Reklame-ånden gør folk mere generte, end de ellers ville være. Reklame-ånden skaber angst for intimitet/nærhed. Reklame-ånden har lært pigerne, at fyrene "kun er ude på én ting", og at "et hul er et hul". Dette er en illusion.
At "fyrene kun er ude på én ting", og at "et hul er et hul" - dette er en illusion.
Ingen interesserer sig for huller.
Ingen interesserer sig for en fissura uden krop.
Ingen, der er ude blandt folk, ønsker kun et hul at stikke den op i - så kan man ligeså godt bruge hånden.
Næ, folk ønsker skønhed, charme, ånd og sjæl.
Hullet er intet uden, men alt med.
Reklame-ånden får imidlertid folk til at ophøre med at kunne erkende tingene i perspektiver, fordi reklamer altid handler om at reducere situationer til én bestemt ting, nemlig det produkt, der er til salg.
Det ligger altså i reklamens tankestrukturer, at alt det væsentlige kan reduceres til én ting. Derfor tror pigerne, at det er, hvad fyrene vil.
Derfor identificeres pigerne med deres mest kønskarakteristiske sted - de er...omvandrende kusser...men...det er ikke sådan, vi i virkeligheden opfatter dem.
Det er bare frækt at fremstille det sådan.
Men reklame-ånden gør det, der bare er frækt og for sjov, til en seriøs affære.
Og fordi reklame-ånden er så insisterende og allesteds-nærværende, som den er, kommer vi til at tvivle på alt, hvad vi elsker.
Vi tvivler på, at vi også elsker charmen, personligheden, den personlige historie, skæbnen og sjælen.
Vi tvivler på, at vi elsker.
Men vi kan ikke lade være. Det kan kun blive fordækt, en "skummel affære" i det underbevidste, at vi rent faktisk elsker et andet menneske - måske fordi Marie minder os om en anden, som vi forbinder med noget godt, og måske ER der psykiske sammenhænge mellem beslægtede ansigter...der er...et landskab af sjæle, som er et landskab, vi bruger at begå os i.
Vi er IKKE interesserede i nogen huller, uden personlighed! Nej, nej, nej, og atter nej!
Personlighed er også...et bestemt ansigt, en bestemt krops-form, en bestemt måde at gå på, tale på, gebærde sig på...det er så meget.
Når reklame-ånden har gjort os ubevidste om alt dette meget, sådan at vi går rundt og bilder os ind, at vi kun er simple køds-ting for hinanden...og "gid det bedste, dvs. mest reklame-fokuserede kød må vinde"...så spøger alt det andet i vor underbevidsthed.
Det er denne spænding mellem det bevidste/fattige, og det ubevidste/rige, der giver angst for nærhed, sociofobi, homofobi, lyst-fobi, angst for at erfare og udtrykke lyst...alting er blevet lukket til - bevidstheden må KUN være vulgær og simpel.
Genertheden, anspændtheden...har alt muligt med dette at gøre.
|