Psychedelia.dk

http://intuitiv.dk/2010/05/det-store-adhd-bedrag-iii/

Fandt denne tankevækkende artikel om ADHD som jeg bestemt synes er et kig værd.

Jeg har kun skimmet den hurtigt, men der er en del faktuelle fejl. Eksempel: "En kontraindikation er når noget ikke virker, som det det er meningen det skal virke, men ofte modsat." - dette er forkert. En kontraindikation er en tilstand som gør at man ikke må give en bestemt behandling, fordi det vil være farligt / have for mange bivirkninger. Et eksempel lige med Ritalin er suicidal adfærd. Man må ikke give midlet til folk som i forvejen er i en tilstand hvor de er selvmordstruede, da der er en risiko for at den ekstra energi kan give dem "overskuddet" til at gennemføre handlingen. Hård motion er kontraindikeret ved hjerteinsufficiens osv. Muligvis leder han efter begrebet "paradokse reaktioner"?

Hvordan kan Ritalin "være få molekyler fra at være kokain"?

Jeg bryder mig heller ikke om den konsekvente brug af ladede ord; at omtale Ritalin som "psykodrugs" fremmer ikke artiklens seriøsitet.

OK, så nåede jeg til den spirituelle del... Jeg tror jeg lader et udsnit stå for sig selv:

Resten af kapitlet er også en sjov blanding af konspirationsteori og magi.

Jeg er grundlæggende enig i at ADHD-diagnosen bliver anvendt for bredt, og at der udskrives mere Ritalin end der egentlig er brug for. På den anden side kender jeg en hel del som har haft stor nytte af at blive medicineret med det, og siger at de kan være afslappede og "sig selv" på en anden måde nu.

Jeg tænker bare at det er rigtig at vi skal være lidt mere kritiske for de diagnoser som vi får stillet og at retalin/midicin ikke altid er det sundeste valg. Det med besættelse synes jeg også lyder lidt hen i vejret men tanken om at ligge noget positivt og magi i ADHD i stedet for dårligdomme tiltaler mig. Nu har jeg selv en kært tæt på livet med ADHA og kan se nogle ligheder som gyserfilm, ånden i glasset, satanisme som tiltaler personen.

Den med Kokain satte jeg da også spørgsmålstegn ved uden at være den store kemi hoved.

Synes jeg har hørt et eller andet sted at folk med ADHA i gamle dage var dem med særlige følelses/hørelses sensibilitet og advarede stammen mod fare da de var lidt hurtigere end andre til at høre,føle,se når noget var galt.

Jeg lider selv af ADHD og Asperger Syndrom, og jeg kan kun stå inde for, at det FINDES. Jeg bliver så negativ når jeg hører folk sige at det bare er noget læger finder på, og at hyperaktive børn, eller børn med koncentrations-besvær bare skal lære at opføre sig ordentligt, og der intet er galt med dem andet end uopdragenhed.

Det er ikke præcis det artiklen siger. Men tro mig når jeg siger at ADHD ikke er sjovt at lege med - slet ikke at LEVE med. Ligeledes er Asperger Syndrom heller ikke en leg.

Ja, børn bliver overmedicineret. Ja, diagnosen bliver brugt i flæng (det samme gør AS) i de tilfælde hvor man ikke ved hvad man skal gribe og gøre i, og mange bliver fejldiagnosticeret - både voksne som børn. Det er jeg enig i. Men at ADHD ikke skulle være en rigtig diagnose og det bare er "børn der er anderledes/specielle" og ikke har brug for hjælp er noget pladder.

Jeg har så valgt ikke at tage Ritalin selv. Jeg får så meget andet medicin for fysiske defekter, og selvom det godt kan være svært, så fungerer jeg uden. Der er ingen der har presset mig til at tage det - de tilbød det, jeg sagde nej tak, og det var så det. Tror ikke det dér med medicinsk fiksering er noget at komme efter - hvis børnene har ADHD men stadig fungerer fint i hverdagen UDEN Ritalin, er der ingen læge med respekt for sig selv der vil give medicin.

