|
For to år siden skrev jeg nogle digte. De har intet specielt tema, og synes selv at de er okay.
Jeg er ikke sikker på at jeg ikke allerede har postet dem, og hvis jeg har må en mod slette tråden. Anyways, her er de:
1.Unificering
Vi er et, du og jeg.
Du udgør mit legeme.
Det meste af dig ihvertfald.
Noget af dig forsvinder som energi, andet blandes sammen med døde blod- og tarmceller,
Og forsvinder ud af mit liv, i en hvirvelstrøm af lunkent vand.
Du er en del af mig, du gårsdagens burger.
2. Relationer
Jeg genkender mig selv i de skindende øjne.
Det tunge åndedræt.
En urolig hov banker imod metalgitteret.
En dråbe sved slipper den sorte dirrende underlæbe.
En knasende lyd af tænder som skærer imod hinanden,
alt imens bladmaterie blandes med spyt og enzymer.
Jeg genkender mig selv, og mine nærmeste.
Jeg føler empati.
Mine kæber klemmer et stykke af min vegetarburger af, og adskiller det fra resten af bollen.
Salatbladende lever endnu. Cellerne er endnu ikke døde.
Vi gnider tænderne imod bladende i tagt,
koen og jeg
3. Mine Börn Er Beskidte Horeunger
Mine børn er urene og flygtige
Mine børn er svingninger i luften
Med mine fingre gør jeg min mage gravid
Min mage er klaveret
Tangenterne er hendes frugtbarhed
Hver gang mine hænder hamrer mod hende fødes en tone
uren, rusten og afskyelig
Mine børn er beskidte horeunger
4. Artistisk Autist
Den artistike Lobster
Solen får min skald til at rødme
Mit kød syder
Spis mig
Nyd min saft
bræk mig op
fordøj mig
Den artistiske Lobster
Arctic-Lobster
Tror i at jeg bliver rig på dette? Og ja, jeg indser at gårdsdagens burger ikke udgör hele mit legeme, men en brökdel af det, så lad väre med at kommentere det!
Mvh. Narkomanen (Paul Muad fucking Dib)
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
