Angst Jeg har en angst i maven den sidder i mellemgulvet griber min rygsøjle gør den til smør jerngreb om mit hjerte klemmer presser til det er ved at briste angsten flyder rundt i maven som en ustabil væske strømmer ud i armene hænderne, armene sitrer knæene, benene er bløde i tvivl om de vil støtte
bare fordi jeg skal ringe til lægen Jeg har låst mig inde igen, Igen har problemerne taget overhånd, Jeg mærker i min lomme, Jeg finder hvad jeg mangler. Jeg kan se kniven der nærmer sig, Den nærmer sig min arm, Jeg kan ikke mere, Tårer begynder at trille, Smerten breder sig i kroppen, Jeg tager en dyb indånding, Igen skærer jeg i armen, Blodet fordeler sig over armen, Nu skal det snart være slut, Jeg kan ikke mere, Jeg vil ikke mere, Jeg giver op!
Min smerte Deres ord bliver min smerte En smerte jeg ikke vil dele Kniven kalder på mig, Højlydt, Kan ikke overhøre det, Deres ord, deres blikke, Deres øjne, Bliver min smerte. Kun min! Min ven Den er min ven, Min ven, De dage jeg ikke kan klare det. Den er min overlevelse, I hverdagen. Den er grunden til, At jeg ikke viser mig, Grunden til, At Jeg ikke åbner mig. Men den er min ven! Og ville ikke kunne leve uden VÆK ! Væk, væk skal det Væk skal problemerne Væk fra mit hoved Væk fra mit hjerte Væk fra mit indre Små ar, langs mine arme Det hjælper Men kun for en kort stund Blod kommer flossende En tåre og et smil kommer stille frem, På samme tid, måske lidt klodsende.
|