Men børn fungerer jo netop ikke fint, når de får stillet diagnosen ADHD. Jeg har arbejdet indenfor psykiatrien og kan skrive under på, at hele området er medicinfikseret, at terapi er underprioteret, at man generelt afviger fra mindstemiddelsprincippet, går for hurtigt op i dosis ift. anbefalingerne, ikke altid får taget de nødvendige blodprøver, kombinerer medicin i én stor pærevælling, så det er umuligt at skelne præparaternes virkninger og bivirkninger fra hinanden, osv. osv. Jeg kan ikke se hvorfor det skulle forholde sig anderledes med behandlingen af ADHD patienter.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Man kan godt fungere "fint" med ADHD. I hvert fald kan man godt fungere uden medicin, og det er læger, psykiatere og psykologer så småt begyndt at finde ud af - et barn får ikke bare udskrevet Ritalin før barnet og forældrene har haft mindst én samtale med en psykiater.
Jeg er tusinde procent enig i, at der er plads til forbedring - men jeg har slet ikke den opfattelse, at ambulante patienter bliver stoppet med medicin mere. De indlagte? Det er noget helt, HELT andet... de bliver stoppet med medicin som var det slik - og hvis de er umulige får de lige en Oxapax eller fem...

Jeg har selv været i det psykiatriske system siden jeg var 14 - og jeg er 24 i dag. Dengang - på lukket afdeling - fik jeg stillet diagnosen Skitzotypisk Psykose, og blev proppet med alle mulige slags psykofarmaka - jeg var der i 6 måneder, og kan kun huske meget, meget små brudstykker. Efter den første måned var jeg hverken til fare for mig selv eller andre - alligevel blev jeg holdt der og stoppet med piller.

Det var først da jeg stoppede medicinen i 2003 og kom ud i "den åbne psykiatri" (dvs. psykiatere/psykologer uden for de psykiatriske afdelinger - helst de private!) der blev tale om, at det kunne være noget andet end lige Skitzotypi der var snakke om - for jeg passede slet ikke ind i det mønster som en skitzotypisk diagnose kræver at man har.

For at være ærlig er Ritalin heller ikke det værste af stofferne - ikke at det ikke er slemt nok. Når de starter børn op på Ritalin er det meget, meget små doser (for det meste!), og HVIS barnet har ADHD ser man resultater rimelig hurtigt. Hvis ikke får man bare et barn der SLET IKKE fungerer og stadig er umulig på trods af mængden af Ritalin.

Men hvad skal man ellers gøre? De fleste har brug for en kombination af terapi OG medicin - og tro mig når jeg siger at når ADHD'en er slem, så har man virkelig brug for den medicin. Der vil ALTID forekomme fejldiagnoser - det eneste vi kan gøre er at prøve at begrænse dem.

Jeg kender eksempler på børn, der har fået udskrevet ritalin af egen læge, på baggrund af flere år gamle psykiatriske undersøgelser. Tro mig.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Er ikke den store ekspert inde for ADHD, men det jeg lagde mest mærke til var:




Hvis han ellers har kilderne i orden. Så synes jeg sgu, at man i det mindste skulle prøve de naturlige metoder først - før man giver børn ritalin! Hvis det virkelig er sandt, ville mange børn jo kunne undvære ritalin!

Han skriver så meget andet lort uden kilder[sup]1[/sup], så jeg forventer heller ikke det er noget, som har hold i virkeligheden. Jeg er helt enig i at Ritalin skal udskrives med varsomhed, men man glemmer også tit at nævne alle de børn, som pludselig får en tålelig hverdag efter de begynder på Ritalin -de begynder at få noget ud af skolen og få venner og passe bedre ind socialt med de andre børn.


[sup]1[/sup]>>Man ønsker at ødelægge deres DNA, da de gennem deres DNA netop er plugged ind i de kollektive forandringer eller har evnen til at gøre det, når Matrixen knækker, brækker og falder. Derfor er den bange for disse børn, da de har potentialet og færdighederne til at gennemskue Matrixen og formulere en fremtid efter dennes fald.<<

_________________
Undoubtedly the Universe is unfolding as it should.

Vil du lægge den ned på boardet? Fik den her:

Du har ikke adgang til at tilgå siden.
Copyright © 2010 Berlingske Tidende. Ophavsret

Fandt dog denne: http://www.berlingske.dk/danmark/adhd-medicin-skal-under-lup

De seneste 10 år er der sket en ti-dobling og "nu" vil sundhedsmyndighederne bebude at de bivirkninger der kan være forbundet med brugen af ritalin og andre præparater af opmærksomhedsforstyrrende medicin bliver overvåget. Var det ikke først i 50'erne ritalin kom på markedet?

