Pænt goddag til alle chillern dudes på Psychedelia.
Jeg tænkte jeg lige ville registrere mig, for at dele mine oplevelser omkring den transportable vaporiser VaporGenie, som jeg nu har siddet med en uges tid.
1
2
3
4
Hvad og hvordan?Vapor Genie er, som det kan ses, opbygget som en pibe, blot med en ekstra anordning sat oven på det hovede (Billede 2), hvor urten ligger. Denne anordning indeholder et keramisk filter (Billede 3), som sørger for at varmen ikke bliver for stor for det man ønsker at fordampe i piben.
For at bruge den, er fremgangsmåden at man først opbygger varme i urte-rummet via lighteren der holdes forsigtigt ved toppen af piben, samtidig med at man suger i 8-10 sekunders tid. Herefter suges igen, og urten skulle gerne have nået en god temperatur = fordampning.
RusoplevelsenJeg føler mig mere sativa-høj og frisk end ved forbrænding (joint, bong etc.). Rusens længde er ca. det samme som ved rygning, men måske en anelse mere kortvarig. Fraværet af nikotin i kroppen er fantastisk, selvom jeg har oplevet at blive lidt for skæv, når jeg i min utålmodighed efter at mærke en effekt ryger flere stop i træk. At blive ordentligt skæv er ikke noget problem, når først man har fundet teknikken. Men det er klogt at vente 10-15 minutter på effekten, for sparket kommer ikke nødvendigvis med det samme.
Kan tydeligt smage aromaerne i hashen/skunken. Det er ret fedt. Det er også fedt at lejligheden ikke henligger i tåger som i en scene fra Ringenes Herre, når man lige har fyret. Man sparer udluftningen. Det vil også sige, at naboerne ikke længere tror, de er flyttet ind ved siden af Thy Lejren.
Skunk...
Jeg har udelukkende forsøgt mig med White Widow fra staden. Fordamper glimrende, kræver lige at genien varmes op med moderat flamme et øjebliks tid, hvorefter man tager et langt sug yderligere, for så at se en flot dampsky komme ud af munden, og evaporere ca 1 sekund efter. En enkelt fyldning (hvad der kan være mellem pege/tommelfinger) giver mig 3-4 gode hits, før restproduktet efter fordampningen er blevet lidt mørkere (billede 4) - hvad der indikerer at det er tid til at genfylde.
Virker det med hash også?
Fungerer, men kræver tilsyneladende en lidt højere temperatur for at "dampe af". Det er et helvede at rense den lille "screen" i pibehovedet, hvis der har ligget hash direkte på den. I stedet kan jeg anbefale at ryge hashen forarbejdet til bittesmå stykker materiale, som ligger oven på en seng af pot/skunk. At ryge hash alene på VP'en er besværligt, den har sin klare force i rent, upresset plantemateriale
Sundhed?Jeg oplever ingen belastning på mine lunger. Det er damp og ikke røg som kommer ned i lungerne. Mine læber / mundhule bliver ret varme, dét tror jeg ikke er sundt for kroppen. Hoste kan forekomme ved store hits, da der vist er nogle stoffer i cannabis som provokerer slimhinderne i halsen. Dog ikke noget slemt. Alt i alt føles det meget rarere end via forbrændingsvejen.
Alt i alt.......
Styrker:- Super-transportabel
- Bygget til at holde. Der er livstidsgaranti fra producenten.
- Umiddelbart en sundere indtagelsesmåde end rygning.
- God smag
- Ingen røg i stuen/lugt til naboerne
Svagheder:- Temperatur på røg man indånder kan blive for høj. Metode til afhjælpning kunne være forlængelse af pibestykket med en slange, eller ved at bruge isvand.
- Ikke superanvendelig til hash, primært til skunk/pot/urter
- Kræver tilvænning/indlæring af teknik for at være effektiv
- Man ligner et crack-head, når man ryger på den.
Min er købt i USA via nettet. Gav ca 390 kroner for pibe plus ekstra tilbehør som jeg købte med. Desværre røg der 200 kroner oveni pga told. Øv.
-----------
Andre der har erfaringer med dette rygeinstrument? Byd ind!