek og også noget med formen, længden og hvornår omkvædet kommer som jeg ikke lige kan huske. Det er efter min mening lidt ulækkert og enormt kedeligt hvis alle bare lavede et nummer og sendte det ind til pladeselskabet, som så kørte det igennem et program som kunne fortælle hvor stor hit værdi det ville have. Musik er et sprog og ligesom andre sprog skal det udvikles for at vi med større præcision kan kommunikere gennem det. Derfor ville vi jo ikke komme nogen veje hvis alle bare fulgte en formel.

edit: sorry hvis jeg går for meget udenom emnet, har lige haft om Tradition vs. Modernisme i musikvidenskabelige problemstillinger så kunne ikke holde mig selv tilbage da Snoezel nævnte Forudbestemthed inden for musik

Hey. fedt topic, Hørte en hjerneforsker forklare flg:

Et stykke musik opbygger spænding og forventninger for "hvad der kommer" senere i stykket, i hjernen. Når disse forventninger bliver opfyldt eller gjort til skamme oplever man som regel tilfredsstillelse (alt afhængig af smag).

Musik er et matematisk mønster - ens hjerne er en logisk thingie - når der opstår et mønster som ens hjerne er i harmoni med udskilles der brainchems... synes jeg da helt sikkert at ku mærke.

Jeg har hørt elektronisk musik siden jeg var 7-8 år gammel - hørt en del rock - punk - metal - grunge - hip hop og pop gennem tiden - men det altid det elektroniske jeg sætter højest, lige siden jeg fik min første kuldegysning af vangelis - kraftwerk og andet synthesizer snask fra 80'erne....

P.L.U.R

Alt kan sættes ind i et matematisk mønster, hvis man da tror på sådan noget, man får bare ikke noget brugbart af det. Der findes simpelthen for mange faktorer der spiller ind på, hvad det er der gør, at noget musik virker på én person men ikke på en anden, til at noget menneske ville kunne opstille et brugbart mønster for det.
Jeg ved godt, at jeg nævnte det med hjernebølger, frekvenser osv., men musik er et alt for metafysisk begreb til, at man vil kunne føre nogen logisk eller matematisk diskussion om det, i hvert fald ikke når vi snakker om smag og tilegnelse af samme. Selvfølgelig kan det være spændende at finde ud af, om mennesker med ét bestemt sæt genetiske træk og nogen med ét andet, vil reagere forskelligt på det samme stykke ukendte musik.
Men lige i denne her sammenhæng tror jeg det ville mere spændende at snakke om, hvilke sociale, historiske og traditionsmæssige- faktorer der spiller ind.
Men du nævner selvfølgelig også din egen opvækst....

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Har det fuldstændig ligesom dig, Halose. Jeg har også flere mixes på 35-120 minutter, som kan få mig til at flyve væk fuldstændig. Og synes der lyder til at være plausible forklaringer på 'fænomenet'.
Jeg kan bare, som du kalder det, svæve på det meste. Det meste jeg synes er fantastisk... Det hele handler vel, som nævnt, om forventninger og om de bliver opfyldt - og overgået. Det jo kun fedt.

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Det var dejligt med nogen meninger, tak for dem. Kan følge jer langt hen af vejen, dog var der nogen ting i Snoezels post som jeg ikke lige havde haft med i overvejelserne.

Jeg ved efterhånden rimeligt konkret hvilke musikstykker der trykker på hvilke knapper hos mig, og det er også med til at jeg kan geare mig selv op når jeg hører noget bestemt musik, og nærmest havne i ekstase.

På LSD har jeg haft de mest voldsomme oplevelser med musik, og de trips har også hjulpet mig til at være mere bevidst om hvilke følelser der bliver udløst ved forskellige genrer.



Fuldstændig enig!

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Halose - må vi ikke få det flyve nummer

Det er to forskellige livesets som ligger på min gamle harddisk, jeg skal lige få dem overført og så skal jeg nok smide dem op et sted.

Hvilke genrer hører du?

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Enormt interessante teorier der kommer frem her.

Personligt tror jeg også at ens miljø og sociale omgangskreds har indflydelse på hvad man hører. Hvad der er "acceptabelt" at lytte til.

Jeg kan kun nikke genkendene til det der med at komme i eksase til et stykke musik. Og det kan være næsten hvad som helst, grundet jeg har næsten fuldt gehør kan de fleste former for musik udløse belønningen i min hjerne. Lige fra klassisk til heavy metal.

Det afgørende for mig er om mine ører opfatter musikken som "godt skruet sammen", og om der er en sammenhæng rent teoretisk osv... Det er lidt svært at forklare, men som der tidligere har være nævnt så vurderer jeg det konkrete musik ud fra hvad jeg synes det hører til og om det opfylder mine forventninger eller overgår dem. Jeg "perspektivere" kan man vel godt sige.

Der er selfølgelig undtagelser. Fx dengang jeg hørte hardstyle for første gang. Jeg fik instant gåsehud og mit hjerte hamrede bare derudaf. Det var en behagelig oplevese og samtidigt voldsom på en god måde.

Dog må jeg indrømme jeg har et vibe for elektronisk musik. Der er bare noget med en massiv tilstedeværelse af frekvenser under 100hz, der sætter et eller andet igang i mig (og min stoftrang......)