Der er linket til http://www.kidsource.com/Feingold/ADD_and_drug.html som tager udgangspunkt i http://en.wikipedia.org/wiki/Benjamin_Feingold denne gut.

William G. Crook:
http://www.mendosa.com/overload.htm

Help for the Hyperactive Child
A Good-Sense Guide for Parents of Children With Hyperactivity, Attention Deficits and Other Behavior and Learning Problems
by William G. Crook, M.D
http://www.all-natural.com/crook.html

Han bliver nævnt på dansk her: http://www.nomedica.dk/damp.htm under: "Kan det være kosten?"

Kan da kun sige det er godt de endelig får undersøgt hvad fanden de/vi har med at gøre - også selvom de burde have gjort det for 40-50 år siden. Men sådan er det jo tit med psykofarmaka. Meget af lortet har de værste bivirkninger ever og får stadig lov til at blive brugt uden at blive undersøgt, også selvom der er medicin der gør præcis det samme, uden de virkelig nasty bivirkninger.

Mht. ADHD-børn kan jeg kun fortælle hvad jeg har oplevet, og hvad jeg oplever med andre - der er blevet taget fint hånd om de fleste i mit område - nok mest fordi vi er et lille, rimelig tæt-knyttet samfund - og det eneste sted hvor vi med ADHD og andre psykiske problemer er blevet behandlet som lort, er på de lukkede og åbne afdelinger, hvor det virkelig virker som om at deres eneste ønske er at stoppe folk med medicin så de kan drikke deres kaffe mens de sladrer i fred og ro.

Der var én der sendte mig en privat-besked som nævnte problemerne med ADHD-børn i skolen, og det vil jeg egentlig gerne fortælle om - i min gamle skole, hvor alle børn i området går indtil de er 15, bliver det taklet sådan, at hvis børn har svært ved at passe ind og har ADHD eller autistiske problemer, bliver de sat i små special-klasser, á cirka 4-5 elever pr. klasse (større, hvis deres problemer ikke er vidtrækkende at det er et problem.). I disse klasser bliver der taget højde for børnenes problemer, og undervisningen bliver tilrettet derefter. Klasserne er så små, at børnene kan få personlig opmærksomhed, og der bliver taget højde for deres problemer - ikke efter en protokol, men efter det specifikke barns behov. Der er en psykolog tilknyttet - og at det er en PSYKOLOG er vigtigt - de kan og vil ikke udskrive medicin. Og hvis de oplever at børnene bliver medicineret forkert eller endda overmedicineret, kan de tage hånd om det med forældre, i samarbejde med lægen/psykiateren der nu udskrev whatever medicin barnet nu får.
Mange gange er det slet ikke ADHD eller ADD der er problemet - men simpelthen det faktum at ungen keder røven ud af bukserne fordi han/hun er over det niveau der bliver undervist i - deraf de større special-klasser, hvor der bliver taget hånd om dét problem (de ser det ikke som en god idé at lade barnet gå videre og sætte dem en klasse op, da dette ofte medfører mobberi).

Det er NU. Dengang jeg gik i skole (lol, hvor man lyder gammel - er 24) var der ikke sådan noget. Jeg snakkede med psykologer, men blev ikke medicineret før jeg forsøgte at begå selvmord - for anden gang. Og da var det med indlæggelse og hele lortet, og misdiagnosticering - så jeg blev overmedicineret for en psykose jeg slet ikke havde. Jeg siger ikke at ADHD var problemet og årsagen til selvmordsforsøgene. Det siger sig selv at jeg var deprimeret. Men var der rent faktisk nogen der trådte til og gav mig den terapi og medicin JEG havde brug for - eller special undervisning, for den sags skyld (i skolen var jeg bare "mærkelig" og "utilpasset" - et irritationsmoment for lærer og elever. Der var AS og ADHD slet ikke kendt i skolens miljø) - var det måske ikke sket.

