Delvist inspireret af Fannys svar til Iernogletåber i
http://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=18&t=31423&start=200 og længere tids overvejen.
Det er mit indtryk at narkomiljøet i noget højere grad end det brede samfund består af problemtyngede individer, hvad enten det drejer sig om psykiske lidelser eller generel mangel på succes/accept i livet. Dette er baseret primært på personlige erfaringer samt indtryk samlet fra diverse online narko-communities.
Selvfølgelig er det ikke alle det ender skidt for, men kombinationen af ulovlighed (hvor retfærdiggjort den end er), socialt stigma og reelle fysiologiske og mentale farer gør at en vis procentdel kommer galt af sted på forskellig vis. Hvad enten dette drejer sig om straffeattesten, brud med familien/vennerne eller det psykiske helbred, så synes jeg at det er reelt at advare om disse farer ved siden af de fysiologiske farer - såfremt at dette gælder for en substantiel del af brugerne. Dette gøres i nogen udstrækning allerede mht. psykiske lidelser.
Et andet interessant spørgsmål er hvorledes et langvarigt stofforbrug påvirker ens overordnede muligheder i livet samt den livskvalitet man oplever. Det afhænger selvfølgelig af hvor god man er til at styre stofferne mens hverdagen også fungerer. Det er fx interessant at se på nogle af psychedelias brugere gennem lang tid, da der uden tvivl er nogen af dem der har klaret sig (da de ellers nok ikke ville skrive her). Samtidig er der også nogen som er røget i svinget (Dex, TJiLLe, dd? m.fl.)
Spørgsmålet kan vel opsummeres sådan:
Kan stofforbrug i det korte og det lange løb beskrives som life well spent (hvor well spent indikerer: lykke/glædesniveau på linje med hele samfundet) for et repræsentativt udsnit af subkulturen?