Biologen skrev:
LD50 angives i mg/kg kropsvægt - har ikke hørt om, at man anvender andet end rotter i nyere tid. Tesen er jo netop, at de er en udmærket substitut for mennesker i sådanne forsøg. Og kan ikke se, hvorfor der skulle være en faktor 10 til forskel på rotter og mennesker, idet vi er ret ens.
Tak, jeg ved udmærket hvad en LD50-værdi er. Og testen er i mange lande ved at blive udfaset af de almindelige toksikologiske undersøgelser af nye stoffer fordi den vurderes at have lav prædiktiv værdi for toksiske effekter på mennesker når den udføres i rotter - i f.eks. U.K. er oral LD50-test blevet helt bandlyst.
Rotter og mennesker har anatomisk set en del fællestræk, men blot forskellen i størrelse gør at de farmakokinetiske variabler er vidt forskellige mellem rotte og menneske. Rotten har meget højere metabolisme for mange stoffer. Og rotten har specielle metabolistiske pathways som kan gøre at visse stoffer virker giftigere i dem end i mennesker.
Jeg nævner et par faktuelle eksempler fra "Of mice, models, and men: a critical evaluation of animal research af Andrew N. Rowan", s. 209:
Amytal: LD50[sub]human[/sub]: 43 mg/kg LD50[sub]rat[/sub]: 560 mg/kg
Borsyre: LD50[sub]human[/sub]: 640 mg/kg LD50[sub]rat[/sub]: 2660 mg/kg
Lindan: LD50[sub]human[/sub]: 840 mg/kg LD50[sub]rat[/sub]: 125 mg/kg
...Jeg håber I kan se hvorfor det er dumt at forsøge at estimere hvilken dosis af et euforiserende stof som er "nogenlunde sikker" i mennesker udfra tox-data i rotte. Det er misbrug af hvad LD50 egentlig er påtænkt. En høj LD50-værdi er ikke garanti for noget som helst - stoffet kan være meget giftigere i menneske end i rotte. En lav LD50-værdi derimod gør at der er grund til at antage at stoffet er mindst lige så giftigt i mennesker. Denne meget begrænsede anvendelighed gør at LD50 videnskabeligt set er i bad standing.