Jeg ønsker ikke at lyde som en smartass. Jeg ved bare at forholdene i dag er meget bedre end de var. Der er altid plads til forbedring - og i dette tilfælde er der stærkt brug for det. Det erkender jeg. Man er gået fra slet ikke at medicinere til at overmedicinere, og det er ikke optimalt - der skal findes en balance, men den balance er skide-svær at finde som læge og psykiater når man sidder med diagnoser som systemet ikke har "gidet" forske så meget i.

(undskylder de lange indlæg... der er bare så meget at sige.)

Der skal ikke undskyldes for noget, relevant imo og mange tak for din respons kuzuri =).

Det jeg ville hen på er den lede spiral der gør sig gældende mht. at bestemme børns adfærd, fra politisk side. Folketinget vedtog 2007 et lovgrundlag for en generel udforming af DAP (Dokumentation af pædagogiske læreplaner) i daginstitutioner. Iht. Dagtilbudsloven, Lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge. Kort beskrevet her: [url]http://www.greve.dk/Daginstitutioner/Information%20om%20daginstitutionerne/Læreplaner%20i%20daginstitutionerne.aspx[/url] Allerede det er et tegn på en centraliseringsprocess af politisk kaliber. Folketinget har vedtaget ved lov hvad der er normativ i hvilken alder, eller om ikke andet hvilke temaer børnene skal vise færdigheder i for ikke at blive betragtet på et "ikke alders tilsvarende niveau". Hvad der ikke fremgår af Greves hjemmeside er de læringsmål der er anvist under de 6 nævnte temaer - om end kun "skabelon" så bliver de brugt. Jeg er i tvivl om det strider mod min tidligere tavshedspligt at formidle disse skabeloner videre.

Dette ingreb gjorde at jeg selv sagde stop i faget og en nyelig undersøgelse viser at nedskæringer + øget normering (pga. nedskæringer) skaber sygdom hos pædagogerne: http://bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/flere_boern_goer_paedagoger_syge?opendocument Stress det smitter...

De får så, hvis forældrene ønsker det en journal med fra vugg -> børnehave og fra børnehave -> skole. (et tveægget sværd, for hvis der er relevant diagnostisering og forælrene ikke ønsker en overførsel af information, skal skolen selv finde belæg for diagnostisering). Så, hvad skal de informationer bruges til? "kvalitet i kernen" bliver der givet udtryk for her: http://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/evaluering-juni-2009-1/kerneydelse-handler-om-tid-for-boern Ikke sagt at der ikke skal være pædagogiske hensigter med stillingen, det er lidt pointen, men at det ikke kan tages i form af konsultation eller løbende dialog med forældre og absolut skal dokumenteres for at politikere og "center for udvikling" skal kunne spille kloge på hvor der skal løbes hurtigere eller hvilke sociale relationer der skal observeres er mig lidt omsonst.

På papiret virker det fornuftigt at der bliver mere fokus på det faktisk pædagogisk (men det her er vel at mærke på et teoretisk plan) planlagte, dog er det min erfaring at dette "fokusbarns" projekt drev mig direkte til vanvid. Hvis barnet ikke har lyst til at lave noget "pædagogisk kvalitativt" med den voksne inden for det forudbestemte (der bliver lagt en plan for et tema forløb over 1-flere måneder - derudover en ugenligt plan med præcisering af præcis hvilke børn skal være i fokus på hvilke dage) tema, så blev der ikke skrevet noget og så blev der leget løst og fast og med lidt chance for noget spontant opstået. Jeg var der for barnet, ikke for at han/hun skulle indgå i et sociologisk projekt planlagt for dem.

my 2 cents. om system-charlie på crack.


@orangejuice: Der er stadig personer der udelukkende pga. deres DNA er i en magtful position (mht. adhd deception artiklen). Se hvilke instanser dronningen er formand for. Just saying. Dna spæder til dit spacesuits forcer og ulemper.

