Psychedelia.dk

Hvis du operer med en ontologi/epistemologi, hvor "enhver ting har relation til helheden og alle de andre eksisterende ting", så er du også NØDT til at indrømme, at ens eget (subjektive) syn på sætninger som "2+2=4" PÅVIRKER disse sætningers sandheds-værdi (da indholdet af din bevidsthed er forbundet med sætningen, dens sandheds-værdi osv.).

Dvs. at din egen mening om aritmetikken, Pythagoras' sætning osv. har indflydelse på disse sætninger, love, regler og begreber.

Det var disse uattraktive konklusioner, der fik Bertrand Russel til at afvise en hegeliansk/idealistisk opfattelse af virkeligheden (specielt matematikken og matematiske sætninger/sandheder), og istedet udarbejde sin "logicisme" (jf. "Vor tids filosofi - Engelsk og amerikansk filosofi - Videnskab og sprog" s.37-39 om Bertrand Russel og hans forhold til- og kritik af den matematik-filosofiske idealisme hos Bradley og McTaggert).

>Culpeppers: Jeg synes din præcisering er god. Jeg udelukker heller ikke, at "sjæl" en dag kan beskrives af naturvidenskaben og jeg udelukker heller ikke en forklaring, selvom jeg synes det på nuværende tidspunkt er svært at forestille sig. For mig er det et spørgsmål om tro, følelser og fornemmelser eller måske rettere "perception" og den har resulteret i et ja i afstemningen.

>Zarathustra: Rart at læse dine posts igen. De giver både inspiration og grå hår i hovedet

At noget står i forhold til noget andet, betyder ikke for mig at se (men jeg er åben for argumenter), at det nødvendigvis øver indflydelse, påvirker eller ændrer noget som helst, men det betyder, at der er potentiel mulighed for det. Om muligheden realiseres må afhænge af relationen og indflydelsens karakter og først og fremmest om det relaterede er åbent for påvirkning udefra.

For mig er det ikke et "enten-eller", men "både-og".

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Hvis du ikke forstår "forhold"/"relation" som noget årsag-virknings-agtigt, så må du præcisere hvad "forholdet" mellem tingene så er. Hvis du ikke kan pege på nogen interaktion eller sammenhæng, så er din definition af "at være relateret til" jo helt den samme som definitionen af "IKKE at være relateret til". Og så bliver dit relations/forholds-begreb tomt og ligegyldigt. Og så siger du ingenting, når du siger "Alting er forbundet og enhver ting står i forhold til de andre".

Jeg synes at din definition af at tingene bare skal have MULIGHED for at påvirke hinanden for at "være relaterede" virker MEGET far-fetched. Der er ingen grund til at indføre det begreb/definition...



Du har stjålet mit slogan for narko-indtag

P.S. Og tak i lige måde

At være i verden, betyder at relatere til den. Hvori relationen består, er i denne sammenhæng uvedkommende.

Jeg kan naturligvis ikke forklare alle relationers forhold, mulige måder at påvirke hinanden på osv., men det forhindrer mig ikke i logisk at slutte mig til, at eksistens er "forhold", hvorfor skulle det dét?

Jeg skrev, at der "(så vidt jeg ved) ikke er noget, der ikke relaterer til noget andet". Måske du kan hjælpe mig med at blive klogere og fortælle mig om du mener, at noget kan eksistere uden at relatere til noget andet?

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Hej allesammen.. lige tilmeldt mig og faldt over dette emne, som skal have mit første indlæg ..

C.S Lewis “You don't have a soul. You are a Soul. You have a body.”

Hvis man forstiller sig en maskine, fx en computer, så må dens sjæl være det strøm der driver den, så hvad er computeren fysiske tilstedeværelse andet end at fungere, som et ekstremt komplekst teknologisk filter/fortolker/oversætter for elektromagnetisk energi ?

Så du filosoferer over, om computere også har en sjæl? Interessant tankegang. Føler mig dog ikke lige rustet til at tage den diskussion Men jeg vil mene at der er forskel på den energi der er i hjernen og i nerverne, og så den der findes i elnettet, da kroppens energi bliver transporteret kemisk, mens en computer får det fysisk.

