Psychedelia.dk

Hola psybrugere,

I tidens løb har man inden for kunstverden generelt skelnet mellem to forskellige kunstnertyper: Den apollinske og den dionysiske. Førstnævnte har sit navn fra den græske solgud Apollon, der i forlængelse af sin magt over solen også var hersker over lyset, klarheden og digtekunsten (tænk her på de faste, metriske mønstre, som antikkens Epos (heltedigt) fx "Odysséen" var konstrueret omkring - en klar og kontrolleret kunst). Den apollinske kunstner søger således strukturen og overblikket i sin kunst. Skønheden opstår for ham i de rene linjer og i de symmetriske mønstre, hvad enten hans kunst er af litterær, musikalsk, billedlig (osv) karakter.

Den dionysiske kunstner er ovennævntes diametrale modsætning og er opkaldt efter Dionysos, vinens og rusens gud. I modsætning til Apollon er Dionysos en importeret gud, og myterne fortæller, at hans ankomst til Grækenland udløste stor eufori blandt indbyggerne. Der berettes bl.a. om en særlig kvindekult, menaderne, der i gudens navn drak, festede, kneppede og slog ihjel i én enorm ekstase.
Som du sikkert allerede har gættet, arbejder den dionysiske kunstner med rusen som katalysator for sin kunst, og jeg kunne forestille mig, at vi har en del af disse her på psy.dk. Her nærmer jeg mig trådens egentlige formål, jeg kunne nemlig godt tænke mig at høre om, hvordan du bruger rusen til kreative projekter. Mit kunstneriske talent ligger primært inden for lyrikken og litteraturen, og der er intet, der kan få tankerne til at flyve og fingrene til at stryge over tastaturet, som en god skunkjoint. Rullet inspiration! En bønne kan virkelig sætte gang i systemet, men jeg har sværere ved at ta' det lange, seje træk, som kræves for at få mine tekster skrevet færdig, når jeg er skæv. Tjalden er en god starter, men disciplinen ryger af helvedes til.
Udover at skrive spiller jeg (en smule) klaver, men her fungerer tjalden overhovedet ikke for mig, og jeg sejler rundt på tangenterne. Stærkere rusmidler som fx svampe har ikke (endnu) givet mig den såkaldte poetiske raptus, i hvert fald ikke mens trippet stod på, var al for optaget af de pulserende vægge o.lign.

Men nok om mig, hvordan bruger DU rusen? Kaster du blæst på LSD maling rundt i dit atelier, eller giver du den gas på el-spaden, mens dine kæber er ved at sprænges af MDMA? Lad idéerne og inspirationen flyde.

Hello Knokkelmanden.

Kan kun give dig ret i når du siger en velrullet skunkjoint = Rullet inspiration! Jeg ligger selv tit og laver psy-trance, og så snart jeg ryger mens jeg laver musik, vælter det ned med gode ideer. Men som du selv skriver, er det som regel altid kun starten man får lavet. jeg har også den kedelige tendens, med aldrig at komme videre når jeg har røget.

Ofte bruger jeg gerne amf sammen med skunk/hash - da jeg bliver ekstremt "pille-lysten" og detalje fikseret når jeg er på amf, hvilket gør at inspirationen fra hash'en stadig er hos mig, men jeg gerne fortsætter - da jeg er mere eller mindre overstimuleret, og ikke kan ligge det fra mig igen .

Mht til mdma/lsd - svampe osv. Synes jeg de kan være rigtige gode at benytte til at udfolde sine kreative sider. Dog har jeg dog selv kun benyttet det på comedown (kombineret med tjald) da jeg ligesom dig også har travlt med pulsende vægge og andre sjove ting der lige sker i rummet. Altså jeg er for ukoncentreret under trippet, til jeg ville kunne ligge og rode med de ting der

Fedt emne. Har selv gode erfaringer med at spille musik under psychedeliske trips. Spiller selv guitar og det er meget underholdende at se ens fingre glide rundt på gribebrættet mens man tænker "hvordan kan det her egentligt lade sig gøre". Har mest erfaringer med at spille musikken, ikke så meget at lave/skrive den, under trips. Men har tit en optager stående et eller andet sted så man kan kikke tilbage og se om der var noget spændene. En af mine venner plejer at male på svampe eller efter en pind, og det er helt fantastisk at følge med i. Det bliver altid til de vildeste malerier.
Kender også alt for godt til at starte på en masse når man er skæv men ikke slutte det. Rusen er for mig en "brainstorm" ideérne kommer lettere til en. Selve arbejdet kan så blive udført i en ædru tilstand.

Synes dog absolut ikke at man kun kan få de gode ideér under indflydelse, og det ville vist også være lidt af et sidespor hvis man lige skal bruge en ryger eller en kop varm svampe the få at komme i gang . Tror også at det kræver noget øvelse at komme ud med noget kreativt mens man er påvirket. For eksempel blive mine tegninger/malerier slet ikke nær så flotte som min vens. Så det er IMO ikke så let som bare at indtage noget og så køre det.

Pedanteri: Skelnen mellem det apollinske og det dionysiske stammer fra Nietzsches "Tragediens fødsel..." og er næppe noget man "generelt" har brugt inden for kunstverden.Pedanteri/end

Jeg er ikke selv den store kreative begavelse, men føler ofte at mine oratoriske evner bliver skærpet i høj grad når jeg er skæv, men som du selv, kan det være svært at holde koncentrationen omkring et emne i længere tid.

Jeg har i perioder været ret interesseret i sociologi og synes at 2C-B på en eller anden måde fremstiller en meget "sociologiske" måde at tænker over folk og situationer over. Alle de pre-refleksive relationer og de sociale underforståetheder ligger nærmest foran mig når jeg bevæger mig rundt i byen på 2C-B. Det er ikke sådan, at jeg får dybe indsigter, men det giver en mulighed for rent faktisk at erfare en teori, hvilket er ekstremt interessant.

Touché

En overgang havde jeg og en ven det sjovt med, at finde på aforismer mens vi var skæve. Jeg har lige fundet lidt af det frem. Måske synes i også det er sjovt?
Disse stammer fra en samling, der hedder "Kaptajn Dejs logbog:"

Jeg går i ekfrase når jeg lukker øjnene på hash

Tim var begejstret for latin allerede i børnehaven
Når de andre råbte jubii råbte han ”bedrevidende jubilæum”

De er ikke hjemme hos mig,
...dem jeg er

Rejsen ind i lille Lise

Jeg lægger mine æg lynhurtigt i hans blindvinkel. I den tidlige latters åbning i rum. Han fordeler dem selv med sine latterkrampe.


Tænk dig til himlen lavet af geværkolber der peger nedad. Som en slags airconditioner. Man kunne skyde mønstre ud af menneskeheden. Og sorgen ville være et hæklet lommetørklæde. Strikværk ville være sorgens udtryk...dens kort over sig selv.


En rejse for to ind i øret med glødepind.

Så, det er noget i den stil, der kommer ud af det. Det er jo ikke fordi det er genialt, men kanske kreativt.