Og det han mener med at ødelægg DNA: http://da.wikipedia.org/wiki/Antioxidant
Afsnit A 1 : http://www.foedevarestyrelsen.dk/NR/rdonlyres/426FEC7C-E514-4451-8887-79F0AC844CB5/0/Pliste2005samlet.pdf
ps. Eu bestemmer jo hvilke stoffer der er lovelige, en meridt på 2 år kan opnås, men hvis "Rådet" ikke får det behandlet efter 18 måneder frafalder retten til at føre stoffet i landet.

Nu ved jeg godt man altid skal forholde sig kildekritisk og har ikke haft tid til at checke artiklens kilder igennem da jeg blev afledt af hvor spændende resten af siden var, men nu refererer han til indigobørn, og det er så til gengæld noget der er ekstremt spændende. Fordi...



Uden at lyde overtroisk så kan jeg godt se hvorfor spirituelt troende (inklusive mig selv, da jeg selv har været et af de hyperaktive DAMP-børn som heldigvis har haft en mor der også er skeptisk over diagnosen) vil tro at det har en forbindelse. Jeg er helt overbevist om den eneste grund til at jeg ikke har diagnosen aspergers (har undersøgt hvad definitionen er og det er som skrevet efter mig igennem hele min barndom) er fordi jeg som barn altid er blevet oplært med anti-autoritære tendenser, og simpelthen ikke ville fortælle mine gamle psykologer den ubestridte sandhed da jeg syntes de var dumme at høre på. Dette var altså i en alder af hvad, 7-9, fordi min mor tænkte jeg måske havde nogle psykiske problemer grundet en masse lort med min far og min mormor og så videre. Dette har fået mig til at tvivle på at diagnosen er medfødt, og at det faktisk bare er en naturlig reaktion til det man oplevede som barn, inkl. hvad man putter i hovedet osv.

Jeg har også læst en del om vores hukommelse da jeg syntes det var et meget spændende emne og den nok mest relevante hukommelsesanalyse til dato (Hukommelsesanalyse - en alternativ kvalitativ metode af Torben Hansen) siger i begyndelsen at vi lære af vores erfaringer og det vi kan huske. Alt er lagt ind i vores hjerne som enten korttidshukommelse eller langtidshukommelse, baseret på om vi selv syntes det var vigtigt da det skete. Dette i sig selv virker jo åbenlyst nok, at det vi selv ser som rigtigt definere hvordan vi er og vores adfærd. Nu kan de fleste nok ikke huske særligt godt hvad de tænkte som barn og hvad der var vigtigt for én, måske lige overordnet men ikke i dybe detaljer. Men hvorfor skulle der være forskel på børn og voksne mennesker? Den eneste forskel er at jo ældre man bliver jo mere har man oplevet og jo flere erfaringer har man, som man kan trække ind og konkludere. Dette forklarer også hvorfor mange mennesker fra de tidligere "revolutionære" generationer har draget den konklusion til sig at man ligeså godt kan sætte sig til rette og passe ind i samfundet da der alligevel ikke er noget at gøre. Nu har samfundet til gengæld næsten opnået alt hvad samfundet kan opnå i disse rammer og derfor er børn blevet mere anti-autoritære og ligeglade. And that's where ritalin comes in.

Jeg har altid haft et kritisk synspunkt på nye, alternative diagnoser, og det hjælper ikke at størstedelen af dem jeg faktisk har det godt med begynder at få tildelt de her diagnoser hvis de går ind og bliver checket, selvom de alle sammen fungerede 100% normalt uden lykkepiller, ritalin, og alt det andet pis. Og det sjove er at så snart de får smidt de her piller ind i systemet så virker det bare som om de tilpasser sig til noget de ikke tror på. Jeg har kun trukket dette ud af røven på mig selv så bær over med det er rimeligt subjektivt, men det bedste man har at argumentere med er personlige erfaringer, da det jo som sagt er dem man lære af. Så kom med din mening, jeg er meget interesseret i folks synspunkter ang. dette emne.

EDIT: Hvis det jeg har skrevet på et tidspunkt virker usammenhængende eller uoverskueligt, så bær også over med det, jeg er jo lidt psykisk "handikappet".