Jeg startede en tråd for et par år siden omhandlende præcis samme emne:
http://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?t=22156&sid=9c0bf9f5776766ee7d8d22b1dbfc8f9e&sid=9c0bf9f5776766ee7d8d22b1dbfc8f9e#p282203Fik en masse gode(sjove) råd om hvordan man kunne slippe for at skulle ind i mili. Jeg trak frinummer og tænkte "Orh hvad super fedt alligevel" og funderede ikke længere over den sag. Da jeg så var færdig med HF og skulle videre i verden, endte jeg alligevel med at melde mig som værnepligtig. Hvorfor egentlig? Jeg aner det ikke. Jeg var færdig i skolen, havde fået mine dreads klippet af, var begyndt at motionere, gik i mere anstændigt tøj(som i "socialt acceptabelt") og ville ud på eventyr. Jeg tror den største forandring var at jeg nu var begyndt at se mennesker som selvstændige væsner med deres egen vilje, at jeg pludselig anerkendte deres eksistens-berettigelse og ligeværd på samme bølgelængde som min egen bevidsthed=
Snoezel skrev:
...og så finder man jo ud af at de er helt almindelige mennesker bag den hårde autoritære figur de stiller op..
Bevares, jeg havde stadig de fleste af mine fordomme om militæret i god behold, men jeg kunne simpelthen ikke dy mig for at se det hele fra den anden side. Så da den første dag i mili gryede, fandt jeg mig selv på en af militærets lastbiler på vej til kasernen, og alting var virkelig kaotisk, nyt, underligt, åndsvagt, "what-the-hell-am-i-doing-here" tanke-opmuntrende og til en vis grad skræmmende... Efter en uge var jeg hooked.
Den (næsten) kollektive konsensus om at bide det hele i sig, det kolde kolde vand, det lange sorte rør du ikke ved hvor ender, de kolde morgener hvor din sovepose er gennemblødt af kondens, kigge på hinanden og bryde ud i et stort smil der siger: jaja, men i det mindste skal vi sove indenfor i nat! Det blev vi så åbenbart ikke belønnet med alligevel, men det er den aktive tanke der tæller
Det handler ikke kun om at lære at slå ihjel, men langt mere om førstehjælp, katastrofeberedskab samt enkeltmandsfærdigheder i dette, brandbekæmpelse, forhold over for masseødelæggelsesvåben, bevogtning af højrisiko-områder og lignende. Og så, ja, det de kalder egentlig militærtjeneste: våbenbrug og vedligeholdelse(det er FUCKING sjovt at skyde, men ENDNU sjovere at VEDLIGEHOLDE!

) oprettelse af BSO, etablering af korrekt radioprocedure, signaltjeneste og min personlige favorit-disciplin: Kick-ass øvelser!
Det der gør hele mili-oplevelsen interessant er, at alt personel, inklusive befalingsmænd, hele tiden bliver nødt til at agere indenfor et sæt meget skarpt optegnede rammer, dikteret af selve forsvaret. Det skaber en meget "sort-hvid" verden der ikke står til diskution, da tingene for det meste virker som de skal. Denne verden består så i at spise, være i tjeneste, have lidt fritid, og gå i seng. Jeg kunne i teorien aldrig bede om andet. Disse rammer bliver jo trukket ned over hovedet på en, så man skal være omstillingsparat. Hvis man vælger at være det, så lærer man sig selv at kende fra en anden vinkel. For mig var det som at tage et enkelt skridt til siden, og betragte mig selv reagere i den lille sandkasse de kalder forsvaret.
Jeg ville råde dig til at rive de fire måneder ud af kalenderen og forberede dig på masser af penge, totalt awesome byture, en masse venner og et nyt perspektiv på tilværelsen.
Husk dog at tage alting med et gran salt, de spreder f.eks løgne om cannabis (DU ER PÅVIRKET I FLERE UGER!!!!111 etc.) og nogle gange tænker man bare "suk" *facepalm* når de snakker om noget de ikke aner en dyt om. Men sådan er det jo også i det civile liv, mennesker er mennesker, det er lidt min pointe.
Derudover er jeg enig i at værnepligten burde afskaffes. Ingen skal tvinges til noget de ikke har lyst til, selvom vi nok ville have et pænt robust samfund hvis alle kunne førstehjælp, og ikke gik i panik under en eventuel katastrofe.