Tror mere jeg filosoferer over om alt har en sjæl, altså udfra det synspunkt at al kompleks masse er den samme kondenseret simple energi, og denne energi er så ufattelig stærk og triumferende, at det " skinner " igennem alle lag af alting og alt liv.
Personligt ser jeg mange generelle ligheder mellem den menneskelige psyke og egenskaberne i elektromagnetisme.

ren biokemi. desværre..

lidt mere argumentation ville have været nice

velkommen til

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

@Roche
Jeg er meget enig med dig i fht dit indledende indlæg. For mig kan "sjæl" defineres som kroppens immaterielle kvaliteter.. primært vores neuronbårne tankevirkesomhed ud fra hvilken der er både skabt og ødelagt så meget her på Jorden. Intet liv uden krop, men mening finder vi jo både i os selv og vore relationer - kan efter min mening ikke adskilles. Så det dér "sjæl-halløj" omfatter måske også vore børn, søskende, forældre, partnere, mennesker generelt, dyr, planter, klippesten, vor sols atomovn, andre stjerner, sorte dræberhuller, ormehuller, et utal af dimensioner og parallelle universer, ÅRH! What a Wonderful Universe!
Skal lige sige at jeg faldt i trip-gryden som barn og stort set har kørt på egne stoffer siden da.
Men sjæl, ja, fuck mig, giv mig godt selskab og tiden er væk.
Looove!

Kan anbefale at se : http://topdocumentaryfilms.com/life-after-life/
men altså det handler jo om hvordan man definerer sjælen...

Ja, definitionen er afgørende - så hvis vi tager udgangspunkt i min tese, at "sjæl" (igen, slap af, "sjæl" er bare et både voldtaget og piedestal-ophævet ord)... altså hvis vi tager udgangspunkt i, at "sjæl" bare er en kvalitet ved kroppen; fortrinsvis knyttet til det fantastiske neuron- og synapse-bundt på toppen: Hjernen!

Hvad så?

Jo.. døden er jo den absolut mest traumatiske oplevelse, et menneske kan komme ud for. Den stærkeste af alle drifter, selvopholdelsesdriften, møder sin overmand. Den slags fatal rædsel skal der sukker på, så i vores sind slår hjernen sine sidste og fantastiske krumspring:

Det kommende mørke intet vises som lys. Udslettelsen, separationen fra alt, der er på vej, modsvares af en oplevelse af samhørighed og paradis-vision, den ultimative kulde af den ultimative kærlighed, den individuelt set maksimale meningsløshed af troen på mening med livet som sådan.

Og ikke mindst det sidste giver jo mening: At livet i sig selv har mening, også selvom individet forsvinder og bliver helt væk borte uden så meget som et genfødsels tit-tit.

... så jeg ser absolut ikke nærdøds-oplevelser som bevis på et efterliv... gør du/ I?

Døden er så fandens mystisk.. Det eneste man ikke kan vide om, og vi skal alle derhen.
At døden er intet er nok den mest realistiske teori. Men hvordan kan den så nogensinde være traumatisk Når du ser den, ser du den ikke, så der er intet foruroligende ved den overhovedet. Jeg ser det sådan at ja, [ijeg[/i] ophører med at eksistere, men det er nærmest underordnet, for bevidsthed fortsætter. Den oplevelse jeg har nu vil stadig fortsætte i andre efter jeg er død, og det kommer næsten ud på et.
Anyway, jeg er nu ikke helt sikker på at døden er end all. Jo, af sjælen som vi kender den, men ikke nødvendigvis fuldstændig.
Du synes vel at alle forsøg på at se noget efter døden er et krumspring? Men hvad nu hvis du ikke kan se det større system du er en del af? Hvad nu hvis du, fanget i denne virkelighed, ikke kan se det større billede fordi det neuronbundt du er bundet til ikke er i stand til det? Personligt vil jeg ikke 100% afskrive noget andet end "intet".
Let's just say, I'm reserving judgement.. Untill all the facts come out

@ErkendelsensDøre

Vores mest grundlæggende drift er vel selvopholdelsesdriften - og det gør vel som udgangspunkt døden til det traumatiske oplevelse, vi kan forestille os.

Det bedste erkendelsesmæssige krumspring (jeg fik lige et flash af en bjergged, der springer rundt højt på en bjergside vi kan foretage os i fht "død" og "sjæl" er vel noget i retning af hvad du gør - altså indser at vores stof ikke går til grunde med os og at de indtryk vi har gjort i vore omgivelser lever videre. Kan man finde fred med det, kan man nok dø roligt - og helst med sine kære omkring sig. Synes du ikke?

Og inden vi dør, lige nu, ved du hvad?..

.. der lever vi

PS: Har du også den oplevelse at alt, du iagttager, kan foldes ud i betydning? .. en højttaler, et sandkorn på Bellevue, Jupiter, en bussemand (sært barnagtigt ord), 0'et på en 10'er mønt, en stump bark fra et væltet halvråddent træ.. alt overhovedet... det fysiske er overvældende i kvantitet og endnu mere i kvalitet. Den samlede, i praksis uendelige, kvalitet kunne man jo kalde "verdenssjælen"

Viljen demonstrerer meningen, gud er død og liv er til for at bruges. Gud bliver glad hvis vender tilbasage som en rig fyr men han tager dig lige meget hvad når din tid kommer.

Vi er alle enige om at der er noget åndeligt på spil i verden, så hvorfor skulle vi ikke være åndelige væsner selv? Men måske er gud det eneste der findes og vi andre bare værdiløse hjerner. Jeg håber bare at jeg er andet end en hjerne...

Værdiløs hjerne.. ånd/ krop.. jeg tror at det værste, religion har gjort mod os er at skille "sjæl" og krop.

Alene det at vi kan definere ord som "ånd" og "sjæl" gør dem på en måde til en realitet. Men hvorfor dog prøve at skille "ånd" og "sjæl" fra kroppen? Det tror jeg ikke, at man kan. Og krop, hjerne, det fysiske, er alt andet end værdiløst. Det er det eneste vi har, tror jeg - men inklusive al den ånd og sjæl vi overhovedet kan forestille os!

Og dette er mit glædesbudskab: Det er her og nu - inden kroppen forgår - at det hele fore-går!

Hvad siger I andre til den indfaldsvinkel?

Den dér higen efter "mening"..... Er det ikke bare et totalt abstrakt begreb der springer ud af en følelse af utilfredshed med sin tilværelse? Eller kan man have verdens bedste tilværelse og stadig hige efter en sekulær "mening" der skal forestille at komme fra noget højere? Jeg tror det kommer ud af et mere eller mindre totalt stop over forundren. Se børnene: De er glade, fantasifulde og er evigt interesserede. Det taber man så hen af vejen, og det må vel være en materialistisk og dumbed down kultur der er ligger til grund for det.
Fuck that.. Jeg siger: Det højere er her! Det bliver ikke højere. Om så vi ikke kan begribe den utrolige, enorme virkelighed vi er en del af, så er den i sin essens fantastisk. Om så den er intet, så er den intethed evigt meningsfuld, for ud af intet bliver der skabt! Det er det samme tåbelige shit med at søge lykke, endnu et abstrakt begreb. Se, dét er meningsløst.

MZ: Om alt kan foldes ud i betydning; Ja jeg er igen enig. Jeg har det lidt som om at vores syn er ét konstant kunstværk, og det samme med alle sanserne. Det handler om ens fokus på det. Man kan drage mening ud af scener som var det et maleri. Eller man kan give sig hen til bare at direkte nyde det. Bare det at ligge i en sofa kan være det bedste nogensinde, hvis man gider at nyde det osv...

Om det materielle er alt der eksisterer er jeg ikke sikker på. Jeg 50/50 på den.. måske lidt mere end 50 hældende til bevidsthedssiden. Men uanset hvad så vil det ikke ændre betydning, for alt der er, vil altid bare være oplevelse og intet mere. Så kan man drage mening fra den eller lade være.

Jeg tror at når vi bliver født ser vi lys (sjovt nok det første ord jeg lærte at sige)

Når lyset forsvinder, så er det at vi bliver troende til vi dør. Fødsel til død.

Sjælen hilste jeg på da jeg blev tvangsindlagt. så ja, vi har en sjæl.

Jeg lever, men det er ikke ensbetydende med at jeg er i kontakt med min sjæl.

Jeg har fundet min soulmate.

@ErkendelsensDøre

Herlig samdrægtighed jeg fornemmer med dig!



Hvad mener du med 50/50 materielt/ bevidsthed? For mig er bevidsthed jo umiddelbart en egenskab ved materien; ikke mindst ved mennesket.

Hvordan hænger det sammen for dig?

Hvordan var den sjæl, du hilste på, da du var tvangsindlagt?

Er din soulmate dig selv, en partner, hvad? Hvad er en soulmate for dig?

Og: Tillykke med at have fundet én anyway!